Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

femte facade

Også kaldet den femte facade, den 5. facade

Femte facade er et billedligt udtryk for taget. En bygning har fire facader, og taget regnes med som den femte, fordi tagfladen er lige så synlig og lige så bestemmende for husets udtryk som murene. Udtrykket er beskrivende og har ingen juridisk betydning. Det du reelt skal forholde dig til i en byggesag, er lokalplanen, Bygningsreglementet og kommunens praksis, ikke om nogen kalder taget en facade.

Et billede, ikke et krav

Udtrykket bruges bredt i byggebranchen, i fagpressen og i markedsføring. Grundejernes Investeringsfonds kompendium om taget indleder med, at man ofte kalder taget for den 5. facade, fordi taget er lige så vigtigt for en bygnings arkitektur som facaderne. Bolius bruger formuleringen «taget er husets femte facade» i sin gennemgang af tagformer. Tagproducenter bruger den også, blandt andet Komproment, der kobler den til, at taget sjældent bliver skiftet, og at valget derfor rækker langt frem.

Ordet har også givet navn til en pris. Icopal-prisen, som siden 1986 er uddelt til arkitektstuderende, blev indstiftet for at stimulere arkitektonisk kreativitet og innovation i forhold til tagfladen, altså den femte facade.

Til gengæld er udtrykket fraværende, hvor man kunne vente det. Det står ikke i Bygningsreglementet. Det står heller ikke i Søren Vadstrups vejledning om bevaringsværdige bygninger fra 2018, selv om den bruger stor plads på netop tagets betydning for bygningens udtryk. Bevaringslitteraturen taler hellere om tagets form, materiale og karakter og om helheden i gaden eller karréen. Forskellen er værd at kende, hvis du sidder over for en kommunal byggesagsbehandler eller en bygningskyndig, der ikke bruger jargonen.

To betydninger, der peger hver sin vej

De to lejre bruger ordet stik modsat, og det ses tydeligst inde i én og samme kilde. Grundejernes Investeringsfonds kompendium skriver på første side, at taget er den 5. facade, men senere i afsnittet om bjælkespær står der, at man med et fladt tag undgår den «femte facade», hvilket kan gøre facaderne præcise og skarpe i tråd med de modernistiske arkitekturidealer. Her er den femte facade altså den skrå, synlige tagflade, og det flade tag er netop måden at slippe for den.

Materialebranchen mener det omvendte. Phønix Tag Materialer skriver, at taget tidligere var husets glemte facade, men at den «femte facade» i dag kan udnyttes til grønne tage, biotoptage, tagterrasser og solceller. I den brug er den femte facade den vandrette flade oven på huset, altså præcis den flade, det modernistiske synspunkt betragtede som fraværende. Kort sagt betyder ordet i den ene tradition det skrå tag, man ser fra gaden, og i den anden det flade tag, man ser fra oven og kan gå på.

Når den femte facade tages i brug

Så snart tagfladen inddrages til andet end tagdækning, bliver det en teknisk sag frem for en æstetisk. Phønix Tag Materialer skriver, at grønne tage og tagterrasser skal være vandtætte som almindelige tage, at konstruktionen skal kunne bære planter, vækstmedie og drænlag, og at et grønt tag vejer fra 50 kilo pr. kvadratmeter og opefter afhængigt af typen. Samme guide angiver, at inddækningshøjden på et normalt tagpaptag er 150 mm, men skal være 200 mm på et grønt tag, mens tagterrasser opgives med 150 mm. Kravet om niveaufri adgang gør netop inddækningshøjden svær at overholde ved terrasser, og det er der, skybrudsskaderne opstår.

Æstetikken bliver til gengæld reguleret et helt andet sted, nemlig i lokalplanen, der kan fastsætte tagform, taghældning, materiale, farve og glans. Københavns Kommune har desuden egne arkitektoniske retningslinjer for solceller, hvor anlægget skal placeres med afstand til tagkip, tagkanter, hjørner og gesimser.

Det skal du være opmærksom på

  • Udtrykket giver ingen rettigheder. At en sælger kalder taget din femte facade betyder ikke, at du frit må vælge form, farve eller materiale. Det afgøres af lokalplanen og af, om bygningen er fredet eller bevaringsværdig.
  • Spørg hvad den anden mener, hvis ordet dukker op i et projektmateriale. En arkitekt kan mene den skrå tagflade set fra gaden, og en tagentreprenør kan mene den flade, der skal bære terrasse eller solceller.
  • «Udnyt den femte facade» er en salgsformulering, ikke en projektering. Bæreevne, vandtætning, inddækningshøjder og adgangsforhold skal beregnes, før tagfladen tages i brug til noget.

Se også

  • tagflade. Det tekniske ord for den flade, jargonen kalder en facade.
  • tagform. Formen er det, lokalplanen faktisk regulerer.
  • lokalplan. Her står de bindende krav til tagets udseende.
  • tagterrasse. Den mest udbredte måde at tage tagfladen i brug på.
  • grønt tag. Beplantet tagflade med krav til både vægt og inddækningshøjde.
  • tagintegrerede solceller. Solceller lagt i tagfladen frem for oven på den.

Kilder