Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

heltag

Også kaldet saddeltag

Et heltag består af to tagflader, der mødes i tagryggen og har fald til hver sin side. Det er den mest udbredte tagform på danske huse og kaldes i dag som regel et saddeltag. Heltag er det ældre af de to ord og bruges stadig i bevaringssager og i sammensætningen heltagskvist. Modsætningen er halvtaget, som kun har én tagflade.

Hvem bruger ordet

BYG-ERFA gengiver fra Gorm Benzons «Danske bygningsudtryk» fra 2001, at et heltag «består af to tagflader, der mødes i ryggen og med fald til hver sin side». Bolius nævner heltag som en parentes til saddeltag, mens byggemarkeder og tagentreprenører i praksis kun siger saddeltag.

Slots- og Kulturstyrelsen bruger derimod ordet i sin retningslinje om kviste, hvor den skriver, at styrelsen «i almindelige heltage» søger at opretholde en ubrudt tagflade. Stavemåden af det andet ord svinger. Styrelsen og snelastnormens danske anneks skriver sadeltag med ét d, Bolius og de fleste byggesider saddeltag. I Holbæk Kommunes bevarende lokalplan for Udby hedder selve taget «symmetriske sadeltage med lodrette gavle uden valm», mens kvistene i samme plan skal være «heltagskviste (rytterkviste)». Hovedordet er ude af planlovssproget, men lever videre i kvistnavnet.

Symmetrien er ikke en del af definitionen

BYG-ERFA og Byggeriets Regler kræver kun to tagflader med fald til hver sin side, mens Bolius definerer saddeltaget som «en symmetrisk tagprofil med to ens og ubrudte tagflader». Efter den første definition er et asymmetrisk tag med to forskellige hældninger stadig et heltag. Efter den anden er det ikke et saddeltag. En lokalplan skriver derfor «symmetriske» foran, når symmetrien skal være et krav.

Bolius oplyser, at saddeltaget traditionelt bygges med 45 graders hældning og i dag ses mellem 25 og 60 grader. Hældningen er ikke en del af tagformens definition, men den bestemmer kiphøjden. Efter bygningsreglementets § 176 rækker byggeretten kun til 2 etager, når ingen del af ydervæg eller tag er hævet mere end 8,50 m over terræn, og efter § 177 gælder for fritliggende enfamiliehuse et skråt højdegrænseplan på 1,4 gange afstanden til naboskel.

To gavle og en læside

Heltaget efterlader to lodrette gavltrekanter, som valmtaget ikke har. De skal beklædes, afsluttes med vindskede og tåle vindsug, og det er ofte her, inddækninger først slipper. Til gengæld er tagfladerne ubrudte og enkle at ventilere fra tagfod til kip i begge sider.

Snelasten regnes ikke ens på de to flader. Det danske anneks til DS/EN 1991-1-3 har et eget afsnit om formfaktorer for sadeltage, hvor der ud over den symmetriske last skal regnes med nul på vindsiden og en større formfaktor på læsiden, når huset ligger vind- og sneudsat. Det er ophobningen bag kippen.

Det skal du være opmærksom på

  • Lokalplanen kan låse tagformen langt tættere, end bygningsreglementet gør. En bestemmelse om symmetriske sadeltage uden valm med et fast hældningsinterval betyder, at hverken valm eller ny hældning kan aftales med håndværkeren alene.
  • Skal taget tækkes, sætter materialet hældningen. Bolius skriver, at strå kun bør lægges på tage med mindst 45 graders hældning, da stråene ellers slides for hurtigt.
  • Ordet heltagsløsning i solcellesalg betyder, at anlægget dækker hele tagfladen og udgør klimaskærmen. Det siger intet om tagformen.

Se også

  • saddeltag. Det ord, samme tagform kaldes i dag af både branche og kommuner.
  • halvtag. Modsætningen med kun én tagflade, som heltaget er defineret op imod.
  • valmtag. Tagformen uden gavltrekanter, hvor gavlen er erstattet af en skrå tagflade.
  • heltagskvist. Sammensætningen, hvor ordet har overlevet i lokalplaner og fredningssager.
  • gavltrekant. Den flade, heltaget efterlader i hver ende af huset.
  • taghældning. Vinklen, der afgør tagdækning, kiphøjde og om taget kan tækkes.

Kilder