Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

heltagskvist

Også kaldet sadeltagskvist, sadelkvist

En heltagskvist er en kvist med sadeltag. Kvisten har to tagflader, der mødes i en lille rygning, som løber vinkelret ud fra husets tagryg og falder ned mod kvistens front. Ordet kommer af heltag, betegnelsen for et tag med to flader, modsat halvtaget med kun én. Heltagskvisten er dermed formens modstykke til taskekvisten, pultkvisten og fladtagskvisten, og flere navngivne kvisttyper er varianter af den samme grundform.

Ét ord i byggesagen og et andet i tilbuddet

Heltagskvist er bevaringsfagets og myndighedernes ord. Slots- og Kulturstyrelsen definerer det i én sætning i de faglige retningslinjer for kviste og altankviste. En heltagskvist har sadeltag. Aabenraa Kommune bruger samme ord gennemgående i sin istandsættelsesvejledning og sætter billeder på lokale eksempler med tegl, med zink og med valm.

Kvistproducenterne bruger et andet ord om den samme form. Quattro Tagkviste og Kvistfabrikken sælger den som sadeltagskvist eller sadelkvist. Forskellen er ikke tilfældig. I Quattros egen kvisthåndbog står heltagskvist kun to steder, begge på opslaget om kvistens historie, mens produktafsnittet og stikordsregisteret konsekvent skriver sadeltagskvist. Et ord til fortiden og et andet til katalogsiden. Ser du de to ord i henholdsvis en kommunal vejledning og et tilbud, taler de altså om det samme.

Flere af de kvistnavne, husejere møder, er underformer af heltagskvisten. Ligger kvistens front i plan med facadens murværk, kalder styrelsen den en gavlkvist, og sidder den centralt på bygningen, en frontkvist. Er sadeltaget udhængt og forsynet med vindskede, hedder den en schweizerkvist. Er den udført med sadeltag og zinkinddækkede flunker, hedder den en blikkenslagerkvist. Gavltrekanten over vinduet kan trækkes op som en fronton, og Aabenraa Kommune peger på netop heltagskvisten med en velproportioneret trekantfronton som den, der klæder et klassicistisk hus.

Hældningen afgør, hvad der må ligge på kvisttaget

Kvistens tag er altid fladere end hovedtaget, og det er her, kilderne skiller sig. Quattro og Kvistfabrikken leverer sadeltagskvisten med 15 graders taghældning som standard og med zink eller kobber med stående false, alternativt to lag tagpap. Aabenraa Kommune skriver derimod, at kvistens tag som grundregel skal være det samme materiale som tagfladen, alternativt kobber eller zink. De to krav kan ikke opfyldes samtidig på et tegltag. Egernsund Wienerbergers Tegl 36 angiver mindst 20 grader for vinge- og falstagsten på undertag og mindst 40 henholdsvis 35 grader, hvis stenene understryges. Standardkvistens 15 grader ligger under begge. De gamle teglhængte heltagskviste, som Aabenraa viser, har derfor stejlere kvisttag end den kvist, der i dag leveres fra fabrik. Skal der tegl på, skal både hældning og stenrækker regnes igennem. Aabenraa kræver, at kvistens størrelse går op med hele tagstensrækker, og at hovedtagets sten skæres skråt af nedefra, så de følger kvistens tagform.

Vandet deles om kvisten

Sadeltaget deler nedbøren fra tagfladen over kvisten til hver sin side, så der opstår en skotrende langs begge flunker. Det er en fordel frem for taskekvisten, hvor BYG-ERFA netop fremhæver, at hovedtagets nedbør løber ned på kvisten. Prisen er to sammenbygninger med hovedtagfladen i stedet for én, og et udsat toppunkt, hvor kvistens rygning møder taget. BYG-ERFA skriver i erfaringsblad (37) 08 06 26, at kvistens skotrender og inddækninger kan være kraftigt belastede af vandmængder fra den overliggende tagflade, og at vindtryk kan presse regnvandet opad og ind over for lave inddækninger. Quattros håndbog og Byggeskadefondens anvisning peger begge på, at vand- og skotrender skal være forsænkede i forhold til lægteplanet. På fredede bygninger kan Slots- og Kulturstyrelsen stille som betingelse, at der ikke opsættes tagrender på kvisten, og at den i stedet afvandes ned på bygningens tagflade.

Det skal du være opmærksom på

  • Spørg altid om kvisttagets hældning og materiale, før du skriver under. En kvist beskrevet som sadeltagskvist er som udgangspunkt en zink- eller papkvist på 15 grader. Ligger huset i et bevaringsområde eller er det fredet, kan kommunen eller styrelsen kræve en anden hældning og et andet materiale, og så er den standardleverede kvist ikke løsningen.
  • Kilderne er uenige om ventilationen. BYG-ERFA anbefaler lufttilgang ved kvistfoden op i flunken og gerne tilsluttet hovedtagets ventilering. Quattros kvisthåndbog skriver det stik modsatte, nemlig at det ikke er anbefalelsesværdigt at gøre kvistens ventilation afhængig af tagkonstruktionens, og at særskilt ventilation til det fri er langt at foretrække. Uenigheden handler om, hvad der sker ved en lækage, og den bør afklares i projektet frem for på taget.
  • Navnet siger kun noget om tagformen. En præfabrikeret kvist med sadeltag er ikke automatisk det samme som den klassiske heltagskvist med tømmerkarm, gesims og fronton, og de to ting ser tydeligt forskellige ud på en gammel tagflade.

Se også

  • heltag. Taget med to flader, som kvisttypen har sit navn fra.
  • taskekvist. Modstykket med kun én tagflade, placeret ved bygningens tagryg.
  • gavlkvist. Heltagskvisten, hvis front står i plan med facadens murværk.
  • blikkenslagerkvist. Heltagskvisten med zinkinddækkede flunker.
  • fronton. Det buede eller trekantede felt, der kan afslutte kvistens gavl.
  • skotrende. Rendens navn der, hvor kvistens tagflader møder hovedtaget.

Kilder