Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

brystning

Også kaldet kvistbrystning

Brystningen er den lave væg, der bygges indvendigt under kvistens vindue, fra gulvet og op til vinduets underkant. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler at lægge isoleringen her og i selve tagkonstruktionen, netop for at holde kvisten spinkel udvendigt. Ordet bruges også bredere i byggefaget om enhver lav, brysthøj mur, for eksempel rækværket på en altan eller et fladt tag, men i kvistsammenhæng betyder det specifikt væggen under vinduet.

Snavset hvid altanbrystning med bevoksning på trædækket og udsigt til skov.
Snavset hvid altanbrystning med bevoksning på trædækket og udsigt til skov.

Foto: Compara

Væggen der opstod, da vinduet fik sin egen karm

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, hvordan den traditionelle kvist havde vinduesrammen siddende direkte i en udfræset fals i selve tømmerkarmen, uden noget mellemrum. Nyere standardkviste har i stedet vinduet i sin egen karm inde i kvistens rammekonstruktion, og styrelsen skriver ligeud, at «indvendigt under vinduet udføres en brystning». Brystningen er altså den væg, der lukker rummet mellem gulvet og vinduets underkant, når vinduet ikke længere sidder helt nede i tømmerkarmen.

Altankviste har ingen brystning. Hvor en almindelig kvist har en brystning under vinduet, har altankvisten i stedet en fuld døråbning, hvis udgang ligger i niveau med gulvet indenfor. Det er den samme gennembrydning af tagfladen, men uden den lave væg.

Isoleringen der skal holde kvisten spinkel

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at isolering så vidt muligt skal etableres i tagkonstruktion og brystning, og at isolering i flunkerne som udgangspunkt ikke må overstige stolpebredden. Begrundelsen er udseendet. Jo mere isolering der lægges ude i flunkerne, jo tykkere og mere klodset bliver kvisten udefra, mens isolering i brystningen ikke påvirker kvistens ydre mål. Hvor stor uenigheden er mellem styrelsen, kommunerne og kvistproducenterne om, hvor meget isolering en kvist skal have, er beskrevet under kvist og flunke.

Brystningshøjden er et mål, ikke kun en væg

I kvistproducenten Quattros kvisthåndbog optræder ordet ikke som navneord for væggen, men som en del af måleordet brystningshøjde, defineret som «højde fra gulv til vinduesplade i kvist». Håndbogen angiver en normal brystningshøjde på 80 til 90 cm i almindelige værelser, mens den i opholdsstuer typisk sættes lavere, omkring 60 cm, så man kan se ud af vinduet siddende ned. Brystningshøjden har også betydning for, hvor meget en kvist udvider det opgjorte etageareal, fordi arealet måles i et vandret plan 1,50 m over færdigt gulv. Den fulde forklaring på den beregning står under kvist.

Kvisthåndbogen understreger desuden, at brystningshøjden ikke kan vælges alene. Den skal afvejes mod vindueshøjden og lofthøjden i kvisten, så proportionerne samlet set kommer til at se rigtige ud, og en lav brystning giver plads til et højere vindue, mens en høj brystning kræver et lavere vindue for at holde den samme kvisthøjde.

Ordet i bredere forstand

Uden for kvisten er brystning et almindeligt ord i byggefaget. BYG-ERFAs byggeordbog definerer det som betegnelsen dels for en lav mur omkring en altan eller lignende, dels for arealet fra et vindues underkant og ned til gulvet, og tilføjer, at den lave mur også kaldes brystværn. Den Store Danske giver samme brede definition og nævner desuden rækværket på et fladt tag som eksempel. Når Slots- og Kulturstyrelsen skriver brystning om kvisten, er det altså en anvendelse af et ord, der ellers dækker enhver lav, brysthøj mur i bygningen, ikke et ord opfundet til kvisten alene.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet dækker to forskellige ting alt efter hvem der skriver. Slots- og Kulturstyrelsen og BYG-ERFA bruger brystning om selve væggen, mens Quattros kvisthåndbog kun bruger det i sammensætningen brystningshøjde, altså et mål og ikke en bygningsdel.
  • Brystningshøjderne på 80 til 90 cm og 60 cm er producentens egne tommelfingerregler fra kvisthåndbogen, ikke et myndighedskrav, og skal ikke læses som en norm.
  • Har kvisten en fuld døråbning i stedet for en lav væg under vinduet, er det formentlig en altankvist, ikke en almindelig kvist.

Se også

  • kvist. Hele udbygningen, hvor brystningen er væggen under vinduet.
  • flunke. Kvistens sidevæg, hvor isolering ifølge Slots- og Kulturstyrelsen helst undgås til fordel for tagkonstruktion og brystning.
  • altankvist. Kvisten uden brystning, hvor der i stedet er fuld døråbning ud til altanen.
  • tømmerkarm. Den falsede rammekonstruktion, som gjorde den ældste kvist spinkel uden brystning.

Kilder