Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

fladtagskvist

Også kaldet kvist med fladt tag

En fladtagskvist er en kvist, hvor taget er en næsten vandret flade i stedet for et sadeltag eller en bue. Taget beklædes normalt med to lag tagpap, sjældnere med zink eller kobber med stående false. Formen bruges især på meget brede kviste, hvor et sadeltag ville blive højt og dominerende. Fladt betyder ikke uden fald, for uden fald kan hverken tagpap eller zink holde tæt.

Et ord fra kvistfabrikken

Fladtagskvist er et katalogord. Quattro Tagkviste har den som selvstændig grundmodel i håndbogen Kvistens ABCDEFG og skriver, at den er «især velegnet ved meget brede kviste, hvor kvistens tag ellers kan blive meget dominerende». Alfakviste bruger samme argument og kalder den den mest populære kvist, når kvisten skal være meget bred, mens JBL-Kviste beskriver den som en kvist med et fladt eller let hældende tag, og Cama Kviste sælger den på det moderne udtryk.

Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for kviste og altankviste bruger ikke ordet. Styrelsens gennemgang af traditionelle kvisttyper nævner taskekvist, pultkvist, kastelskvist, tagskægskvist, heltagskvist, gavlkvist, frontkvist, schweizerkvist og blikkenslagerkvist, men ingen kvist med fladt tag. Det samme gælder Aabenraa Kommunes vejledning til istandsættelse, der lister tagkviste, taskekviste, pultkviste og lagermusekviste. Modsætningen er værd at kende, når kvisten skal på et ældre hus. Styrelsen kan i en tilladelse stille som betingelse, at kvistens samlede bredde er lige så bred eller smallere end vinduerne i de øvrige etager, og Københavns Kommune skriver om bevaringsværdige ejendomme, at nye kviste bør udføres i dimensioner, materialer og farver, der svarer til de oprindelige. Netop den brede kvist, fladtagskvisten sælges til, er altså det, bevaringssiden begrænser.

Kilderne er uenige om, hvor fladt et kvisttag må være

For tagpap er tallet entydigt. PTM-anvisning 4 om fugt kræver et hovedfald på mindst 1:40, svarende til 25 mm pr. meter, og skriver, at der ikke må projekteres med mindre fald. BR18 § 338 kræver, at klimaskærmen er tæt mod regn og smeltevand, og at vandet på forsvarlig måde kan løbe af, og bygningsreglementets vejledning om fugt og vådrum siger, at vand fra tage normalt vil kunne løbe af på forsvarlig vis, hvis hældningen er større end 1:40.

For metal er billedet et andet. RHEINZINK oplyser, at stående dobbeltfals kan udføres fra 3 graders taghældning, og at der ved hældninger fra 3 til 7 grader anvendes falstætningsbånd. BYG-ERFA-bladet om zinkbeklædte kviste går den modsatte vej og skriver, at der på kviste normalt ikke kan anbefales mindre end 15 graders taghældning, og at hældninger mellem 3 og 15 grader kræver særlige tætningsforanstaltninger. En zinkklædt fladtagskvist ligger i det spænd, hvor producentens systemgrænse og erfaringsbladets anbefaling ikke er den samme.

Vandet ledes ind mod huset

Fladtagskvisten har normalt ingen tagrende. Quattro beskriver, at den leder tagvandet bagud og ned langs siderne af kvisten, og Slots- og Kulturstyrelsen stiller tilsvarende som betingelse, at der ikke må opsættes tagrender på kviste, men at de skal afvandes ned på bygningens tagflade. Vandet fra kvisttaget ender altså i sammenbygningen med hovedtaget og i skotrenderne langs flunkerne, som i forvejen tager vand fra tagfladen ovenfor. PTM-anvisning 1 regner netop den del af tagfladen, der har fald mindre end 1:40, som skotrende og kræver to lag tagpap der.

Derfor er inddækningen det kritiske sted. PTM-anvisning 8 sætter inddækningshøjden til mindst 150 mm ved fald ind mod inddækningen og tillader 100 mm, når faldet er mindst 1:40 væk fra eller parallelt med den. BYG-ERFA nævner mindst 150 mm som et af de punkter, der skal sikres ved præfabrikerede kviste, og peger på, at vindtryk kan presse regnvand opad og ind over for lave inddækninger. Samme blad angiver mindst 50 mm ventileret hulrum i kvisttaget, ventileret gennem en spalte på mindst 25 mm, og mindst 20 mm ventileret spalte i flunken. Ligger zink oven på tagpap, skal der være et skillelag imellem, ellers risikeres kondenskorrosion på zinkens bagside.

Det skal du være opmærksom på

  • Alfakviste beskriver fladtagskvisten som bygget op i et «vedligeholdelsesfrit, enkelt design». BYG-ERFA anbefaler mindst årligt eftersyn af zinkbeklædte kviste, fordi de har mange samlinger og inddækninger, og fordi loddede samlinger revner med tiden.
  • Quattros håndbog skriver, at kviste ikke er direkte nævnt i bygningsreglementet, og at der derfor kan være forskellige opfattelser af isoleringstykkelser. BR18 bilag 2, tabel 1 sætter 0,20 W/m²K for loft- og tagkonstruktioner, herunder flade tage, og 0,30 W/m²K for ydervægge. Isolering, fald og ventileret hulrum skal alle være i den samme lave taghøjde.
  • Prisportalen Mit Byggeri skriver, at fladtagskviste er en løsning til boliger med flade tage. En kvist bryder en skrå tagflade, og en bygning med fladt tag har ikke en tagflade at sætte den i.

Se også

  • kvist. Grundformen med front, flunker og eget tag, som typen er en variant af.
  • pultkvist. Den traditionelle kvist med ensidigt fald, som fladtagskvisten ligner mest.
  • kastelskvist. Den traditionelle måde at lave en meget bred kvist på.
  • tagfald. Faldet på tagfladen, som afgør både tæthed og valg af tagdækning.
  • inddaekning. Overgangen til hovedtaget, hvor fladtagskvisten belastes mest.
  • staaende-dobbeltfals. Falsen, kvisttaget lægges med, hvis det udføres i zink eller kobber.

Kilder