Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

københavnerkvist

Også kaldet københavnerkvist med zinkflunker

En københavnerkvist er en kvist med sadeltag, hvor både taget og sidevæggene er beklædt med zink, mens fronten står som malet træværk. Den kendes på den runde gesimsliste under tagudhænget og på dannebrogsvinduet i fronten. Navnet peger på den københavnske etagebebyggelse, hvor typen sidder i tagfladen på karréernes forhuse. Ordet er en handelsbetegnelse, ikke en myndighedsbetegnelse.

Hvad der ligger i navnet

Betegnelsen kommer fra kvistproducenterne. I Quattro Tagkvistes katalog, som Bygma udgiver under titlen Kvistens ABCDEFG, står københavnerkvisten som en navngiven grundmodel, der ifølge kataloget er udviklet i samarbejde med Københavns Kommune og primært beregnet til byejendomme i brokvartererne. Kendetegnene er den runde gesimsliste under tagudhænget, dannebrogsvinduet i front og zinkbeklædning på tag og flunker. Kataloget tilføjer, at glasflunke også kan forekomme.

Andre producenter bruger ordet bredere. Alfakviste knytter det til fronten frem for til gesimsen og skriver, at man traditionelt har lavet hjørnestolper og spejl i træ, og at det stadig ses på mange kviste, især københavnerkviste, med træværk på fronten og zink på tag og flunker. To producenter, to definitioner, som ganske vist overlapper, men ikke er de samme.

Hvem der ikke bruger ordet

Ordet findes ikke i myndighedernes sprog. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for kviste og altankviste fra december 2020 gennemgår de traditionelle kvisttyper og nævner taskekvist, pultkvist, kastelskvist, tagskægskvist, heltagskvist, gavlkvist, frontkvist og schweizerkvist. Om en kvist med sadeltag og zinkinddækninger på flunkerne skriver styrelsen, at den kaldes en blikkenslagerkvist. Københavnerkvist optræder ikke i hæftet.

Heller ikke Københavns Kommune bruger ordet i sit eget materiale. Kommunens Retningslinjer for tagboliger, version 01 fra maj 2019, taler om saddeltage, mansardtage og københavnertage, og der er principskitser af kviste i både saddeltag og københavnertag, men ingen kvisttype ved det navn. Quattro Tagkviste er krediteret for et fotografi i hæftet, og det er alt, hvad de to tekster har med hinanden at gøre. Hvis du forstår producentens formulering om et samarbejde som en forhåndsgodkendelse af en bestemt model, tager du fejl.

Hvad der faktisk gælder i København

Kommunens retningslinjer er vejledende og indgår i den helhedsvurdering, byggesagen skal igennem. For kviste gælder, at hver enkelt kvist højst må være 3,0 m bred inklusive flunker og tagudhæng, og at frontens højde over tagfladen højst må være 2,0 m, hvor højden ved skrå eller buede tagflader beregnes som et gennemsnit. Afstanden fra kvist til trappetårn, gavl, lodret facadeparti eller sidebygning skal være mindst halvdelen af kvistens bredde, og afstanden mellem to kviste mindst lige så stor som kvistenes bredde. Kommunen anbefaler desuden, at nye kviste trækkes tilbage fra tagfoden, at fronten inklusive spejlet fremstår som malet, og at nye kviste, der supplerer eksisterende i samme niveau, får samme udformning, materialer og farver.

Det skal du være opmærksom på

  • Sælgeren og bevaringsmyndigheden taler om samme kvist med hvert sit ord. Får du et tilbud på en københavnerkvist til en fredet eller bevaringsværdig bygning, er det blikkenslagerkvist eller heltagskvist, sagsbehandleren leder efter i ansøgningen.
  • På fredede bygninger stiller Slots- og Kulturstyrelsen betingelser, som en standardmodel ikke nødvendigvis opfylder. Der må ikke opsættes tagrender på kvisten, som i stedet skal afvandes ned på tagfladen. Kvistens samlede bredde skal være lige så bred eller smallere end vinduerne i de øvrige etager, og kvistvinduets højde skal kun være to tredjedele af facadevinduets. Zinken på flunker og tag skal ombukkes 180 grader og må ikke bøjes om kviststolperne, men afsluttes med en blindfals, der flugter fronten.
  • Zinken er den del, der giver skader. BYG-ERFA skriver i erfaringsbladet om zinkbeklædte kviste, at forkert udført zinkarbejde og mangelfuld ventilation af kvistkonstruktionen har ført til vandindtrængen og fugtskader, og at årsagen ofte er utilstrækkelig viden om udformning af kviste blandt de projekterende. Zinkarbejdet på en københavnerkvist er ikke en detalje, man overlader til montagedagen.

Se også

  • blikkenslagerkvist. Slots- og Kulturstyrelsens ord for stort set samme kvist.
  • heltagskvist. Grundformen med sadeltag, som typen bygger på.
  • kvistgesims. Den runde gesimsliste under tagudhænget er selve kendetegnet.
  • flunke. Sidevæggen, der her er beklædt med zink.
  • glasflunke. Den variant, kataloget nævner, og som frarådes på bevaringsværdige huse.
  • københavnertag. Tagformen med næsten flad top, som kvisten ofte sidder i.

Kilder