Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

glasflunke

Også kaldet flunke i glas, glasflunk, flunkvindue

En glasflunke er en kvistside, hvor hele eller en del af den lukkede sidevæg er erstattet af et vindue. Løsningen bruges, fordi den giver dagslys fra siden og lader kvisten virke slankere, og fordi den følger solen hen over dagen. Til gengæld isolerer glasset dårligere end en isoleret flunke, og på bevaringsværdige og fredede bygninger er glas i flunken normalt ikke en mulighed.

Hvad glasset erstatter

En kvist består af en front med vindue, to sidevægge, som hedder flunker, og et tag. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver flunkerne som enten murede, bræddebeklædte eller beklædt med et plademateriale som kobber, zink, tagpap eller skifer, mens nyere kviste også kan have galvaniserede stålplader. En glasflunke træder i stedet for hele den opbygning. I Quattros hæfte «Kvistens ABCDEFG», som Bygma udgiver, kaldes den glasflunk, og der findes også en kombination, hvor den nederste eller forreste del af siden er glas og resten zink. Producenten Alfakviste bruger i stedet ordet flunkvindue om et vindue sat ind i flunken. Skellet mellem de to ord er ikke skarpt i branchen, men glasflunke bruges typisk, når hele siden er glas.

Varmetab og de krav der gælder

Glasset er den svage del af kvisten rent energimæssigt. Bygma skriver direkte, at en slank flunke med 95 mm isolering isolerer mere end dobbelt så godt som en glasflunke, selv når glasset er lavenergiglas, og hæftet opgiver U-værdien for den lukkede flunke til cirka 0,39 W/m²K ved 95 mm klasse 37 isolering. Bygningsreglementet stiller i dag krav om, at vinduer og glasydervægge højst må have en U-værdi på 1,8 W/m²K efter bilag 2, tabel 1, og at energibalancen Eref for referencevinduet ikke må være mindre end 0 kWh/m² pr. år, jf. BR18 § 258. Her er kilderne ude af trit. Hæftet er fra 2016 og gengiver de dagældende BR15-krav med Uw under 1,10 W/m²K og Eref over minus 17 kWh/m² pr. år for vinduer og glasydervægge i flunker. De tal gælder ikke længere, og tabellerne i hæftet skal derfor ikke bruges som facit over for kommunen.

Skel, brand og bevaring

Ligger kvisten tæt på skel eller nabo, kan kommunen i byggetilladelsen kræve en brandklassificeret kvistkonstruktion. Bygma beskriver, at glas godt kan bruges alligevel, med lamineret brandglas i den flunke, der vender mod naboen, og almindeligt glas i de øvrige, men at netop den side kan koste lige så meget som resten tilsammen. På bevaringssiden peger kilderne den anden vej. Aabenraa Kommunes vejledning om kviste og tagvinduer skriver kort og godt, at flunke ikke bør udføres i glas, og Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer nævner slet ikke glas blandt flunkematerialerne. Styrelsens eksempler på betingelser i en tilladelse går i den modsatte retning og kræver enten muret halvstensflunke, hvor tagbeklædningen mures ind, eller forskallingsbrædder beklædt med zink eller kobber.

Det skal du være opmærksom på

  • Ventilationen forsvinder i den side. BYG-ERFA beskriver kvistens ventilation som lufttilgang ved kvistfoden op i flunken med en spalte på mindst 20 mm bag beklædningen, og kvisttaget skal have mindst 50 mm ventileret hulrum med en spalte på mindst 25 mm. Den vej findes ikke i en flunke af glas, så ventilationen af kvisttaget skal sikres på anden måde og bør stå på tegningen.
  • Vandet skal væk fra bunden af glasset. Samme BYG-ERFA-blad noterer, at vand skal ledes væk fra spidsen af flunkvinduer, og at trævinduer i flunker frarådes.
  • Er huset fredet eller bevaringsværdigt, eller ligger det i en lokalplan med bestemmelser om tagets udseende, så afklar materialevalget før kvisten bestilles. En færdigkvist med glasflunke kan ikke uden videre laves om til en zinkflunke bagefter.

Se også

  • flunke. Grundordet, altså kvistens sidevæg uanset materiale.
  • flunkzink. Den klassiske løsning, hvor flunken beklædes med falset zink.
  • indmuret flunke. Den murede variant, hvor tagbeklædningen mures ind, så bly og zink undgås.
  • kviststolpe. Hjørnestolpen mellem front og flunke, der afgør, hvor slank kvisten kan se ud.
  • københavnerkvist. Kvisttypen, hvor glasflunker forekommer som alternativ til zink.
  • u-værdi. Målet for varmetabet, som glasset og den lukkede flunke sammenlignes på.
  • bevaringsværdig bygning. Statussen, der ofte afgør, om glas i flunken overhovedet kommer på tale.

Kilder