Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

hejsekvist

Også kaldet pakhuskvist

En hejsekvist er den kvist på et pakhus, hvor varerne blev hejst ind. Den sidder som regel over bygningens brede midterfag, har luge eller lem i fronten i stedet for vindue, og øverst stikker en hejsebom med krog frem, så sækkene kunne trækkes op langs facaden og ind gennem en luge på hver etage. Navnet fortæller, hvad kvisten blev brugt til, ikke hvordan den er formet.

Navnet kommer af arbejdet, ikke af formen

Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for kviste ramser de traditionelle kvisttyper op efter form og placering. Der står taskekvist, pultkvist, kastelskvist, tagskægskvist, heltagskvist, gavlkvist, frontkvist, schweizerkvist og blikkenslagerkvist. Hejsekvisten står der ikke. Alligevel bruger den samme styrelses fredningsbeskrivelser ordet konsekvent, når et pakhus skal beskrives. Forklaringen er, at hejsekvist er en funktionsbetegnelse. Formen er i praksis en heltagskvist eller en gavlkvist, ofte fremhævet af en trekantet fronton, og retningslinjerne nævner selv, at en kvistfront kan have en luge eller et lem i stedet for et vindue.

Hejsekvisten er tit større end husets øvrige kviste. Fredningsbeskrivelserne bruger vendinger som hejsekvist i to etager, dobbelt hejsekvist og gennemgående hejsekvist over det midterste fag. Netop højden er en del af pointen, for bommen skal sidde over den øverste luge, og styrelsen beskriver det arkitektonisk som et vertikalt løft i en ellers taktfast facade.

Hejsebom, luger og ruller

Hejsekvisten er kun den øverste del af et anlæg. Under den ligger hejselugerne, en over den anden i samme fag, ofte fladbuede og lukket af revleluger eller skodder. Over døråbningerne sad ruller, som ifølge fredningsbeskrivelsen for Toldbodgade 12 i København både friholdt godset fra murværket og skånede rebene, når godset blev hejst op. Samme sted er murværket i midterfaget forstærket med metal, fordi lasten slog mod facaden. Indvendigt findes lemme i etagedækkene, så sækkene også kunne gå op gennem huset. I pakhuset i Rådhusgården 5 i Faaborg er både lemmene over portrummet og hejsebommen med krog bevaret, og de mange lugeåbninger blev desuden brugt til at ventilere det opbevarede korn.

Anlægget hører ikke kun hjemme i købstadens grundmurede pakhuse. Aabenraa Kommunes istandsættelsesvejledning viser et pakhus, hvor hejsekvisten er en let konstruktion i bindingsværk med bræddebeklædte flunker.

Når lugen bliver til en dør

Næsten alle bevarede hejsekviste er ude af drift, og det er her, sagerne opstår. Fredningsbeskrivelserne viser mønsteret. I Faaborg er hejsekvistens luge blevet en tofløjet fransk dør med små ruder, på Christianshavn er hejselugerne blevet franske altaner med de gamle skodder bevaret, og i Toldbodgade sidder der nu tofløjede døre med metalgitre foran. Aabenraa-vejledningen beskriver en hejsekvist, der er omdannet til at have vindueshul.

Det er den slags ændringer, der kræver stillingtagen to steder. Bygningsreglementet stiller krav om værn ved blandt andet altaner, franske altandøre og andre hævede opholdsarealer, og højden skal mindst være 1,0 m efter BR18 § 58. Samtidig ligger den kulturhistoriske værdi ifølge Slots- og Kulturstyrelsen netop i, at bygningens tidligere funktion stadig kan aflæses, altså i lugerne, bommen og de store åbninger. Et gitter eller et værn kan derfor godt være det, der redder lugen fra at blive muret til.

Det skal du være opmærksom på

  • Synonymet pakhuskvist er beskrivende, men det er ikke myndighedernes ord. Slots- og Kulturstyrelsen og de kommunale istandsættelsesvejledninger skriver hejsekvist, og det er også det ord, der optræder i fredningsbeskrivelserne.
  • En bevaret hejsebom er et fredningsværdigt spor, ikke et godkendt løfteredskab. Tages den i brug til arbejde, gælder Arbejdstilsynets regler om tekniske hjælpemidler, hvor der efter § 25 skal foretages eftersyn mindst hver 12. måned, hvis fabrikanten ikke har angivet et interval. En bom fra 1800-tallet har hverken fabrikant, brugsanvisning eller oplyst bæreevne.
  • På en fredet bygning kræver alt ud over almindelig vedligeholdelse tilladelse, og styrelsen kan efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 2 gøre tilladelsen betinget. Styrelsen er som udgangspunkt tilbageholdende med nye kviste i tagflader, der oprindeligt var ubrudte, men åbner i retningslinjerne for tagvinduer en dør på klem for funktionstømte bygninger, hvor tagrummet ellers ikke kan bruges.

Se også

  • kvistluge. Lugen eller lemmen i kvistfronten, som hejsekvisten har i stedet for et vindue.
  • gavlkvist. Den form, hejsekvisten oftest har, med fronten i plan med facaden.
  • fronton. Det trekantede eller buede felt over åbningen, som fremhæver hejsekvisten.
  • fransk-altan. Den løsning, hejselugerne oftest bliver til ved ombygning til bolig eller kontor.
  • kastelskvist. En anden kvist opkaldt efter bygningstypen frem for efter formen.
  • spidsloft. Rummet bag hejsekvisten, som varerne blev hejst op til.

Kilder