Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

fransk altan

Også kaldet fransk altandør, dørkvist

En fransk altan er en dør, der går til gulv, med et værn foran åbningen og uden noget gulvareal at træde ud på. I tagfladen er den en af de to måder, en altankvist kan udføres på, hvor den anden er en rigtig altan inde i den gennembrudte tagflade. Bygningsreglementet kalder den en fransk altandør. Kvistproducenterne kalder den også en dørkvist.

Kvist med fransk altan og smedejernsgelænder set nedefra langs tagrenden.
Kvist med fransk altan og smedejernsgelænder set nedefra langs tagrenden.
Kvist med to franske altandøre og zinkinddækning på rødt tegltag, fotograferet med dramatisk himmel.
Kvist med to franske altandøre og zinkinddækning på rødt tegltag, fotograferet med dramatisk himmel.

Foto: Compara

Hvor grænsen mod en altan går

Bolius definerer forskellen på afsatsen. Er der en vandret altanplade, man kan træde ud på, er det en altan. Er der ikke, er det en fransk altan, og Bolius henter formuleringen fra Den Store Danske om indadgående glasdøre med rækværk foran åbningen. Kommunerne bruger ordet bredere. Aarhus Kommune skriver i sine altanretningslinjer om en fransk altan med eller uden et lille udtrin på maksimalt 30 cm og lægger vægt på, at netop den løsning altid er acceptabel, når kommunen vurderer dagslys og indbliksgener efter BR18 § 188, stk. 1, nr. 2. Københavns Kommune tillader i sine retningslinjer som udgangspunkt alene franske altaner med en dybde på op til 30 cm, hvor der er mindre end 8 m til modstående bygning. Den, der læser Bolius, tror derfor, at en fransk altan pr. definition er uden gulv, mens to af landets største kommuner regner et udtrin med. Bolius skriver selv, at det i tvivlstilfælde er kommunens byggesagsbehandling, der afgør, hvad projektet er.

I taget er den en kvist uden altan

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at en altankvist kan udføres som en fransk altan eller som en altan placeret helt eller delvist inden for den gennembrudte tagflade. Vinduets brystning falder væk, og døråbningen står i samme niveau som gulvet indenfor, så skunken kan bruges helt ud til tagfoden. Aarhus Kommune bruger ordet kvistaltan om det samme og peger på mansardkvist med fransk altan uden nogen form for udkragning, når en altan ville bryde gesimsen. På fredede bygninger er svaret som udgangspunkt nej. Styrelsens praksis er at meddele afslag til altankviste i den traditionelle fredede bygningsmasse.

De 120 cm, der ikke står i bygningsreglementet

BR18 § 58 nævner franske altandøre direkte og anser kravet for opfyldt, når værnet er mindst 1,0 m højt. De 1,20 m i samme paragraf gælder trapper med bredere lysning end 0,30 m, altangange og luftsluser, ikke altaner. Alligevel skriver flere sider i branchen, blandt andet glasværn.dk, at kravet stiger til 120 cm, hvis altanen eller den franske dør sidder mere end 5 meter over terræn. Den grænse står hverken i BR18 § 58 eller i BR15, afsnit 3.2.3, som § 58 afløste. Efter § 59 skal afstanden mellem balustre desuden udformes, så børn ikke kan klatre på værnet eller komme i klemme.

Om der skal søges byggetilladelse

Bygningsreglementets eksempelsamling om ombygninger skiller sagerne i etageboligbyggeri efter hulmålet. Udvides et vindueshul til et dørhul med samme bredde, og etableres der en fransk altan, kan det ske uden ansøgning om byggetilladelse, forudsat at væggens afstivende funktion og dørens eventuelle funktion som redningsåbning bevares. Udvides hullet i bredden i en bærende væg, kræver det byggetilladelse, og arbejdet skal indplaceres i konstruktionsklasse 2 til 4 med en certificeret statiker. For enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse nævner samme samling etablering af større vinduespartier og døre i facaden som noget, der kan udføres uden ansøgning. Går arbejdet gennem tagfladen og kræver udveksling i spærene, er det en anden sag, og lokalplan, servitutter og foreningens vedtægter gælder uanset hvad reglementet siger.

Det skal du være opmærksom på

  • Påstanden om 120 cm værn over 5 meters højde er udbredt i branchen, men den kan ikke findes i BR18 § 58. Bed om paragrafhenvisningen, hvis en leverandør bruger den som argument for en dyrere løsning.
  • Ordet afgør sagen. Kalder du selv projektet en altan i ansøgningen, bliver det behandlet som en altan, og i Aarhus og København er det netop de franske altaner, der slipper igennem vurderingen af dagslys og indblik.
  • BR18 § 53 lader kravene om niveaufri adgang gælde for altan- og terrassedøre, herunder et vandret areal på 1,5 m gange 1,5 m uden for døren, jf. § 51. Hvordan det skal læses for en dør, der slet ikke har et areal udenfor, siger reglementet ikke. Spørg kommunen, i stedet for at gætte.

Se også

  • altankvist. Overbegrebet, hvor den franske altan er den ene af to udførelser.
  • tagterrasse. Løsningen med gulvareal, som den franske altan er alternativet til.
  • mansardkvist. Kvisttypen, Aarhus Kommune peger på til fransk altan uden udkragning.
  • udveksling. Indgrebet i spærene, som afgør, om arbejdet kræver byggetilladelse.
  • redningsaabning. Funktionen, døren skal bevare, hvis vinduet havde den i forvejen.
  • lokalplan. Det lag af regler, der gælder uanset bygningsreglementet.

Kilder