Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

kviststolpe

Også kaldet hjørnestolpe

En kviststolpe er den lodrette stolpe i kvistens hjørne, altså dér hvor kvistens front møder flunken. På en traditionelt bygget kvist er stolpen både bærende og karm, fordi vinduesrammen sidder i en fals fræset direkte i stolpen. Stolpens bredde afgør, hvor spinkel eller tung kvisten virker, og den er derfor det sted, hvor arkitektur og isoleringskrav støder sammen.

Hvad stolpen gør i konstruktionen

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den traditionelle kvist som en rammekonstruktion i træ, samlet med tømmersamlinger, hvor vinduets ramme sidder fastgjort i en udfræset fals i rammekonstruktionen. Den konstruktion kaldes en tømmerkarm, og hjørnestolperne er dens lodrette led. Kvisten sættes som udgangspunkt mellem to spær. Øverst er den fastgjort til en rem mellem spærfaget, og nederst hviler kvistens hjørnestolper på de to nærtstående spær. Ligger kvisten ikke mellem spærfag, kan der være lavet en udveksling i spærene, og styrelsen skriver, at det kan svække tagkonstruktionen.

Nyere standardkviste er bygget anderledes. Her sidder vinduet i sin egen karm, som så sidder fast i kvistens rammekonstruktion, og styrelsen bemærker, at vinduet dermed får en dobbelt indramning og et mindre lysindfald. I sine tilladelser stiller styrelsen som eksempel på en betingelse krav om en traditionel tømmerkarm af 5x5 tommer høvlet tømmer, cirka 12x12 cm, med udfræset fals i hjørnestolper samt top- og bundstykker.

Bredden er en strid mellem energikrav og udtryk

Om isolering skriver Slots- og Kulturstyrelsen, at den så vidt muligt skal ligge i tagkonstruktion og brystning, og at isolering i flunkerne som udgangspunkt ikke må overstige stolpebredden. Aabenraa Kommune sætter et andet mål på samme hensyn og skriver, at der højst bør være 20 cm mellem kvistvinduets karm og hjørnet på flunken.

Bygningsreglementet trækker den anden vej. Efter BR18 § 279 skal ombygninger opfylde kravene i bilag 2, tabel 3, hvor ydervægge skal ned på 0,18 W/m²K, og en kvistflunke er en ydervæg. Fredede bygninger og visse bevaringsværdige bygninger er efter § 278 undtaget, hvis kravene strider mod bygningens værdier, men på et almindeligt hus gælder de. Kvistproducenten Quattro skriver i håndbogen «Kvistens ABCDEFG» fra 2016, skrevet under det dagældende BR15, at et kommunalt krav om U-værdi 0,20 med almindelig isolering giver en flunke på 251 mm og en hjørnestolpe på cirka 221 mm. Samme kilde viser stolper ned til 61x61 mm ved glasflunke og 111 mm ved lukket flunke med højisolerende materiale.

Kviststolpe, hjørnestolpe eller stolpekarm

Ordvalget afslører, hvem der taler. Slots- og Kulturstyrelsen bruger både kviststolpe og hjørnestolpe i samme hæfte. Producenter og byggemarkeder skriver næsten altid hjørnestolpe, fordi den for dem er en hjørneløsning, man vælger mellem. Kommunale bevaringsvejledninger bruger stolpekarm om hele rammen af stolper, top- og bundstykke, og Aabenraa Kommune skriver desuden lunke om det, de fleste andre kalder flunke.

Det skal du være opmærksom på

  • Bunden af stolpen er det svageste punkt, når den er af træ og ikke inddækket i metal. Quattro kalder det et kritisk punkt og anbefaler imprægnering, og Bolius beskriver skadebilledet som porøst eller flosset træ, der smuldrer.
  • Slots- og Kulturstyrelsen stiller i sine eksempler på tilladelsesbetingelser krav om, at zink eller kobber på flunken ikke må bøjes omkring kviststolperne, men skal afsluttes med en blindfals, der flugter med fronten. En ombukket beklædning om hjørnet gør stolpen visuelt bredere.
  • En stolpe, der er dimensioneret efter isoleringstykkelsen alene, kan ødelægge proportionerne på en lille kvist. Bed om at se stolpebredden på produktionstegningen, før kvisten bestilles.

Se også

  • flunke. Kvistens sidevæg, hvis tykkelse hænger direkte sammen med stolpens bredde.
  • toemmerkarm. Den samlede rammekonstruktion, som kviststolpen er en del af.
  • kvistvindue. Vinduet, hvis ramme på den traditionelle kvist sidder i falsen i stolpen.
  • brystning. Det andet sted, isoleringen kan lægges, så flunken kan holdes slank.
  • faerdigkvist. Den præfabrikerede kvist, hvor hjørneløsningen vælges på forhånd.
  • kuldebro. Grunden til, at træandelen i stolpen overhovedet er et problem.

Kilder