Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

schweizerkvist

Også kaldet kvist med udhæng, kvist i schweizerstil

En schweizerkvist er en kvist med sadeltag, hvor taget rager ud over kvistens front i stedet for at slutte lige over vinduet. Udhænget afsluttes med vindskeder, og under det sidder ofte synligt tømmer i form af spærender, knægte eller udskåret pyntetømmer. Navnet henviser til schweizerstilen, den træprydede byggemåde, der blev populær i Danmark i historicismens årtier.

Kilderne definerer den næsten, men ikke helt, ens

Slots- og Kulturstyrelsen skriver i de faglige retningslinjer for kviste og altankviste fra december 2020, at en kvist med udhængt sadeltag og vindskede kaldes en schweizerkvist. Her er det udhænget og vindskeden, der er kendetegnet.

Ulrik A. Hovmands «Illustreret byggeordbog» fra 1998 lægger vægten et andet sted. BYG-ERFAs ordbog gengiver definitionen som en kvist med sadeltag, der skyder frem over fronten, ofte med synlig bærende tømmerkonstruktion. Ordbogen på ejendom.com angiver samme kilde, men gengiver den som en kvist med sadeltag, som rager ud over facaden. Forskellen mellem front og facade er ikke ligegyldig, for en kvist, der rager ud over facaden, er noget helt andet end en kvist, hvis eget tag stikker frem over sit eget vindue. Ingen af de to ordbøger har den originale illustration med i teksten, så uenigheden kan ikke afgøres på nettet. Går man efter Slots- og Kulturstyrelsens formulering, er det kvistens egen front, det handler om.

Fælles for kilderne er, at ordet beskriver et arkitektonisk udtryk og ikke en konstruktionsmåde. En schweizerkvist er en heltagskvist, altså en kvist med selvstændigt sadeltag, og den kan i princippet være beklædt med hvad som helst. Ordet siger kun noget om udhænget og det synlige træværk.

Huset, kvisten hører til

Sønderborg Kommunes stilguide beskriver, at flere bygninger på landet i historicismen blev udført i en karakteristisk trempelkonstruktion med lave taghældninger og stort udhæng kombineret med udskårne vindskeder og dekorativt spærværk i gavle og kviste. Stilbladet Historicismen på landet fra Vordingborg Kommune daterer historicismen til cirka 1850 til 1915 og skriver, at schweizerstilens tage havde et markant udhæng, og at der på gavle og kviste ofte var fint udskåret tømmer. Tagene var ofte af naturskifer, men kunne også være teglhængte.

Aabenraa Kommunes istandsættelsesvejledning bruger kvisttypen som eksempel på, at kvistformen skal følge husets stilart. En heltagskvist med velproportioneret trekantfronton passer til det klassicistiske hus, mens en kvist med udhæng kan passe til et hus i schweizerstil. Vejledningen viser samtidig heltagskviste i schweizerstil med udhæng og gavldekoration, oprindeligt formentlig med skifer, nu med zink.

Udhænget er både kendetegnet og det udsatte punkt

Selve kvisten bygges som andre heltagskviste. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at kvisten som udgangspunkt etableres mellem spærene, fastgjort til en rem foroven og hvilende på de nærtstående spær, og at tagfoden afsluttes mod front og flunker med enten et sugfjæld eller en gesims. Kvistens tag ventileres gennem en udluftningsspalte mellem tagfod og gesims eller sugfjæld. Ved schweizerkvisten er det stedet, hvor udhænget begynder, og en tætnet spalte eller en klodset ny gesims fjerner både ventilationen og udtrykket på én gang.

Det, der slides, er træet. Vindskeder og udskåret pyntetømmer står frit i vejret, og endetræet i vindskedernes ender suger vand, hvis malingen slipper. Skader viser sig først, hvor to stykker træ mødes, og hvor en vindskedekapsel eller et vandbræt mangler. Ved omlægning af taget bliver de udskårne detaljer ofte pillet ned og ikke sat op igen, fordi de er dyre at kopiere.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet findes stort set ikke hos kvistproducenterne. Quattro og Bygmas kvisthæfte har et helt kapitel om udhæng og skriver, at udhæng som regel er tidstypiske, og at et forkert valg kan ødelægge kvistens udtryk. Ordet schweizerkvist optræder ikke i hæftet. Beder du om en schweizerkvist hos en producent, skal du derfor beskrive den som en sadeltagskvist med udhæng over fronten, og du skal aftale udhængets længde, vindskedernes profil og eventuelt synligt tømmer særskilt.
  • Skal en gammel schweizerkvist udskiftes, er det udhænget og træværket, der forsvinder først i en standardløsning. Aabenraa Kommune anbefaler, at udtjente kviste med gode proportioner udskiftes med en nøjagtig kopi.
  • Er huset fredet eller bevaringsværdigt, er kvistens udhæng og dekoration typisk en del af det, der er værdifuldt. Ændringer ud over almindelig vedligeholdelse kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen på fredede bygninger og fra kommunen, hvis bygningen er omfattet af en bevarende lokalplan.

Se også

  • heltagskvist. Grundformen med selvstændigt sadeltag, som schweizerkvisten er en variant af.
  • vindskede. Brættet langs kvistgavlen, som afslutter udhænget og først bliver utæt i enderne.
  • udhæng. Den udkragede del af tagkonstruktionen, som giver kvisten dens navn.
  • sugfjæld. Det skråtstillede bræt ved tagfoden, hvor udluftningsspalten sidder.
  • kvistgesims. Alternativet til sugfjæld ved overgangen mellem flunke, front og kvisttag.
  • trempelkonstruktion. Tagformen, schweizerstilens huse på landet ofte blev bygget med.
  • blikkenslagerkvist. Den anden navngivne heltagskvist i Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer.

Kilder