Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

kvistgesims

Også kaldet gesims, udhængsliste

En kvistgesims er den profilerede afslutning mellem kvistens tag og kvistens front og flunker. Den fører vandet fri af siderne og dækker overgangen mellem to bygningsdele, der møder hinanden i en udsat samling. Bag gesimsen sidder som regel den spalte, kvistens tag og flunker ventileres igennem. Alternativet til en gesims er et skråtstillet bræt, et sugfjæld.

Hvor gesimsen sidder, og hvornår den ikke er der

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det sådan, at kvistens tagfod afsluttes mod front og flunker med enten et skråtstillet bræt, altså et sugfjæld, eller en tilpasset gesims. Udformningen afhænger af bygningens øvrige arkitektur og kan afspejle en bestemt stilperiode. Aabenraa Kommunes istandsættelsesvejledning siger det samme med andre ord, nemlig at overgangen fra flunke og front til kvistens tag skal følge husets stilart, og tilføjer, at der ved taskekviste ikke skal være udhæng og gesims på kvistens sider.

Gesimsen er altså ikke en fast bestanddel af enhver kvist. Hos kvistproducenten Alfakviste er trægesimsen standard på sadeltags- og rundbuekviste, mens rytterkviste leveres med sternbræt i stedet, og fladtagskviste ifølge samme beskrivelse ikke har gesims som standard. Samme sted står, at gesimsen som udgangspunkt løber langs taget i både front og sider, og at en vandret gesims over frontvinduet skal fremgå af tilbuddet.

To forskellige bygningsdele med samme navn

Ordet dækker over to ret forskellige ting. På murede kviste og gavlkviste kan gesimsen være muret eller trukket i puds, som Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den, og den følger så husets øvrige gesimstradition, hvor gesimsen ifølge styrelsens informationsblad om trækning af gesimser skal føre regnvandet så langt ud over murplanet som muligt.

I nutidens kvistproduktion er kvistgesimsen derimod en snedkerdetalje i træ. Vesterbæks principdetalje viser en gesimsliste på 56 gange 56 mm i kernefyr, og virksomhedens gesimstyper 1 til 3 er beskrevet som emner i 63 gange 125 mm, bearbejdet til 50 gange 100 mm. Alfakviste bruger enten fyrretræ malet i RAL 9010 eller fyrretræ beklædt med en aluminiumskapsel. Producenten skriver, at gesimsen altid laves af kernetræ, fordi kernetræet giver lang holdbarhed. Det er producentens egen begrundelse, og der henvises ikke til nogen prøvning eller anvisning.

Rådgivere og boligforeninger bruger tit et tredje ord. I Grøndalsvænges bygningsdelskatalog står kravet som «udhængslister (kvistgesims) skal have samme profil».

Gesimsen og ventilationen

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at kvistens tag ventileres gennem en udluftningsspalte mellem tagfod og gesims eller sugfjæld. Producenterne bygger videre på det og gør ventilationen til gesimsens hovedopgave, fordi hulrummet bag den ventilerer både flunker og tag.

BYG-ERFA nævner slet ikke gesimsen i sit erfaringsblad om zinkbeklædte kviste. Bladet taler i stedet om lufttilgang ved kvistfoden op i flunken og stiller krav til målene. Der skal være mindst 20 mm ventileret spalte i flunken, og i kvisttaget mindst 50 mm ventileret hulrum, som ventileres gennem en spalte på mindst 25 mm. For kviste med diffusionsåben tagflade under 2 meter kan hulrummet reduceres til 25 mm, hvis isoleringen fastholdes af en diffusionsåben plade.

Det skal du være opmærksom på

  • Kvistfabrikkernes tegninger og beskrivelser opererer med 18 mm afstandslister og 18 mm ventilationsspalte i flunken, hvor BYG-ERFA skriver mindst 20 mm. Det kan skyldes, at der måles forskellige steder i opbygningen, men få det afklaret i beskrivelsen, inden kvisten bestilles.
  • Spalten bag gesimsen er en åbning i konstruktionen. Alfakviste oplyser selv, at der ikke monteres insektnet, musestop eller lignende som standard. Vil du have det, skal det bestilles.
  • Vælges gesimsen fra, for eksempel på en fladtagskvist eller på siderne af en taskekvist, forsvinder ventilationsspalten det pågældende sted. Så skal luften ind og ud et andet sted.

Se også

  • sugfjæld. Det skråtstillede bræt, der er det traditionelle alternativ til gesimsen på kvistens tagfod.
  • gesims. Den overordnede bygningsdel, som kvistgesimsen er en lille udgave af.
  • kvistflunke. Kvistens lodrette side, som gesimsen afslutter foroven.
  • kvistfront. Kvistens forside, hvor gesimsen kan løbe vandret over vinduet.
  • taskekvist. Kvisttypen, hvor vejledningerne fraråder gesims på siderne.
  • fronton. Det buede eller trekantede felt over kvistvinduet, som gesimsen ofte danner rammen om.

Kilder