Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

lagermusekvist

Også kaldet flagermusekvist, flagermuskvist, lagerkvist

Lagermusekvist er ikke et fagord. Det er et bogstav, der er faldet ud af ordet flagermusekvist, og fejlen stammer fra tekstlaget i en enkelt kommunal vejledning. En flagermusekvist er en kvist helt uden lodrette sider, hvor tagfladen svinger op i en blød bue over vinduet og løber jævnt ned i taget igen på begge sider. Formen kendes fra stråtage og fra tegltage i Sønderjylland.

Ordet opstod, da et f faldt ud

Aabenraa Kommunes vejledning om istandsættelse af kviste og tagvinduer nævner kvisttyperne tagkviste, taskekviste, pultkviste og det, der i tekstudtrækket bliver til lagermusekviste. Samme dokument skriver lere for flere, lunke for flunke, indes for findes og taglade for tagflade. Alle f'er mangler i det maskinlæsbare tekstlag. Når siden gengives som billede, står der flagermusekviste. Ordet lagermusekvist findes ikke i andre danske kilder, og der findes heller ikke belæg for synonymet lagerkvist. Har nogen ment en kvist over et lager eller et pakhusloft, er det ord, faget bruger, hejsekvist.

Kvisten uden flunker

Det, der adskiller flagermusekvisten fra næsten alle andre kviste, er, at den ikke har flunker. Tagdækningen løber ubrudt hen over kvisten, og tagfladen hæver sig i en bølge omkring vinduet. Den tyske betegnelse er Fledermausgaube, og opslagsværket BauNetz Wissen beskriver formen som en tagflade, der svinger som en sinuskurve omkring kvistfronten, mens siderne mangler de sædvanlige kvistvanger og i stedet ligner flagermusevinger. Samme kilde skriver, at formen især bruges på rørtage og bæverhaletage, men også kan udføres i tegl, og at vinduet fylder lidt i forhold til kvistens samlede areal. Det sidste er den praktiske pointe. En flagermusekvist giver mindre lys end en taskekvist af samme udstrækning.

Slots- og Kulturstyrelsen bruger ikke ordet, men beskriver den samme form i hæftet om stråtage under billedteksten Kvist i stråtag "øjenbryn". Her hedder reglen, at en pæn stråtagskvist højst består af et torammet vindue med halvrundet form, at kvisten af tekniske og æstetiske grunde aldrig må have lodrette sider, og at stråtag og sider skal være jævnt afrundede og løbe smukt ned i tagfladen.

Et arkitekturhistorisk ord, ikke et katalogord

Ordet lever hos dem, der beskriver bygninger, og ikke hos dem, der sælger kviste. Slots- og Kulturstyrelsens kulturarvsatlas for Vadehavet nævner de små typiske flagermuskviste i tagfladerne som et kendetegn ved hjemstavnsstilen, der udspringer af Baupflege Kreis Tondern fra 1908. Trap Danmark skriver om Haus Lensnack i Aabenraa fra 1909 til 1910, at der i den sydvendte tagflade sidder to såkaldte flagermusekviste. Styrelsen skriver flagermuskvist, Trap skriver flagermusekvist, og begge former er i brug.

Til gengæld står typen ikke i styrelsens faglige retningslinjer for kviste og altankviste, hvor de traditionelle kvisttyper kun rummer taskekvist, pultkvist, kastelskvist, tagskægskvist, heltagskvist, gavlkvist, frontkvist, schweizerkvist og blikkenslagerkvist. Den står heller ikke blandt grundtyperne i kvistleverandørernes håndbog Kvistens ABCDEFG, og BYG-ERFAs ordbog nævner den ikke. Aabenraa Kommune nævner ordet, men viser ikke et eneste billede eller snit af typen.

Det skal du være opmærksom på

  • Skriv flagermusekvist eller flagermuskvist i en byggesag. Lagermusekvist er en skrivefejl, og hverken kommunen eller en tømrer kan slå ordet op.
  • Der findes ingen dansk anvisning for udførelsen i tegl. Styrelsen beskriver kun stråtagsvarianten, og resten må hentes i tyske kilder. BauNetz Wissen stiller for hårde tagdækninger det krav, at tagfladens længde er mindst seks gange kvistfrontens højde, så vandet kan komme væk.
  • Formen forudsætter, at tagdækningen kan bøje eller skæres til hen over buen. Det er et tækkemands- eller tagstensarbejde, ikke en færdigkvist, man køber og sætter på.

Se også

  • øjenbrynskvist. Slots- og Kulturstyrelsens navn for den samme form på stråtag.
  • stråtagskvist. Overbegrebet for kviste i tækkede tage, hvor formen hører hjemme.
  • halvbuekvist. Den buede kvist, der derimod har flunker og en egentlig front.
  • flunke. Kvistens sidevæg, som er præcis det, en flagermusekvist ikke har.
  • hejsekvist. Pakhusets kvist over lagerloftet, som lagerkvist nok var tænkt som.
  • taskekvist. Den udbredte type, som flagermusekvisten skal måles imod på lysindfald.

Kilder