Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

frontkvist

Også kaldet midterkvist

En frontkvist er en større kvist, hvis front ligger i samme plan som facaden. Murværket fortsætter altså op over gesimsen og ender i en lille gavl med sadeltag, og kvisten bliver dermed en del af facadens udtryk i stedet for en tilbygning på tagfladen. Ordet bruges især om de brede, murede kviste på Bedre Byggeskik-huse, stuehuse og præstegårde.

Kilderne er uenige om forskellen på frontkvist og gavlkvist

Alle kilder er enige om, at fronten flugter facaden. Derfra skilles de.

Slots- og Kulturstyrelsen skriver i de faglige retningslinjer for kviste og altankviste fra december 2020, at en heltagskvist har sadeltag, at den kaldes en gavlkvist, når fronten ligger i plan med facadens murværk, og at den betegnes en frontkvist, når den er placeret centralt på bygningen. Her er den centrale placering altså selve kriteriet.

Jeanne Brüels bevaringsguide for Bedre Byggeskik-huse, udgivet af Bygningskultur Danmark i 2011, definerer i sin ordforklaring frontkvisten som «en større kvist placeret i plan med facaden», uden krav om, hvor på huset den sidder. Samme bog skriver direkte, at frontkvisten på huse med en mere kubisk form også kunne være placeret i den ene side, blot i balance med resten af huskroppen. BYG-ERFAs ordbog og ejendom.coms ordbog gengiver Brüels definition ordret og med kildeangivelse. Bolius går et skridt videre og slår de to ord sammen til én kvisttype, «front- eller gavlkvisten», der kendetegnes ved at flugte facaden. Lex, Danmarks Nationalleksikon, nævner kun gavlkvisten og har slet ikke ordet frontkvist med.

Solrød Kommune vender forholdet om i lokalplanen for Solrød Landsby, hvor byhusene beskrives med enten én frontkvist, der ligger fremme i facaden, eller en større gavlkvist med frontispice, der er placeret midt på facaden. Her er det gavlkvisten, der er den midterste. Bruger et byggesagsdokument ordet, er det derfor værd at læse dokumentets egen definition frem for at gå ud fra en fast betydning.

Synonymet midterkvist er ikke fast fagsprog. Slots- og Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelser bruger ordet rent beskrivende, for eksempel om en bred mansardkvist flankeret af to mindre kviste på Verrayons Gård i København.

Den murede frontkvist på Bedre Byggeskik-huset

Brüel beskriver frontkvisten som en muret kvist med sadeltag, der ligger i plan med ydervæggen, og som næsten altid har murede flunker, de små trekanter på siden af kvisten. Bredden varierer fra ét fag, altså ét vindue, til fem fag på store byggerier som proprietærgårde. En smal frontkvist kan have en døråbning med fransk altan i stedet for et vindue, og på huse med afvalmet tag kan frontkvisten selv være valmet. Bogen bruger en «ranglet» frontkvist som skoleeksempel på det forkerte hus.

Konstruktion, vand og byggesag

En muret frontkvist er en forlængelse af ydervæggen og bærer på den. Det adskiller den fra den almindelige nyere kvist, som ifølge Bygma og Quattros kvisthæfte typisk er et træskelet monteret oven på tagkonstruktionen. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at en kvist som udgangspunkt etableres mellem spærene med hjørnestolper på de to nærtstående spær, og at man i tagkonstruktioner, hvor kvisten ikke kan ligge mellem spærfag, finder udvekslinger i spærene, hvilket kan svække tagkonstruktionen. Bolius anbefaler beregning ved en ingeniør, hvis spær skal skæres over.

Kvisttaget møder hovedtaget i to skotrender, og hovedtagets flader støder op mod murede flunker. Det er de steder, vandet skal styres, og det er de samme steder, en frontkvist typisk begynder at lække.

Bolius skriver, at en kvist øger arealet i tagetagen, og at det er nok til, at der skal søges byggetilladelse hos kommunen. Efter bygningsreglementets § 455, stk. 5, nr. 1 måles arealet i en udnyttelig tagetage i et vandret plan 1,50 m over færdigt gulv inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side, så en frontkvist tæller med i etagearealet og dermed i bebyggelsesprocenten. Efter § 456, stk. 4 medregnes tagkviste og gavltrekanter ikke i bygningshøjden, hvis de er af sædvanligt omfang. Reglementet definerer ikke, hvornår en kvist er af sædvanligt omfang, og den tilhørende vejledning fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forklarer kun begrebet for gavltrekanter. Vurderingen ligger hos kommunen.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet betyder ikke det samme i alle papirer. En lokalplan kan bruge frontkvist om den kvist, der flugter facaden, mens Slots- og Kulturstyrelsen bruger det om den, der sidder midt på huset. Læs definitionen i det dokument, du er underlagt.
  • Skotrenderne og overgangen mellem tagflade og muret flunke er frontkvistens svage punkter, og skaderne viser sig som regel indvendigt i tagetagen, før de kan ses fra jorden.
  • På en fredet bygning kræver arbejder ud over almindelig vedligeholdelse tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, og styrelsen er som udgangspunkt tilbageholdende med nye kviste i tagflader, hvor der ikke oprindeligt har været kviste.

Se også

  • gavlkvist. Det ord, kilderne enten bruger synonymt med frontkvist eller reserverer til en anden placering.
  • frontispice. Prydgavlen, der ofte sidder over eller i stedet for en frontkvist, og som forveksles med den.
  • heltagskvist. Kvisten med selvstændigt sadeltag, som frontkvisten er en variant af.
  • skotrende. Renden, der opstår, hvor frontkvistens tag møder hovedtaget.
  • udveksling. Løsningen, når spær skæres over, fordi kvisten ikke kan ligge mellem spærfagene.
  • lokalplan. Det dokument, der oftest bestemmer, om og hvor bred en frontkvist må være.
  • flunke. Kvistens side, på den murede frontkvist en lille trekant af murværk.

Kilder