Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

udveksling

Også kaldet udvekslingsbjælke, vekselbjælke, veksel

En udveksling er den løsning, der bærer lasten uden om et hul i en bærende trækonstruktion. Skæres et spær over for at give plads til en kvist eller et ovenlysvindue, sættes der en tværbjælke ind på tværs af de nærmeste hele spær, så kraften fra det afskårne spær føres videre til naboerne. Det samme sker i et bjælkelag omkring en skorsten eller en trappe.

Er udvekslingen bjælken eller hele konstruktionen

Her er kilderne ikke enige, og forskellen betyder noget, når man læser en byggebeskrivelse. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i ordforklaringen til de faglige retningslinjer for kviste, at en udveksling er en tværbjælke, som ved overskæring af bjælkelag eller spær er tappet ind i de nærmeste hele bjælker eller spær for at støtte konstruktionen. Ordet er altså selve træstykket. BYG-ERFA's ordbog deler det i to og kalder udveksling for en tømmerkonstruktion udført med veksel, mens tværbjælken selv hedder vekselbjælke, som ifølge opslaget også kaldes veksel eller udveksling. Hos spærfabrikken er sproget et tredje. Ringsted Spærfabriks anvisning for spærudveksling taler om vekslede spær, altså dem der er skåret, og om bærespær, dem der bærer, og bruger slet ikke ordet om et enkelt stykke træ. Når ordet står i et tilbud, er det derfor værd at spørge, om det dækker et stykke tømmer eller hele arbejdet med at flytte lasten.

Hvordan den udføres

En kvist behøver ikke nødvendigvis en udveksling. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den traditionelle løsning sådan, at kvisten etableres mellem spærene, øverst fastgjort til en rem mellem spærfaget og nederst med hjørnestolperne hvilende på de to nærtstående spær. Først når kvisten er bredere end spærfaget, eller når den ikke kan placeres, hvor spærene giver plads, skæres der i spærene.

Skal der udveksles, er det ikke nok at lægge en bjælke på tværs. Ringsted Spærfabriks anvisning kræver, at der monteres bærespær, hvor udvekslingen for kvist eller kehlparti starter og slutter, og bærende remme over hanebåndet i begge sider. På de vekslede spær sømmes et bræt på 1½ gange 6 tommer på siden af spæret i spærhoved og hanebånd, og på bærespærene sidder brædder på begge sider, i alt fire lasker og otte sømgrupper pr. bærespær. Antallet af søm i hver gruppe stiger med husets bredde. Det er tal, der gælder fabrikkens eget system, hvor udvekslingen er projekteret på forhånd, og de kan ikke uden videre overføres til en udveksling, der laves i et færdigt tag.

Hvornår papirerne skal frem

Bygningsreglementets eksempelsamling om ombygninger, opdateret januar 2021, bruger netop udvekslingen som skillelinje. I etageboligbyggeri kræver delvis fjernelse af spær i tagkonstruktionen, for eksempel til en kvist, byggetilladelse og indplacering i konstruktionsklasse 2 til 4 med en certificeret statiker tilknyttet. En ny kvist, der udvider etagearealet, kræver derimod ikke certificeret statiker, og det står udtrykkeligt som forudsætning, at der ikke etableres udveksling i spær. Udveksling i spær for en tagaltan og udveksling i bærende bjælkelag til en intern trappe udløser samme krav som kvisten.

For enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse er billedet et andet. Her placerer BR18 § 489 den slags konstruktioner i konstruktionsklasse 1, og eksempelsamlingen lister både etablering af ovenlys og udveksling i en bærende bjælke til en intern trappe blandt de arbejder, der kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse. En kvist, der udvider etagearealet, kræver byggetilladelse, men hverken konstruktionsklasse eller certificeret statiker. At tilladelsen kan undværes, fritager ikke for reglerne. BR18 § 5 indleder netop med, at de nævnte byggearbejder skal overholde bygningsreglementet, selv om de kan udføres uden ansøgning.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om, hvornår der skal regnes. Bolius skriver, at skal der ændres i tagkonstruktionen ved for eksempel at skære spær over, skal du have en ingeniør til at foretage beregninger. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skriver om samme arbejde, at de fleste udvekslinger af enkelte spær oftest udføres ved løsninger baseret på erfaringer, typisk i samme dimension som de eksisterende spær, og at det ved nogle konstruktioner kan være nødvendigt at udføre en statisk eftervisning. Den ene kilde gør beregningen til reglen, den anden til undtagelsen.
  • I fredede bygninger er udgangspunktet et nej. Slots- og Kulturstyrelsen skriver om tagvinduer, at der som udgangspunkt ikke må laves udvekslinger i spærene, og om kviste, at udvekslinger kan svække tagkonstruktionen. Blandt styrelsens eksempler på betingelser i en tilladelse står, at kvisten skal placeres mellem ét spærfag, uden udveksling eller udskramninger i spærene.
  • Ordet bruges også om noget helt andet. I de faglige retningslinjer for tagværker handler statiske kraftudvekslinger om, hvordan kræfterne overføres i tømmeret, ikke om en bjælke. Står der udveksling i en tilstandsrapport eller et restaureringsnotat, så læs hele sætningen, før du regner med, at der sidder et stykke tømmer et sted.

Se også

  • kvist. Den hyppigste grund til, at et spær skæres over.
  • spærfag. Det frie felt mellem to spær, hvor kvisten helst skal kunne stå.
  • ovenlysvindue. Vinduet, hvis bredde afgør, om spærfaget rækker.
  • bjælkelag. Den anden konstruktion, hvor ordet bruges, typisk ved skorsten og trappe.
  • certificeret statiker. Kravet, som udvekslingen udløser i etageboligbyggeri.
  • statisk eftervisning. Dokumentationen, kilderne er uenige om er nødvendig.

Kilder