Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

certificeret statiker

En certificeret statiker er en person, som et akkrediteret certificeringsorgan har bedømt og certificeret til at dokumentere og kontrollere bærende konstruktioner efter bygningsreglementet. Certifikatet er personligt og følger personen, ikke firmaet. Han eller hun skal tilknyttes byggesager i konstruktionsklasse 2 til 4, og uden en gyldig underskrift fra statikeren kommer sagen hverken gennem byggetilladelsen eller færdigmeldingen.

Hvad statikeren skal i byggesagen

Kravet står i BR18 § 16. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2 til 4 skal der tilknyttes en certificeret statiker, som gennem sit virke sikrer, at byggeriet lever op til reglementets kapitel 15 om konstruktioner, og at dokumentationen er fyldestgørende og kontrolleret. § 17 deler opgaven i tre. I konstruktionsklasse 2 er en statiker certificeret til KK2 nok, i klasse 3 og 4 skal certifikatet gælde KK3 og 4, og i klasse 4 skal der oven i købet tilknyttes en anden statiker, der er certificeret til tredjepartskontrol.

Selve arbejdet er beskrevet i kapitel 33. Statikeren skal blandt andet indplacere konstruktionsafsnittene i konstruktionsklasse, udarbejde de statiske kontrolplaner, sikre at konstruktionen virker som et hele, og skrive en redegørelse for sit eget virke. Praktisk mærker bygherren det to steder. Starterklæringen skal følge med ansøgningen om byggetilladelse efter § 19, og sluterklæringen skal følge med færdigmeldingen efter § 41. Den kommunale byggesagsbehandler efterprøver ikke selv statikken. Den opgave er lagt ud til den certificerede.

Hvornår et tag overhovedet rammer en konstruktionsklasse

For almindelige tagsager er svaret ofte, at det gør det ikke. Efter § 489, stk. 3, nr. 3 er ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse helt undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse, så længe arbejdet hverken er en væsentlig anvendelsesændring eller udvider etagearealet. En ny tagbelægning på et parcelhus har derfor hverken en konstruktionsklasse eller en certificeret statiker knyttet til sig. Selv nybyggede enfamiliehuse i højst to etager over terræn er efter § 489, stk. 1, nr. 1, litra b henført til konstruktionsklasse 1.

Anderledes ser det ud på etageejendomme og erhvervsbyggeri. Her kan arbejdet kun udføres uden byggetilladelse, hvis de bærende konstruktioners virkemåde er uændret, og BR18 § 5, nr. 4 sætter grænsen ved ændringer i lastvirkning på mindre end 5 pct. i forhold til den eksisterende dokumentation. Et skift til en tungere tagdækning, en tagterrasse eller et solcelleanlæg kan derfor flytte sagen ind i systemet. Til gengæld åbner § 489, stk. 2, nr. 2 for, at simple og traditionelle ombygninger i etagebyggeri i høj konsekvensklasse på højst seks etager og med spændvidder på højst 8 m kan holdes i konstruktionsklasse 2.

Certifikatet, kontrollen og de tre ordninger

Kravene står i certificeringsbekendtgørelsen, i dag bek. nr. 1693 af 12. december 2023 med senere ændringer. Til konstruktionsklasse 2 kræves en byggeteknisk uddannelse svarende til 180 ECTS-point, heraf mindst 60 point inden for design, analyse og projektering af bærende konstruktioner, samt sammenlagt tre års erfaring inden for de seneste fem år. Til klasse 3 og 4 er tallene 210 og 90 ECTS-point. Certificeringsorganet kontrollerer virket hvert år ved at udtage et afsluttet projekt fra statikerens egen projektliste, og et certifikat kan både suspenderes og fratages.

Et certifikat kan desuden udstedes med begrænset gyldighedsområde, for eksempel til bestemte konstruktionstyper, og efter § 17, stk. 3 skal hele byggearbejdet i så fald ligge inden for det område. Social- og Boligstyrelsens offentlige database er den eneste sikre måde at tjekke certifikat og eventuel begrænsning på. Den 20. august 2026 rummede den 243 certificerede statikere, fordelt på 158 til konstruktionsklasse 2, 47 til klasse 3 og 4 og 38 til tredjepartskontrol.

Det skal du være opmærksom på

  • På et almindeligt hus er der ingen certificeret statiker og ingen myndighedskontrol af statikken, når taget skiftes. Kravene i kapitel 15 gælder alligevel, og ansvaret ligger hos ejeren. Vil man have spærene vurderet, køber man en rådgiver, man ikke er pålagt at have.
  • Kilderne er uenige om, hvor tit en statiker skal recertificeres. Bekendtgørelsens oprindelige § 31 og brødteksten i Social- og Boligstyrelsens vejledning fra januar 2024 siger hvert femte år. Ændringsbekendtgørelsen bek. nr. 286 af 18. marts 2024 satte fristen til hvert tiende år, og styrelsens eget rettelsesblad af 11. april 2024 retter vejledningen tilsvarende. Den tekst, man møder først på retsinformation.dk, er altså den, der ikke længere gælder.
  • Titlen anerkendt statiker er ikke det samme. Ordningen ligger stadig i BR18 kapitel 35 under Ingeniørforeningen, men siden 1. januar 2020 kan ingen opnå anerkendelsen på ny, og fra 1. juli 2020 kunne den ikke længere bruges i stedet for et certifikat. Møder man ordet i en ældre byggesag, er det den gamle ordning, der tales om.

Se også

Kilder