Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

screening for problematiske stoffer

Også kaldet miljøscreening

Screening for problematiske stoffer er den indledende undersøgelse af, om der kan være asbest, PCB, PAH'er, klorparaffiner eller tungmetaller i de bygningsdele, der bliver berørt af arbejdet. Den skal laves, før arbejdet går i gang, og pligten ligger hos bygherren, også når bygherren er en privat husejer. Giver screeningen mistanke om, at stofferne er der, skal der laves en miljøkortlægning med prøver og analyser. Resultatet følger med anmeldelsen af byggeaffaldet til kommunen.

Reglen står i affaldsreglerne, ikke i bygningsreglementet

Pligten står i bekendtgørelse nr. 496 af 21. maj 2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, der trådte i kraft 1. juli 2024. Reglerne om selektiv nedrivning i samme bekendtgørelse trådte først i kraft 1. juli 2025. Efter § 4 skal bygherren, inden arbejdet påbegyndes, foretage en miljøscreening af bygningen eller de berørte dele af den for at afdække, om der kan være anvendt problematiske stoffer. Viser screeningen mistanke, skal bygherren sikre, at der laves en miljøkortlægning.

Bekendtgørelsen bruger ordet miljøscreening, mens kommunerne og branchen skriver screening for problematiske stoffer. Det er det samme. Problematiske stoffer defineres i § 2 som stoffer, der er problematiske for miljø eller menneskers og dyrs sundhed, herunder PCB, klorparaffiner, PAH'er, asbest og tungmetaller.

Pligten udløses af et byggearbejde, og det er efter § 2 nr. 7 nedrivning, renovering eller vedligeholdelse, der frembringer mere end 1 ton affald, samt udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet fra 1. januar 1950 til og med 31. december 1977. Om et tagarbejde rammer 1 ton afhænger af tagfladens størrelse og af materialet, og det er bygherren, der skal skønne mængden, inden anmeldelsen sendes. Ved udskiftning af en hel tagdækning er det sjældent mængden, der holder arbejdet uden for reglen.

Hvad der typisk screenes for på et tag

Screeningen begynder som et skrivebordsarbejde med byggeår, renoveringsår, BBR-data og gamle tegninger, og fortsætter som en gennemgang af bygningen. På tagfladen er det især gammelt tagpap, eternitplader, fuger omkring ovenlys og skorsten, maling på vindskeder og udhæng samt bly og andre metaller i inddækninger, der er i søgelyset. Roskilde Kommune angiver som minimumskrav til analyserne, at skorsten og tagpap skal analyseres for PAH'er, at fliseklæb og ældre tagpap analyseres for asbest, at malede og lakerede overflader analyseres for PCB og for bly, cadmium, kobber, krom, nikkel, zink og kviksølv, og at elastiske fuger analyseres for PCB.

Miljøstyrelsen skriver i sin guide om klassificering af tagpap fra 24. marts 2025, at der før 1970'erne blev brugt kultjære som bindemiddel i tagpap. Tagpap bliver derfor farligt affald med EAK-kode 17 03 01, hvis farlighedskriterierne for PAH overskrides, og ellers ikke farligt affald med 17 03 02. Indeholder tagpappet asbest, bliver koden 17 06 06, asbestholdige byggematerialer, støvende, og den går forud for PAH-koden.

To pligter, to myndigheder

Miljøscreeningen er en affaldsregel, og den håndhæves af kommunen. Ved siden af den står arbejdsmiljøreglerne om asbest, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med. Arbejdstilsynet kræver en forundersøgelse for asbest, før nedrivning, reparation eller vedligeholdelse går i gang, og peger på bygninger opført før 1990. Arbejdstilsynet skriver samtidig, at prøvetagning i sig selv er asbestarbejde. De to pligter overlapper, men de er ikke den samme, og en miljøscreening til kommunen erstatter ikke arbejdsgiverens forundersøgelse.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om, hvad der udløser pligten. Bekendtgørelsen fra 2024 nævner kun mere end 1 ton affald og termoruder fra 1950 til 1977. Bolius skriver stadig, at pligten også gælder, når arbejdet vedrører mere end 10 m2 af en bygning, og at termorudereglen dækker ruder fra 1950 til 1957. Den side er ajourført 7. juni 2023, altså før den gældende bekendtgørelse, og 10 m2-grænsen stod i de tidligere affaldsregler. Spørg kommunen, hvis arbejdet ligger tæt på grænsen.
  • Screening er ikke det samme som kortlægning, og det er kortlægningen, der koster tid. Screeningen er en vurdering, kortlægningen er prøver og laboratoriesvar. Byggearbejdet må efter § 6 først begynde, når kommunen har accepteret anmeldelsen, eller tidligst to uger efter at den er indgivet. Bilag 1 kræver desuden navn og adresse på den, der har screenet, så der skal stå et navn på skemaet.
  • Det er strafbelagt at lade være. Efter § 40 straffes med bøde den, der undlader at foretage miljøscreening eller miljøkortlægning, og straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og der er voldt skade på miljøet eller opnået en økonomisk fordel, herunder ved besparelser.

Se også

Kilder