Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

miljøkortlægning

Også kaldet kortlægningsrapport

Miljøkortlægning er den detaljerede undersøgelse af, hvor problematiske stoffer sidder i en bygning, hvor udbredte de er, og i hvilke koncentrationer. Den bygger på materialeprøver, der sendes til laboratorium, og den slutter med en miljøkortlægningsrapport. Rapporten følger med anmeldelsen af byggeaffaldet til kommunen og bestemmer, hvordan affaldet fra taget skal sorteres og bortskaffes.

Screeningen finder mistanken, kortlægningen finder stoffet

Reglerne står i bekendtgørelse nr. 496 af 21. maj 2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, som trådte i kraft 1. juli 2024. § 2, nr. 17, definerer miljøscreening som en indledende undersøgelse, der risikovurderer, om der kan være problematiske stoffer, og som bruges til at planlægge kortlægningen. § 2, nr. 18, definerer miljøkortlægning som den detaljerede undersøgelse af udbredelse, omfang og placering, der afsluttes med en rapport. Efter § 4 skal bygherren altid screene, men kun sikre en kortlægning, hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer. Bilag 1 kræver, at anmeldelsen indeholder navn på den, der har kortlagt, dato, byggeår og renoveringsår, fundne stoffer og koncentrationer samt selve rapporten med analysesvar, med billeder eller tegninger, der viser hvor materialerne sidder, og en beskrivelse af, hvordan de skal saneres og håndteres. Bygherren er husejeren, ikke tagfirmaet.

Hvad kortlæggeren leder efter i et tag

Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 2269 fra 2024 indeholder et bygningsatlas med et eget afsnit om tagkonstruktionen. Her står tagpap, skifereternit, bølgepladeeternit, tagplader uden asbest, glaserede teglsten, tagfolier, membraner, asfaltprodukter, understrygning, tagklæber og bitumen, imprægneret træ, inddækninger, eternitaftrækskanaler, tagrender og nedløb samt metaltagplader. For hvert materiale er risikoen delt op på perioderne før 1919, 1920 til 1949, 1950 til 1977, 1978 til 1986 og 1987 og frem, og de stoffer, der holdes op mod tagets dele, er blandt andre asbest, bly og andre tungmetaller, PAH'er, kulbrinter, PCB, klorparaffiner og PFAS. Rapporten understreger, at prøvetagning oftest er stikprøver, og at kortlægningen derfor skal vurdere risikoen for skjulte forekomster. På et tag er det typisk gammel tagpap, der ligger tilbage under en nyere tagdækning, plader bag beklædning og fuger, der ikke kan nås, før nedrivningen er i gang.

Der findes ingen facitliste for, hvor mange prøver der skal tages

Miljøprojektet skriver direkte, at der ikke findes nationale retningslinjer for antallet af prøver, fordi bygningerne varierer så meget, og at antallet derfor er sagsspecifikt. Grænseværdierne, der afgør om affaldet er rent, forurenet eller farligt, henter rapporten hos kommunerne eller i de sjællandske kommuners fælles forvaltningsgrundlag, og den slår fast, at kommunen som affaldsmyndighed altid kan ændre klassificeringen. Miljøstyrelsen skriver desuden i rapportens kolofon, at en offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at indholdet udtrykker styrelsens synspunkter. Anbefalingerne er altså faglige, ikke bindende. Bekendtgørelsen stiller heller ingen uddannelseskrav til den, der kortlægger et almindeligt tagarbejde. Kravet om en uddannet miljø- og ressourcekoordinator i §§ 19 og 20 gælder efter § 9 kun nedrivning, hvor mindst 250 kvadratmeter etageareal fjernes helt. Ordene bruges også forskelligt. Miljømyndigheden skelner skarpt mellem screening og kortlægning, mens rådgiverne sælger ydelsen samlet. DMR bruger for eksempel bygningsundersøgelse som overbegreb for begge dele, og i daglig tale hos håndværkere dækker miljøscreening ofte hele forløbet, prøvesvar og det hele.

Det skal du være opmærksom på

  • Rapporten er et affaldsdokument, ikke et arbejdsmiljødokument. Skal der røres ved asbest, har arbejdsgiveren sin egen anmeldelse til Arbejdstilsynet, så vidt muligt senest tre dage før arbejdet går i gang, og siden 1. januar 2025 kræver nedrivning af asbestholdigt materiale autorisation. En godkendt affaldsanmeldelse dækker ikke det spor.
  • Kommunale vejledninger halter efter reglerne. Gladsaxe Kommune skriver i august 2026, at anmeldepligten også udløses af et areal over 10 kvadratmeter, og at bygninger fra 1950 til 1977 skal kortlægges særskilt for PCB. Ingen af delene står i bekendtgørelsen fra 2024, hvor kortlægningen udløses af screeningens resultat.
  • Fund undervejs skal meldes videre. Efter § 8 skal bygherren løbende ajourføre anmeldelsen, hvis der kommer ny viden om forekomst eller koncentration af problematiske stoffer, og det kan flytte både sortering og pris midt i en tagudskiftning.

Se også

Kilder