Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

rentabilitetskrav

Også kaldet rentabilitetsberegning

Rentabilitetskravet er den regel i bygningsreglementet, der afgør, om en husejer har pligt til at efterisolere, når en bygningsdel alligevel bygges om. Kravet er et regnestykke og ikke et skøn. Er årlig besparelse gange levetid divideret med investering større end 1,33, skal arbejdet gennemføres. Er tallet mindre, bortfalder pligten, men det er ejeren, der skal kunne vise regnestykket.

Sådan står det i reglementet

Grundreglen er BR18 § 274. Ved ombygninger skal energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable og ikke medfører risiko for fugtskader. § 275 definerer så rentabel som årlig besparelse gange levetid divideret med investering større end 1,33, og tilføjer to ting, der ofte overses. Er ombygningen ikke rentabel, skal den manglende rentabilitet eftervises, og er den ikke rentabel, skal det undersøges, om en mindre ombygning er det. Efter stk. 2 skal man i konstruktioner med hulrum, som reglementet selv eksemplificerer med rejste tage med spær, først regne på at fylde hulrummet og derefter på at efterisolere op til kravet i § 279. Ved egentlig udskiftning af en hel bygningsdel gælder kravene efter § 277 uanset rentabilitet, og kirker, fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger er efter § 278 undtaget på nærmere vilkår.

To formuleringer af det samme krav

Bygningsreglementets vejledning om efterisolering, der trådte i kraft 1. juli 2022, skriver kravet om. Her er efterisoleringen rentabel, hvis investeringen er tilbagebetalt inden for 75 procent af levetiden. Det er samme krav vendt på hovedet. Helt identiske er de dog ikke, for 1 divideret med 1,33 giver 0,7519 og ikke 0,7500, men forskellen er for lille til at flytte et resultat.

Levetiden er ikke en vurdering af det konkrete tag. Den er en fast regnefaktor, og der står en værdi for hver type arbejde i en tabel i bygningsreglementets vejledning om energiforbrug, blandt andet for efterisolering, vinduer, varmeanlæg og automatik. Vejledningen om efterisolering regner besparelsen ud fra U-værdi før og efter, areal og graddøgn, og den sætter 3.500 graddøgn ind for tag. Kendes varmeprisen ikke, anvendes 0,72 kr. pr. kWh, og for huse med varmepumpe bruges elprisen og en COP på 3. I investeringen må kun indgå materialer og arbejdsløn ved selve det energibesparende arbejde og det snævre følgearbejde. Tagdækning og stillads må udtrykkeligt ikke tælles med.

Hvor kilderne trækker i hver sin retning

Energistyrelsens SparEnergi bruger stadig den ældre fremgangsmåde, hvor besparelsen sættes ind i kroner, og hvor investeringen findes som forskellen mellem to håndværkertilbud, ét med og ét uden isolering. Metoden er let at bruge, men en tilbudsdifference kan rumme poster, som vejledningen ikke tillader i beregningen, og de to veje giver derfor ikke nødvendigvis samme tal.

Vejledningen om efterisolering er heller ikke helt skarp indadtil. I regneeksemplet om udskiftning af tagbeklædning står den eksisterende konstruktions U-værdi som 0,21 W/m²K i den forklarende tekst og som 0,25 W/m²K i selve skemaet lige under. Endelig henviser bygningsreglementets egen vejledning til kapitel 11 flere steder fortsat til vejledningen om ofte rentable konstruktioner, selv om den blev afløst i 2022.

Det skal du være opmærksom på

  • Bevisbyrden er vendt om. Vil du undlade at efterisolere, er det dig som bygningsejer, der skal kunne dokumentere, at det ikke er rentabelt. Dokumentationen kan blive efterspurgt ved salg af ejendommen.
  • Regnestykket er ikke en privatøkonomisk vurdering. Der er hverken rente, inflation, tilskud eller forventet prisudvikling i det. Varmeprisen er den enkeltforudsætning, der flytter resultatet mest, og standardprisen i vejledningen har stået uændret siden 2022.
  • Et nyt tag kræver sjældent byggetilladelse, og kravet bliver derfor normalt ikke kontrolleret af nogen, mens arbejdet står på. Det gør det ikke frivilligt.

Se også

  • efterisolering-ved-tagudskiftning. Den situation, hvor kravet oftest udløses på et tag.
  • ofte-rentable-konstruktioner. Opslagstabellen, der lader dig springe beregningen over.
  • u-vaerdikrav-ved-udskiftning-af-tag. Det niveau, der skal nås, når efterisolering er rentabel.
  • renoveringsklasse. Den alternative vej til at opfylde energikravene ved ombygning.
  • energiramme. Det tilsvarende samlede krav, der bruges ved nybyggeri.
  • bevaringsvaerdig-bygning. En af undtagelserne i § 278.

Kilder