Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

renoveringsklasse

Også kaldet renoveringsklasse 1 og 2

En renoveringsklasse er bygningsreglementets energiramme for en eksisterende bygning. Der findes to, renoveringsklasse 1 og renoveringsklasse 2, og de er frivillige. Bygherren kan vælge at dokumentere en hel bygnings samlede energibehov efter klassen i stedet for at opfylde de almindelige krav til hver enkelt bygningsdel, der bliver rørt ved. Klassen er tænkt til gennemgribende energirenovering, ikke til en enkelt tagudskiftning.

De to klasser og betingelserne for at bruge dem

Reglerne står i BR18 §§ 280 til 282. For boliger, kollegier, hoteller og lignende er grænsen efter § 281 for renoveringsklasse 2 et samlet behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand på højst 70,0 kWh/m² pr. år tillagt 2.200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For renoveringsklasse 1 er tallene 52,5 kWh/m² pr. år og 1.650 kWh pr. år. For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger gælder § 282, hvor belysning også tæller med, og hvor grænserne er 95 kWh/m² og 71,3 kWh/m² med de samme to arealtillæg.

Rammen alene rækker ikke. Efter § 280 skal behovet for tilført energi mindst reduceres med 30,0 kWh/m² pr. år, eftervisningen skal ske efter SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov, og der skal være en andel vedvarende energi i forsyningen. Vælges renoveringsklasse 1, skal bygningen desuden overholde indeklimakravene i §§ 382 til 384, § 386 og §§ 443 til 449, altså krav til dagslys, termisk indeklima og ventilation. Vejledningen er tydelig på, at reduktionen er selve pointen. Sænkes energibehovet ikke, kan der ikke opnås en renoveringsklasse.

Hvad klassen betyder for et tagprojekt

Friheden er det interessante. Når kravet flyttes fra den enkelte bygningsdel til hele bygningen, kan et velisoleret tag bruges til at opveje en facade, der ikke kan efterisoleres uden at ødelægge huset. Det er ofte den vej, regnestykket går i ældre murede huse, hvor tagfladen er nem at komme til, og ydervæggen er svær.

Men fritagelsen er ikke total, og her er reglementet ikke enigt med sin egen vejledning. § 274 stiller renoveringsklasserne op som et alternativ til at overholde kravene til alle berørte bygningsdele i § 279. Vejledningen til samme kapitel skriver derimod, at kravene til udskiftning af bygningsdele i § 277 stadig skal overholdes. Skiftes tagdækning og isolering ud i et hug, er det efter reglementets systematik en udskiftning, og så peger § 277 på § 279, hvor loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag, skal ned på 0,12 W/m²K uanset rentabilitet. Renoveringsklassen er altså ikke en genvej til et tyndere tag. Den er en genvej til at slippe for komponentkrav på alt det andet.

En klasse uden stempel

Renoveringsklasserne kom med BR15, og SBi udgav i 2016 hæftet Renoveringsklasser for eksisterende bygninger med eksempler på, hvordan kravene kan nås. Vejledningen kalder dem en implementering af bygningsdirektivet. Der findes ingen offentlig mærkeordning bag, ingen plade til facaden og intet register. Klassen er en dokumentation over for kommunen som byggesagsmyndighed, og den skal ikke forveksles med energimærkningen, som er en helt anden ordning med en helt anden skala.

Det skal du være opmærksom på

  • Kravet om vedvarende energi i § 280 nr. 3 nævner ingen andel. Vejledningen henviser til § 298 om bygningsopvarmning, men bestemmelsen sætter ikke et tal på, hvor stor andelen skal være. Det efterlader et fortolkningsrum, som kommunen afgør konkret.
  • Kirker og bygninger, der er del af et fredet fortidsminde, er efter § 278 helt undtaget fra §§ 274 til 282. Fredede og bevaringsværdige bygninger er undtaget, hvis energikravene ville stride mod bevaringsinteressen. En renoveringsklasse er derfor sjældent vejen frem i den type huse.
  • Klassen forudsætter en energirammeberegning af hele bygningen. BR18 og SBi-anvisning 213 henviser til beregningsprogrammet Be15, mens BUILD på Aalborg Universitet i dag udgiver programmet som Be18. Det er den samme dokumentation, men navnene i reglementet halter efter.

Se også

  • energiramme. Den tilsvarende samlede grænse for nybyggeri, som renoveringsklasserne er den lempeligere pendant til.
  • u-vaerdikrav-ved-udskiftning-af-tag. Kravet på 0,12 W/m²K, som § 277 fastholder, selv om bygningen følger en renoveringsklasse.
  • rentabilitetskrav. Reglen om, at ombygninger kun kræves gennemført, når de er rentable.
  • efterisolering-ved-tagudskiftning. Det arbejde, der i praksis udløser energikravene på taget.
  • energikrav-ved-renovering-af-tag. Den samlede regel for tagarbejde på et eksisterende hus.
  • bevaringsvaerdig-bygning. Udpegningen, der kan tage bygningen ud af §§ 274 til 282.

Kilder