Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

risikoklasse

Risikoklasse er den inddeling, et bygningsafsnit får efter, hvor galt en brand kan gå ud over de mennesker, der er i det. Der er fire risikoklasser, og de bestemmes af bygningsafsnittets anvendelseskategori, dets højde over terræn, antallet af personer og i nogle tilfælde brandbelastningen. Risikoklassen er i sig selv ikke et krav om noget som helst. Den er den ene af de to ting, byggesagens brandklasse regnes ud fra, og det er brandklassen, der afgør, hvor tung dokumentationen bliver, og om der skal en certificeret brandrådgiver på.

Sådan er de fire klasser skruet sammen

BR18 § 84 siger, at byggeri skal opdeles i et eller flere bygningsafsnit med sammenlignelig brandmæssig risiko, og at hvert afsnit skal henføres til mindst en anvendelseskategori efter bilag 1, tabel 1, og en risikoklasse efter bilag 1, tabel 2. Anvendelseskategorien handler om sovepladser, kendskab til flugtveje, evnen til selv at komme ud og det antal personer, den brandmæssige enhed er indrettet til. Enfamiliehuse og sommerhuse ligger i anvendelseskategori 4.

Tabel 2 lægger så højde og størrelse oveni. Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse og sommerhuse er i risikoklasse 1, når de har højst 3 etager over terræn og højst 1 under, gulvet i øverste etage ligger højst 9,6 m over terræn, og det samlede etageareal er højst 600 m². I anvendelseskategori 1 går grænsen mellem risikoklasse 1 og 2 blandt andet ved en brandbelastning på 1.600 MJ pr. m² gulvareal, og videre op ved gulv i øverste etage på 9,6 m og 45,0 m. Risikoklasse 4 er defineret negativt som alt det, der ikke er omfattet af risikoklasse 1 til 3. Efter § 86, stk. 2 og 3, tæller personerne samlet, når flere bygningsafsnit deler flugtveje, og den højeste risikoklasse gælder for de fælles flugtveje.

Efter § 490 indplaceres byggeriet i brandklasse på grundlag af risikoklassen og den valgte dokumentationsmetode. Brandklasse 1 findes kun i risikoklasse 1, brandklasse 2 og 3 dækker risikoklasse 1 til 3, og risikoklasse 4 kan kun håndteres i brandklasse 4. Fra brandklasse 2 og opefter skal der laves start- og sluterklæring fra en certificeret brandrådgiver.

Hvornår risikoklassen rører et tagarbejde

De fleste tagsager får aldrig en risikoklasse. Efter § 493, stk. 2, er byggearbejder, der er undtaget fra byggetilladelse efter § 5, også undtaget fra indplacering i brandklasse, og Social- og Boligstyrelsens eksempelsamling om ombygninger nævner direkte udskiftning af tagkonstruktionen på enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse som noget, der kan udføres uden ansøgning. Det forudsætter efter § 5, stk. 1, nr. 3, at de præaccepterede løsninger følges, at etagearealet ikke udvides, og at anvendelsen ikke ændres væsentligt.

Risikoklassen bliver til gengæld synlig, så snart tagetagen inddrages. Samme eksempelsamling opfører udnyttelse af uudnyttet tagetage til beboelse som byggetilladelsespligtig og som noget, der skal indplaceres i en brandklasse. I et enfamiliehus lander den normalt i brandklasse 1 uden certificeret brandrådgiver, mens den i etageboligbyggeri altid skal i brandklasse 2 til 4 med certificeret brandrådgiver. Forskellen er ikke taget. Den er risikoklassen på det bygningsafsnit, taget sidder på.

Selve tagdækningen ændrer risikoklassen ikke. Phønix Tag Materialers PTM-anvisning nr. 7 skriver, at kravet til tagdækningen ved brug af præaccepterede løsninger altid er BROOF(t2) uanset risikoklasse og brandklasse, og at kravene til tagisolering på samme måde er uafhængige af klasserne.

Når vejledningen ikke følger reglementet

Bilag 1a med de præaccepterede løsninger for enfamiliehuse er senest revideret 3. januar 2022, og det kan ses. Forordet skriver, at brandklassen fastlægges ud fra risikoklassen og den valgte dokumentationsmetode efter § 492, men § 492 er i dag ophævet, og bestemmelsen står i § 493. Bilaget omfatter desuden kun enfamiliehuse i op til 2 etager, hvor en indrettet tagetage tæller med som etage, mens BR18's tabel 2 rummer enfamiliehuse med op til 3 etager i risikoklasse 1. Et hus i 3 etager kan altså godt være i risikoklasse 1 uden at være dækket af det bilag, der ellers er vejen til brandklasse 1.

Bilag 1a skriver desuden, at rækkehuse med et samlet etageareal på over 600 m² ikke er omfattet, fordi de indplaceres i brandklasse 2. Det er værd at holde fast i på en rækkehuslænge, hvor den enkelte bolig er lille, men længen som helhed ikke er det.

Det skal du være opmærksom på

  • Risikoklasse og brandklasse er ikke det samme, og en oplysning om risikoklassen fortæller dig ikke, om der skal søges byggetilladelse. Det gør heller ikke det omvendte. Et arbejde uden byggetilladelse skal stadig følge de præaccepterede løsninger.
  • De 600 m² er et samlet etageareal, ikke boligens areal i BBR. Eksempelsamlingen gør opmærksom på, at det samlede etageareal ikke nødvendigvis er det samme som etagearealet i bebyggelsesprocenten, hvor der findes en række fradrag, og at kældre og åbne tagterrasser tæller med.
  • I etageboligbyggeri kan en ny kvist efter eksempelsamlingen kræve byggetilladelse uden at skulle i hverken konstruktions- eller brandklasse, mens delvis fjernelse af spær for en kvist kræver konstruktionsklasse 2 til 4 og en certificeret statiker. To næsten ens tagarbejder ender altså vidt forskellige steder, og det er detaljen om udveksling i spær, der afgør det.

Se også

  • brandklasse. Den anden halvdel af regnestykket, som risikoklassen indgår i.
  • brandklasse 1. Den klasse, huse i risikoklasse 1 normalt ender i, uden certificeret rådgiver.
  • certificeret brandrådgiver. Skal tilknyttes fra brandklasse 2, og risikoklassen er med til at bestemme, om du havner der.
  • konstruktionsklasse. Den tilsvarende inddeling for de bærende konstruktioner, som spær og udvekslinger hører under.
  • byggearbejde uden byggetilladelse. Rammen om de tagsager, der aldrig får hverken risikoklasse eller brandklasse.
  • broof (t2). Tagdækningens egen klassifikation, som ikke ændrer sig med risikoklassen.
  • tagetage. Det sted, hvor risikoklassen oftest bliver aktuel i en tagsag.

Kilder