Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Statik og laster Regler og myndigheder

konstruktionsklasse

Også kaldet KK1 til KK4, KK1, KK2, KK3, KK4

En konstruktionsklasse er den indplacering, de bærende konstruktioner i en byggesag får efter bygningsreglementet. Der er fire, KK1 til KK4, og klassen afgør, hvor omfattende den statiske dokumentation skal være, hvordan den skal kontrolleres, og om der skal tilknyttes en certificeret statiker. For tagets vedkommende er det klassen, der bestemmer, om en spærplan og en beregning fra leverandøren er nok, eller om der skal en certificeret person ind over med underskrift.

Tre forhold bestemmer klassen

Efter BR18 § 485 fastlægges klassen ud fra tre ting. Konstruktionens konsekvensklasse efter DS/EN 1990 og det danske anneks, konstruktionens kompleksitet efter § 487 og branchens erfaring med konstruktionstypen efter § 488. En simpel konstruktion har overskuelige lastnedføringer, en kompleks har lastnedføringer, der er svære at overskue, eller hvor små ændringer i forudsætningerne flytter meget. Er der tvivl, skal konstruktionen regnes som kompleks, og er der tvivl om erfaringen, regnes den som utraditionel.

Bygningsreglementets vejledning til kapitel 26 sætter tingene sammen i en tabel. Simpelt og traditionelt i CC1 giver KK1, i CC2 giver det KK2, i CC3 giver det KK3 og i CC3+ giver det KK4. Er konstruktionen kompleks eller utraditionel, rykker CC2 op i KK3. Samme vejledning nævner udtrykkeligt gitterspær af træ som eksempel på en traditionel konstruktion, altså ikke noget, der i sig selv trækker klassen op.

Et byggeri kan deles i flere konstruktionsafsnit med hver sin klasse, jf. § 485, stk. 2, og et konstruktionsafsnit kan ifølge vejledningen være alt fra en hel bygning til en enkelt bjælke eller et enkelt fastgørelsesmiddel. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om indplaceringen på grundlag af den dokumentation, ansøgeren sender ind.

Hvorfor parcelhustaget sjældent får en klasse

BR18 § 489, stk. 1, nr. 1, litra b, indeholder en særregel. Konstruktioner i CC2, der indgår i enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel og med højst 1 etage under terræn og 2 etager over terræn, er KK1. Vejledningens eksempeltabel er utvetydig, for et enfamiliehus i 2 etager er KK1, og kompleksitet og erfaring er markeret som ikke relevante. Det gælder også, når konstruktionen faktisk er kompleks.

Oveni undtager § 489, stk. 3, en række arbejder helt fra indplacering. Det gælder byggearbejder uden byggetilladelse efter § 5, stk. 1, garager, carporte, udhuse og lignende på højst 50 m², og ombygninger af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, når de ikke udvider etagearealet eller ændrer anvendelsen væsentligt. Social- og Boligstyrelsens eksempelsamling om ombygninger anfører udskiftning af tagkonstruktionen på et enfamiliehus som noget, der kan udføres uden byggetilladelse, og skriver samtidig, at et arbejde uden byggetilladelse ikke skal indplaceres i en konstruktionsklasse. Til gengæld gælder de tekniske krav i kapitel 15 uændret, uanset om der er en byggesag eller ej.

For etagebyggeri er billedet et andet. Her skriver eksempelsamlingen, at hvis det først er relevant at indplacere ombygningen, skal den altid i KK2 til KK4, fordi konstruktionsafsnittet i forvejen ligger der. Delvis fjernelse af spær til en kvist og udveksling i spær til en tagaltan står begge i samlingen som arbejder, der kræver byggetilladelse, indplacering og certificeret statiker.

Hvad klassen koster i papir

I KK2 til KK4 skal ansøgeren tilknytte en certificeret statiker, jf. § 16, og statikeren skal være certificeret til den højeste klasse i sagen, jf. § 17. I KK4 skal der desuden være en statiker certificeret til tredjepartskontrol. Dokumentationen i KK2 til KK4 omfatter starterklæring, sluterklæring og statisk dokumentation, jf. § 496, og sluterklæringen skal følge med færdigmeldingen, jf. § 41. I KK1 er der ingen certificeringspligt, men § 494, stk. 2, kræver stadig dokumentation svarende til klassen. KK1 betyder altså ikke ingen beregning, kun en beregning uden certificeret underskrift.

Det skal du være opmærksom på

  • Spærleverandørens beregning dækker ikke hele taget. Ringsted Spær skriver, at leverancen indeholder statiske beregninger til niveau KK1 for spærenes lodrette bæreevne, men at beregningerne ikke omfatter vindkryds, forankringer og beslag, og at ansvaret for den samlede bygningsberegning ligger hos den bygværksprojekterende. Bed derfor om at få afstivning og forankring dokumenteret særskilt.
  • Kilderne er uenige om, hvornår et nyt tag udløser en byggesag. Bolius svarer, at nyt tag ikke kræver byggetilladelse, og styrelsens eksempelsamling nævner udskiftning af tagkonstruktionen blandt de arbejder, der kan udføres uden. Tagentreprenører skriver derimod, at skift fra en let til en tungere tagdækning kan udløse krav om statisk eftervisning. De taler ikke om det samme. Undtagelsen i § 5 handler om byggetilladelsen, ikke om, hvorvidt konstruktionen kan bære en tungere belægning, og bæreevnen skal eftervises under alle omstændigheder.
  • Vejledningen til kapitel 26 henviser til § 489, stk. 2, 3 og 5, hvor undtagelserne i den gældende kravtekst står i stk. 3, 4 og 6. Indholdet er nogenlunde det samme, men henvisningerne er forskudt, så læs altid kravteksten selv, når du skal bruge et stykkenummer i en ansøgning.

Se også

Kilder