Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Statik og laster

skråafstivning af trækbånd

Også kaldet vindkryds af trækbånd, skråafstivning

Skråafstivning af trækbånd er den diagonale afstivning, der lægges skråt hen over eller under spærene og fastgøres til hvert eneste spær, den krydser. Ordet «trækbånd» siger, hvad afstivningen er lavet af, nemlig et bånd, der kun kan optage træk og ikke tryk. Derfor sættes båndene altid i kryds, så der er et stramt bånd, uanset hvilken vej vinden presser tagfladen. Skråafstivningen er ét af elementerne i det afstivende system, sammen med gitterbjælker, stringere og forankring til fundamentet.

Hvad ordet dækker, og hvad det ikke dækker

Formuleringen stammer fra Træinformations håndbog TRÆ 75, hvor det hedder, at afstivningen af tagkonstruktioner kan udføres «enten med gitterbjælker og skråafstivning af trækbånd eller med pladebeklædning lagt direkte på spærene eller på taglægterne». Leddet «af trækbånd» er altså et materialeled og ikke en stedsangivelse. Det er let at læse sætningen, som om det er trækbåndet, der bliver afstivet, og som om trækbånd her betyder gitterspærets undergurt. Det er ikke meningen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om store træspær, som Træinformation har skrevet, viser skråafstivningerne som vindtrækbånd i tagfladen og opregner dem som «skråafstivninger, f.eks. vindkryds af trækbånd».

Skråafstivning behøver ikke være stål. Rettelsesbladet til den tidligere håndbog TRÆ 58 regner både med stålbånd og med lægter som afstivningstype, og en skråtstillet lægte kan gøre samme arbejde som et bånd, fordi den også kan trykke. Når håndværkeren siger vindkryds, vindgitterbånd eller bare bånd, taler han om det samme som ingeniøren kalder skråafstivning.

Hvor skråafstivningen sidder i systemet

Skråafstivningen løser to opgaver på én gang. Den fastholder de trykpåvirkede spærdele mod at knække ud til siden under egenlast og sne, og den fører vindlasten fra gavlen ind til det nærmeste afstivende element og videre ud i facaderne. Selve skiven i tagfladen udgøres af gitterbjælker, og vejledningen om store træspær anbefaler afstivende elementer ved hver gavl samt for hver 15 meter. Vindkryds skal der i praksis altid være ved begge gavle og i hvert andet af de øvrige fag. Nederst skal båndene fastgøres til brede planker mellem spærene, som forbindes til facaden gennem et skot, ellers ender lasten ingen steder.

Kravene til afstivningssystemet står i Eurocode 5, EN 1995-1-1, med dansk nationalt anneks, og BR18 kræver i § 529, at ansøgeren udpeger en bygværksprojekterende, der samler dokumentationen. TRÆ 75 dækker de mindre bygninger. Ved bygningslængder over 24 meter eller spærhovedlængder over 10 meter henviser Træinformation til TRÆ 73 i stedet.

Montage i praksis

Båndene skal være stramme, og de strammes med en båndstrammer, før de skrues fast. Simpson Strong-Tie oplyser for sit Wind Secure-system, at vinklen mellem vindtrækbånd og spær skal ligge mellem 30 og 60 grader, og at afstivningen bør monteres på undersiden af spærene, når undertaget er en banevare, så båndet ikke slider hul i dugen. Hvor båndet krydser et spær, skrues det fast i netop det spær. Springer man et spær over, er skiven brudt netop der.

Bånd er ikke bare bånd. Rettelsesbladet til TRÆ 58 forudsætter stålbånd på 2 × 25 mm eller 2 × 40 mm og fraråder bånd med mindre tværsnitsareal, selv om bæreevnen er den samme, fordi et tyndere bånd af stærkere stål strækker sig mere. Samme sted står, at der ikke findes konkrete regler for, hvor stor en forlængelse af trækbånd der er tilladt.

Det skal du være opmærksom på

  • Stramme bånd i den ene retning og slappe i den anden er et alarmsignal. Vejledningen om store træspær skriver, at det tyder på, at trækbåndet fungerer som afstivende element i stedet for en gitterbjælke, altså at det bærer noget, det ikke er dimensioneret til. Samme sted nævnes, at en tagflade med tagsten eller plader i S-form og en vindskede, der krummer, ofte skyldes manglende skråafstivning.
  • Skråafstivninger og gitterstænger må ikke skæres over for at give plads til ventilationskanaler. Det er en af de otte ting, vejledningen beder ejere af brede bygninger kigge efter, og den anbefaler eftersyn af tagkonstruktioner bredere end 14 meter, for saksespær bredere end 12 meter.
  • En tagkonstruktion kan være utilstrækkeligt afstivet, uden at det kan ses hverken indefra eller udefra. At der ikke er synlige udbøjninger, er derfor ikke i sig selv en godkendelse.

Se også

  • vindtrækbånd. Selve det perforerede stålbånd, skråafstivningen ofte udføres med.
  • vindkryds. Det ord, håndværkeren typisk bruger om det samme kryds i tagfladen.
  • tværafstivning. Overbegrebet for al afstivning på tværs af spærenes plan.
  • langsgående afstivning. Stringere og kiplægte, som skråafstivningen arbejder sammen med.
  • gitterspær. Den spærtype, hvor behovet for afstivning er størst, fordi plankerne er slanke.
  • TRÆ 75. Håndbogen, formuleringen «skråafstivning af trækbånd» stammer fra.

Kilder