Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Statik og laster

CE-mærkning af konstruktionstræ

Også kaldet ydeevnedeklaration, DoP

CE-mærkning af konstruktionstræ er savværkets erklæring om, at et stykke tømmer er styrkesorteret efter den europæiske standard EN 14081-1, og at det har den styrke og stivhed, der hører til en bestemt styrkeklasse. Klassen står som C efterfulgt af et tal, for eksempel C18 eller C24. Mærket følges af en ydeevnedeklaration, en DoP, fra fabrikanten. Uden klassen kan ingen regne på, om spæret bærer sneen.

Hvad stemplet på tømmeret betyder

Styrkesortering kan ske visuelt eller maskinelt. Træ.dk beskriver, at maskinsortering måler emnets stivhed, mens visuel sortering bygger på træets ydre, først og fremmest knasternes antal og størrelse, og at maskinsortering foretages på mange skandinaviske savværker, men ikke i Danmark. Rold Skov Savværk oplyser, at produkter i klasse C18 og derover mærkes på det enkelte emne, mens lavere klasser og specifikationsordrer kun mærkes på pakken og i følgepapirerne. Savværket kobler samtidig de gamle danske betegnelser til de nye: T0 svarer til C14, T1 til C18, T2 til C24 og T3 til C30. T-betegnelserne er historiske og stammer fra INSTA 142, men de sidder stadig i sproget hos ældre håndværkere.

Sammenhængen med bygningsreglementet går gennem beregningen. BR18 § 341 kræver, at der bruges materialer, som er egnede til det konkrete formål, og § 348 kræver, at trækonstruktioner projekteres efter Eurocode 5 med det danske nationale anneks. Eurocode 5 regner på styrkeklasser, og styrkeklassen kan kun dokumenteres gennem sorteringen. Efter § 356 kan kravene fraviges, hvis det på anden vis dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig.

Hvor i tagkonstruktionen kravet gælder

Træinformation angiver, at styrkesorteret og CE-mærket træ skal bruges til bærende facader i træskelethuse, til afstivende og bærende skillevægge, til bærende stolper og søjler, til bjælkelag, bjælkespær, taglægter, remme og overliggere. Taglægten er med, fordi den bærer snelast og ikke bare sig selv. Trykimprægneret træ til bærende brug er ikke undtaget. Ikke styrkesorteret træ må derimod bruges til sekundære formål som ikke bærende skillevægge, forskalling, opklodsninger, underlag og hegn. Fritstående carporte, skure og overdækkede terrasser ved enfamiliehuse er undtaget, men ikke hvis konstruktionen er bygget sammen med huset.

Kilderne er uenige om årstallet og om rækkevidden

Træinformation og savværkerne skriver, at kravet gælder fra 1. januar 2012, hvor EN 14081-1:2005+A1:2011 blev bindende. Træ.dk skriver, at alt konstruktionstræ i Europa har skullet CE-mærkes siden 2009, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor standarden blev harmoniseret og savværkerne begyndte at mærke. Bolius formulerer det bredest og skriver, at alt træ i Danmark skal være CE-mærket. Det sidste passer ikke på Træinformations egen liste over lovlige anvendelser af usorteret træ. Kravet følger varen som konstruktionstræ, ikke træ som sådan.

Det skal du være opmærksom på

  • Mærket deklarerer styrke og stivhed. Det siger intet om fugtindhold ved levering, og intet om træet tåler at stå ude. Nedbrydningsrisikoen håndteres af anvendelsesklasse og imprægnering, ikke af C-klassen.
  • Markedsnavne er ikke styrkeklasser. Træinformation opfordrer til, at faktura og tilbud angiver dimension, styrkeklasse og varebetegnelse efter DS 146, altså «45×95 mm C18 planker» og ikke «spærtræ» eller «reglar». Byggemarkederne bruger de løse ord, anvisningerne bruger de præcise.
  • Myndigheden modsiger sig selv om, hvad mærket er værd. Sikkerhedsstyrelsens vejledningsside kalder CE-mærkningen dokumentation for deklareret ydeevne, mens styrelsens egen pressemeddelelse om byggestål kalder den «et vigtigt kvalitetsstempel». Samme kontrol viste, at 11 af 29 kontrollerede bærende stålkonstruktioner levede helt op til kravene, så et manglende eller forkert mærke er ikke en teoretisk risiko.

Se også

  • ce-maerkning. Den generelle ordning, som træets mærkning er en del af.
  • dop. Ydeevnedeklarationen, der skal kunne udleveres til det leverede tømmer.
  • styrkesortering. Selve sorteringen, som klassen og mærket hviler på.
  • konstruktionstrae-c24. Den stærkere klasse, der ofte bruges til spær.
  • eurocode-5. Beregningsreglerne, der forudsætter en dokumenteret styrkeklasse.
  • taglaegte. Bærende del af taget, og derfor omfattet af kravet.
  • fugtindhold-i-toemmer. Den egenskab, CE-mærket ikke dækker.

Kilder