Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Statik og laster Tagkonstruktion Regler og myndigheder

styrkesortering

Også kaldet styrkesorteret træ, visuel styrkesortering, maskinsortering

Styrkesortering er den proces, hvor hvert enkelt stykke tømmer henføres til en styrkeklasse, så en ingeniør kan regne på det. Træinformation definerer styrkesorteret træ som træ med dokumenteret styrke og stivhed, så man for eksempel kan beregne en bjælkes bæreevne og nedbøjning. Sorteringen sker enten visuelt eller maskinelt, og resultatet står i klassemærket på træet, typisk C18 eller C24.

To slags sortering, som ikke må forveksles

Savværket sorterer træ på to helt forskellige måder, og den ene siger ingenting om den anden. Træ.dk, som drives af blandt andre Dansk Skovforening, Dansk Træforening og Danske Træindustrier, deler sorteringen i styrkesortering og udseendesortering. Styrkesorteringen placerer emnet i en styrkeklasse, så konstruktionens styrke er sikret. Udseendesorteringen bedømmer knaster, råd, fiberhældning, vankant, vridning, revner, harpikslommer, insektskader, blåsplint og årringsbredde og opererer efter de nordiske regler fra 1994 med klasserne A, B, C og D, hvor A er den bedste. Bolius formulerer det samme skel og skriver, at udseendesorteret træ bruges til møbler, snedkerarbejde, inventar og andre formål uden krav til bæreevne.

Forvirringen er indbygget, fordi de samme fejl indgår i begge bedømmelser. Træ.dk skriver direkte, at kvalitetsparametrene for den visuelle styrkesortering i store træk er de samme som for udseendesorteringen. En lægte kan derfor godt være pæn og alligevel ikke være godkendt til at bære, og den kan være grim og fuldt lovlig. Ringsted Spær formulerer det fra den anden side og skriver, at den maskinsorterede vare ikke altid er så pæn som den visuelt styrkesorterede, hvorfor mange foretrækker den visuelt sorterede. Det er en æstetisk præference og ikke en styrkemæssig.

Visuelt eller maskinelt

Ved visuel styrkesortering bedømmer et menneske træets ydre egenskaber, først og fremmest forekomsten og størrelsen af knaster. Ved maskinel styrkesortering måler maskinen stivheden, altså elasticitetsmodulet, og sorterer efter det. Træ.dk henviser for sammenhængen mellem stivhed og brudstyrke til Thelandersson og Larsen fra 2003. Maskinsorteret træ mærkes med et M foran klassen, altså MC18 og MC24, oplyser Ringsted Spær.

Her er kilderne ikke enige om, hvad der foregår i Danmark. Træ.dk skriver, at maskinsortering i dag foretages på mange skandinaviske savværker, men ikke i Danmark på grund af de store anskaffelses- og driftsomkostninger. Den artikel er dateret 2001 og opdateret 2008. Savværket Norlund oplyser derimod, at virksomheden var det første danske nåletræssavværk med CE-certificering efter EN 14081-1, at certificeringen i 2017 blev udvidet til også at omfatte maskinsortering, og at alt spærtræ i klasse C24 derfor maskinsorteres. Ringsted Spær, der i dag er en del af Palsgaard Spær, skriver om sig selv, at fabrikken som eneste spærfabrik i Danmark er godkendt til at styrkesortere og CE-mærke spærtræet. Påstanden om, at der ikke maskinsorteres i Danmark, er altså forældet, men den står stadig at læse.

Klasserne og mærkningen

Nåletræ til bærende konstruktioner klassificeres efter Bolius i C14, C18, C24 og C30, og klassen stemples på træet som en del af CE-mærkningen efter EN 14081-1. De nordiske visuelle sorteringsregler INSTA 142 arbejder med T-klasserne T0, T1, T2 og T3, hvor T3 er den bedste og T1 er standardvaren. Ringsted Spær oplyser, at det seneste regelsæt er INSTA 142:2009, som skulle anvendes ved sortering efter januar 2010, og at benævnelserne T1 og C18 ofte bruges om den samme styrke både ved mærkning og i omtale.

Overgangen fra det gamle til det nye system giver anledning til en udbredt misforståelse, som Træinformation svarer på direkte. Der er efter Træinformation ingen forskel på kravene til styrkesorteret træ efter de gamle regler, altså T1-mærket træ, og det nye C18-mærkede træ. Forskellen ligger i kvalitetskontrollen. Om tidspunktet er kilderne derimod uenige. Træinformation skriver, at alt konstruktionstræ skal være CE-mærket efter EN 14081 fra 1. januar 2012, mens Træ.dk skriver, at alt konstruktionstræ i Europa skal være CE-mærket fra 2009.

På taget gælder der en skærpelse

Taglægten er den bygningsdel i taget, hvor styrkesorteringen er strammest reguleret, og reguleringen er ikke bygningsreglementet, men en frivillig brancheaftale. Brancheaftale om taglægter 2011, indgået mellem Dansk Byggeri, 3F, Danske Træindustrier, Dansk Træforening, Trælasthandlerunionen og Træinformation, kræver, at lægter af konstruktionstræ er klassificeret i mindst styrkeklasse C18 og dokumenteret efter DS/EN 14081-1 + A1:2011, at styrkesorteringen sker efter DS/EN 1912 + A4:2010, som er visuel sortering, og at lægter ikke må være fingerskarret. Til gengæld er fingerskarring almindelig i spær, hvor Ringsted Spær oplyser at fremstille godkendte T1/C18- og T2/C24-fingerskarringer efter EN 15497.

Brancheaftalen stiller også krav til mærkningens indhold, nemlig CE, nummeret på det notificerede certificeringsorgan, producentens navn, årstallet for første CE-mærkning med de sidste to cifre, sorteringsstandarden som for eksempel T1 efter INSTA 142:2009 og selve styrkeklassen. Mærkningen skal findes mindst ét sted på hver lægte og må kun sættes på færdigsorterede lægter. Den udførende skal ved modtagelsen kontrollere, at lægterne er korrekt mærket og fri for åbenlyse fejl, og skal ved oplægning frasortere lægter med fejl af sikkerhedshensyn.

Det skal du være opmærksom på

  • Genbrugte lægter falder uden for. Brancheaftalen skriver selv, at den ikke omfatter taglægter, som ved udskiftning af tagbeklædning vurderes at være gode nok og genanvendes uden at blive omlagt, og tilføjer, at Arbejdstilsynet vil stille krav om ekstra sikkerhedsforanstaltninger mod gennemtrædning og fald fra taget, netop fordi lægterne ikke lever op til brancheaftalens sikkerhedskrav til lægters styrke.
  • Et lavere klassetal er ikke frit valgbart. Træinformation skriver, at C18 er den mest anvendte kvalitet i dansk byggeri, at de gængse anvisninger og dimensioneringstabeller derfor henviser til C18, og at træ med ringere styrke som C14 og C16 kun må bruges i konkrete byggesager, hvor der er regnet med træ af ringere styrke.
  • Ordene på fakturaen er ofte de forkerte. Træinformation anbefaler at forlade de gamle, upræcise betegnelser spærtræ og regler og i stedet bruge de standardiserede fagudtryk efter DS 146, altså tømmer, planker og lægter, og at dimension, styrkeklasse og varebetegnelse fremgår af faktura, følgeseddel og lagermærkning.

Se også

  • styrkeklasse. Selve klassen, som sorteringen ender med at placere træet i.
  • CE-mærkning. Mærket, der gør sorteringen til dokumentation frem for en påstand.
  • taglægte. Den del af taget, hvor brancheaftalen skærper kravet til sorteringen.
  • spær. Den bygningsdel, hvor maskinsorteret C24 og fingerskarret træ er almindeligt.
  • gitterspær. Det tandpladesamlede spær, hvis fabrik selv skal være godkendt til at sortere.
  • lægte. Den enkelte lægte, som mærkningen skal sidde på mindst ét sted.

Kilder