Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion Renovering

spær

Også kaldet tagspær

Et spær er det skråtstillede tømmer i en tagkonstruktion, som bærer tagbeklædningen. Spærene sidder parvis over for hinanden og mødes i kippen, og på dem sømmes de lægter, tagstenene eller pladerne hænger på. Sammen med hanebånd, remme og eventuelle stolper danner spærene de spærfag, der giver tagfladen dens form og fører vægt, sne og vindsug ned i husets vægge. I ældre huse er spærene tømret sammen på stedet, i nyere huse leveres de som færdige elementer fra en spærfabrik.

Spærets plads i konstruktionen

BYG-ERFAs byggeordbog definerer spær kort som skråtstillet tømmer i en tagkonstruktion, der bærer tagbeklædningen. Selve spæret er altså kun den skrå del, mens hele det tværgående sæt kaldes et spærfag. BYG-ERFA beskriver spærfaget som en tømmer- eller jernkonstruktion af spær, gitter eller diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper, og noterer, at spærfag i ældre sprogbrug betød rummet mellem to spær.

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den samme opbygning nedefra. Spærene hviler forneden på grundmur, stolper eller en tagrem, og foroven er de enten tappet ind i hinanden eller lagt op på en langsgående åsbjælke, som igen bæres af suler. Konstruktionen kan yderligere stabiliseres af hanebånd, trempler, tænger og skillevægge. Styrelsen opregner otte typiske tagværkstyper på danske bygninger, nemlig sule-, højrems-, styrtrums-, spærfags-, trempel-, københavner-, mansard- og gitterspærkonstruktion, og kalder gitterspærkonstruktionen den nyeste af dem.

Tømret på stedet eller leveret fra fabrik

Nutidens spær til boligbyggeri er som regel præfabrikerede og samlet med tandplader efter DS/EN 14250. Ringsted Spær oplyser, at spær som udgangspunkt dimensioneres for en belastningsbredde på 1,0 meter, altså en spærafstand på 1,0 meter fra midte til midte, og at beregningerne følger Eurocode 0, 1 og 5 med danske annekser. Hjallerup Spærfabrik oplyser, at gitterspær normalt fremstilles med en hældning mellem 15 og 50 grader, og at hanebåndsspær i de fleste tilfælde kræver en mellemunderstøtning, fordi de ikke er frit bærende. Træinformations håndbog TRÆ 59 Træspær 1, som afløste TRÆ 28, dækker bjælkespær, gitterspær og hanebåndsspær i spændvidder fra 5 til 18 meter og er regnet efter Eurocode 5.

Ansvaret er delt. Roust Spær beskriver den normale fordeling sådan, at den projekterende fastlægger lasterne og har ansvaret for spærenes fastgørelse til bygningen og for afstivningen af tagkonstruktionen, mens spærfabrikken svarer for dimensionering, fremstilling og kontrol, og entreprenøren for oplagring, rejsning, opstilling og forankring. Vejledningen understreger, at spær kun må understøttes inden for de områder, der er mærket REM, og at gitterstænger og hanebånd mærket TVÆRAFSTIVNING skal afstives. Hjallerups tilsvarende vejledning skriver, at understøtning uden for de mærkede felter i værste fald kan give brud med katastrofale følger, og at spærene skal stå lodret inden for plus minus 20 mm, før den endelige afstivning udføres. Bolius beskriver den praktiske forankring, hvor spærene bindes til remmen på bagmuren med metalankre eller bånd, og hvor spærhovederne holdes på plads af krydsspændte vindtrækbånd eller påsømmede lægter.

Reglerne bag

Bygningsreglementet stiller ikke krav til spæret som bygningsdel, men til konstruktionen. Efter BR18 § 344 skal konstruktioner projekteres og udføres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger, og paragraffen henviser til Eurocodes for blandt andet egenlast, snelast og vindlast. § 348 tilføjer, at trækonstruktioner skal projekteres efter DS/EN 1995-1-1 med dansk nationalt anneks, altså Eurocode 5. Et almindeligt tag over et enfamiliehus, rækkehus, dobbelthus eller sommerhus uden vandret lejlighedsskel og med højst to etager over terræn falder efter BR18 § 489 i konstruktionsklasse 1, og der er derfor ikke krav om en certificeret statiker.

Hvor spæret bliver slidt op

Skaderne sætter sig de samme steder hver gang. Slots- og Kulturstyrelsen peger på spærfødderne, tagremmen, kehlspær og gavlspær samt tømmeret omkring gennembrydninger og inddækninger som særligt udsatte for råd, svamp og insektangreb, og beskriver, hvordan en spærfod, der langsomt skrider ud af sin position, kan belaste murværk og gesims ud over bæreevnen. Praksis i fredede bygninger er derfor at udskifte kun de skadede stykker ved skarring og som udgangspunkt uden lasker og sømbeslag, fordi træ og træ arbejder ens, mens træ og stål arbejder forskelligt. Den billigste forebyggelse er ifølge styrelsen, at lægter, spær, bjælker og stolper er helt afbarkede, inden de bygges ind, fordi det inderste barklag indeholder meget af den næring, borebillerne lever af.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordene for gitterspærets stivere følger faggruppen. Slots- og Kulturstyrelsen kalder de skråtstillede stænger i et gitterspær for tænger, mens spærfabrikkerne skriver gitterstænger, og BYG-ERFA skriver gitter eller diagonaler om det samme. Ordet spærfag har desuden to betydninger, den moderne om selve konstruktionen og den ældre om rummet mellem to spær. Spørg derfor efter, hvad der menes, når en tilstandsrapport eller et tilbud taler om antal spærfag.
  • Ansvaret for afstivning kan falde mellem stolene. Efter Roust Spærs beskrivelse af den normale ansvarsfordeling ligger afstivningen af tagkonstruktionen hos den projekterende, ikke hos fabrikken og ikke hos tømreren. I et parcelhusbyggeri i konstruktionsklasse 1 er der ofte ingen projekterende ingeniør, og så er der ingen, der har taget opgaven. Bolius peger tilsvarende på, at ændringer i husets bærende konstruktioner kræver ingeniørberegninger, og at loft til kip i et hus med gitterspær normalt betyder, at spærkonstruktionen skal laves om.
  • Montagevejledninger på nettet kan hvile på normer, der ikke gælder mere. Hjallerup Spærfabriks brugervejledning, som er dateret 20. juli 2007 og fortsat ligger frit tilgængelig, angiver DS 409, DS 410 og DS 413 som beregningsgrundlag. Roust Spærs vejledning fra 2013 angiver Eurocodes, og det er også dem, BR18 § 344 og § 348 henviser til. Tjek datoen på vejledningen, før du bruger dens forudsætninger.

Se også

  • spærfag om hele det tværgående sæt af spær, hanebånd og stivere, og om ordets to betydninger.
  • gitterspær om det præfabrikerede tandpladespær, der hviler på ydermurene alene.
  • hanebåndsspær om spærtypen, der giver plads i tagetagen, men oftest kræver mellemunderstøtning.
  • spærafstand om målet fra midte til midte, som spærene normalt dimensioneres efter.
  • tagværk om hele den bærende trækonstruktion, som bevaringsmyndighederne foretrækker at kalde det.
  • vindforankring om at holde spærene fast, når vinden suger i tagfladen.
  • spærtræ om det styrkesorterede nåletræ, spærene laves af.

Kilder