Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion Statik og laster Solceller på tag

spærafstand

Også kaldet c/c-afstand, centerafstand, spærfagsafstand, belastningsbredde

Spærafstanden er afstanden mellem to nabospær målt fra midte til midte. Den skrives c/c efter det latinske centrum til centrum, og den fortæller, hvor bred en stribe af taget hvert spær skal bære. Afstanden er derfor ikke bare et praktisk mål, men den størrelse, hele spærets dimensionering hviler på.

Målet er en belastningsbredde, ikke en indretning

Et spær bærer den halve afstand ud til naboen på hver side. Ved c/c 1,0 meter bærer spæret altså en meter tag, og fordobles afstanden, fordobles lasten på det enkelte spær. Derfor står spærafstanden i alle spærproducenternes tabeller som den vandrette akse. Ringsted Spær, der i dag er en del af Palsgaard Spær, skriver om sin dimensionering, at spærene altid dimensioneres for en belastningsbredde på 1,0 meter, hvis andet ikke er foreskrevet, og fabrikkens tabeller for bjælkespær er opstillet i trin på 0,4, 0,6, 0,8, 1,0 og 1,2 meter centerafstand.

Til afstanden hører den last, taget lægger på. Ringsted Spær deler tagene i tre og regner let tag som 300 N/m² på tagfladen, mellemtungt tag som 600 N/m² og tungt tag fra 800 til 3000 N/m². Tagpap på krydsfiner eller brædder, metalplader på lægter og eternit på lægter er let. Tegl på lægter og stråtag er mellemtungt. Tegl på lægter med fast undertag af brædder eller krydsfiner og pap er tungt, og til grønne tage skriver fabrikken selv, at c/c ofte er mindre end 1,0 meter. Regnestykket er altså altid parvist. En spærafstand uden en tagvægt siger ingenting.

Lægten sætter loftet over afstanden

Her ligger den mest oversete begrænsning. Selv om spæret kan bære, skal taglægten kunne spænde fra spær til spær. Brancheaftale om taglægter 2011, som er indgået mellem blandt andre Dansk Byggeri, 3F, Dansk Træforening og Træinformation, angiver, at standardlægten 38 gange 73 mm i styrkeklasse C18 kan spænde 1000 mm ved lægteafstande op til 550 mm, men kun 750 mm ved lægteafstande over 550 og højst 1100 mm. Vender man det om, betyder det, at et tag med stor lægteafstand, som for eksempel et bølgepladetag, ikke kan have den spærafstand, en tegltagskonstruktion har, hvis lægten skal bære på samme sikkerhedsniveau. Netop derfor bruges åse frem for lægter, når afstanden bliver stor. Brancheaftalen henviser til håndbogen TRÆ 65 Taglægter for de øvrige dimensioner og spændvidder, og den nævner selv spærafstanden i en undtagelse, nemlig at kantlægter langs skotrender og anden lægte ved tagfod med krydsfinerunderlag kan udføres af mindst 38 gange 56 mm lægter, hvor spærafstanden er højst 1 meter.

Hvad afstanden afgør bagefter

Spærafstanden er et af de mål, der låser resten af tagsagen fast. Isoleringen skal klemmes ind mellem spærene og skæres efter afstanden. Undertaget skal understøttes. Et ovenlysvindue skal helst kunne stå i et frit spærfag, og skal det ikke det, skal der skæres i en bærende del af konstruktionen og laves udveksling. Solcellernes tagkroge skal ramme spæret eller lægten efter leverandørens anvisning, og skinnesystemets understøtningsafstand er derfor bundet af, hvor spærene faktisk sidder. Det er også grunden til, at spærafstanden er noget af det første, der måles op, når et eksisterende tag skal have ny belægning eller nyt anlæg på sig. På ældre huse er afstanden sjældent regelmæssig, og målet skal tages flere steder på tagfladen.

Hvem bruger hvilket ord

Spærproducenten skriver c/c og centerafstand, og bruger belastningsbredde, når det er lasten og ikke geometrien, der er pointen. Statikeren taler om spændvidde for spærets længde og om c/c for afstanden mellem dem, og de to ord forveksles let. I det ældre byggeri tælles der ikke afstande, men fag. Slots- og Kulturstyrelsen bruger i de faglige retningslinjer for tagværker ordet spærfag og skriver for eksempel om trempelkonstruktionen, at spærene for typisk hvert tredje fag stabiliseres yderligere med skråbånd. Hos håndværkeren hedder afstanden i praksis bare en meter eller tres, efter hvad tommestokken viser.

Det skal du være opmærksom på

  • To tilbud med samme spærafstand kan hvile på forskellige laster. Ringsted Spær skriver selv som en faldgrube, at andre spærfabrikker kun anvender to lastkategorier, let og tungt tag, hvor deres tunge tag dækker det, Ringsted kalder mellemtungt, og at de derfor ikke har en kategori, der dækker fast undertag under tegltag. Skal to tilbud sammenlignes, er lasten i N/m² den oplysning, der skal frem, ikke afstanden.
  • Skiftes tagbelægningen til en tungere type, ændrer den eksisterende spærafstand ikke sig, men lasten gør. Et tag, der er dimensioneret som let, bliver ikke mellemtungt af, at der lægges tegl på. Det er samme regnestykke som ved spærafstanden, blot taget bagfra, og det kræver en eftervisning af bæreevnen.
  • Snelasten er ikke den samme gennem tiden. Ringsted Spær oplyser, at snelasten blev ændret 1. marts 2013 fra So lig 0,90 kN/m² til 1,0 kN/m², og at fabrikken ofte regner med den gamle værdi, når bæreevnen på konstruktioner fra før den dato skal eftervises. Et gammelt spærs afstand er altså beregnet efter andre forudsætninger end et nyt.

Se også

  • spær. Selve konstruktionsdelen, som afstanden måles imellem.
  • gitterspær. Den tandpladesamlede spærtype, hvor c/c 1,0 meter er udgangspunktet.
  • bjælkespær. Spærtypen, hvor producentens tabeller sætter c/c og spændvidde sammen.
  • lægte. Den del, hvis spænd i praksis sætter grænsen for, hvor langt spærene må stå.
  • egenlast. Tagets egen vægt pr. kvadratmeter, som spærafstanden ganges med.
  • spærfag. Det ældre byggeris måde at tælle den samme afstand på.

Kilder