Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

rygningsbjælke

Også kaldet kipbjælke, mønningsbjælke, åsbjælke, kiprem, toprem

En rygningsbjælke er den bærende bjælke, der ligger i husets længderetning oppe under tagryggen og giver spærene et fast vederlag i toppen. Den bruges i tage med bjælkespær, altså hvor loftet følger tagfladen, og hvor der derfor hverken er hanebånd eller gitter til at holde de to tagflader sammen. Det er den samme konstruktionsdel, som tømrere og spærfabrikker oftest kalder en kipbjælke eller en kiprem.

Ordet står i ordbogen, men sjældent på tegningen

BYG-ERFAs illustrerede byggeordbog definerer rygningsbjælke som den øverste bjælke eller rem i en bjælkespærskonstruktion og opregner kipbjælke, mønningsbjælke, toprem, kiprem og åsbjælke som samme ting. Slår man op under kipbjælke, står den samme definition igen, nu med kipdrager som ekstra synonym. Ordbogen behandler altså ordene som fuldstændigt udskiftelige.

I den daglige brug er de det ikke. Spærfabrikkernes datablade og arbejdsmiljøvejledningerne skriver kiprem, rådgivere og ingeniører skriver kipbjælke eller kipdrager, og rygningsbjælke er stort set kun at finde i ordbogen selv. Blandt tækkefolk peger ordet et helt andet sted hen. Rygningstræerne på et stråtag er de sammenbundne træer, der lægges over mønningen og holder den nede, og de kaldes kragtræer, poldtræer eller vårtræer, ikke bjælker. Hos husejere bruges rygningsbjælke desuden løst om det stykke træ, rygningsstenene skrues fast i. Det ses direkte i et gør det selv-forum, hvor en skribent skiftevis kalder den samme del rygningsbjælke og lægte. Den del hedder rygningsplanke eller rygningslægte og bærer ingenting ud over rygningsstenene selv.

Bjælken bærer taget, planken bærer rygningsstenene

Forskellen er ikke sproglig pedanteri. To bjælkespær, der blot mødes i toppen, kan ikke bære sig selv. De folder sig ud og skubber ydervæggene udad, og rygningsbjælken er det, der forhindrer det, ved at give hvert spær et lodret understøttet punkt i toppen. Derfor skriver spærleverandørerne, at plankespær altid kræver understøtning i kip.

Lasten fra hele tagfladen samles til gengæld i bjælkens to ender og skal føres videre ned gennem gavle, tværvægge eller søjler til fundamentet. Rygningsbjælken er en bærende konstruktionsdel efter bygningsreglementets kapitel 15 og skal dimensioneres for sig. Spændviddetabellerne for selve spærene siger intet om den. Skal den ind i et hus, der allerede står, for eksempel når hanebåndene fjernes for at få loft til kip, er det en ændring af de bærende konstruktioners virkemåde. Bygningsreglementets vejledning om ombygning nævner netop indsættelse af udvekslingsbjælker og delvis fjernelse af bærende vægge som eksempler, der kræver byggetilladelse og dokumentation.

Åsbjælken i det gamle tømrede tag

Synonymet åsbjælke fører tilbage til de tømrede tagværker. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tagværker beskriver sulekonstruktionen, hvor spærene hviler på tagremmen forneden og på en åsbjælke foroven, båret af suler, som er høje stolper stillet på en sten eller sat i jorden. Styrelsen definerer dog åsbjælken bredere end BYG-ERFA, som en kraftig langsgående vandret bjælke, der understøtter spærene enten under samlingen ved rygningen eller længere nede. Ligger den længere nede, er den ikke en rygningsbjælke, men en ås. De to ordbøger er altså ikke enige om, at åsbjælke og rygningsbjælke betyder det samme.

Det skal du være opmærksom på

  • Hører du ordet på en byggeplads, så få afklaret, om der tales om den bærende bjælke i kippen eller om planken under rygningsstenene. Konsekvensen af at forveksle dem er, at et bærende element bliver behandlet som tilbehør.
  • Toprem er det mest tvetydige af synonymerne. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet om det modsatte sted i taget og skriver, at spærene forneden typisk hviler på en toprem eller på stolper. I træskeletvægge er toprem desuden vægens øverste rem.
  • Rygningsbjælken løser tagets vandrette kræfter, men ikke tagets stabilitet på tværs. Afstivningen af tagkonstruktionen er en selvstændig opgave.

Se også

  • kipbjælke. Det almindelige fagord for samme del, med mere om dimensioner og montage.
  • bjælkespær. Spærtypen, der ikke kan undvære understøtning i kip.
  • rygningsplanke. Planken, der kun bærer rygningsstenene, og som ordet tit forveksles med.
  • rygningslægte. Lægten øverst i taget, som rygningsholderne skrues i.
  • ås. Den langsgående bærebjælke, som åsbjælken er en variant af.
  • toprem. Ordet, der både bruges om kippen og om remmen forneden.
  • hanebåndsspær. Alternativet, hvor trekanten holder sig selv sammen uden bjælke i kip.

Kilder