Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Fibercement og eternit Tagkonstruktion

ås

Også kaldet åsekonstruktion, stålås, åsbjælke

En ås er en kraftig, vandretliggende bjælke, der spænder i bygningens længderetning, altså på tværs af spærene og på langs af huset. BYG-ERFAs byggeordbog definerer åsen som en kraftig, vandretliggende trælægte, der spænder i et tagværks længderetning og bærer spær og tagbeklædning. Ordet dækker to ret forskellige ting i praksis. I det gamle tømrede tag bærer åsen spærene, mens den i et nyere pladetag bærer selve tagpladerne, uden at der er spær imellem.

Åsen i det tømrede tagværk

Her hedder den oftest åsbjælke. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tagværker forklarer den som en kraftig, langsgående, vandret bjælke, der i en tagkonstruktion understøtter spærene under sammenføjningen ved rygningen eller længere nede. Den optræder især i sulekonstruktionen, hvor spærene forneden hviler på tagremmen og foroven på en åsbjælke, som bæres af suler, altså høje stolper, der står på en sten eller er sat i jorden.

Grundejernes Investeringsfonds bog om traditionelle bygningsmaterialer beskriver det samme og tilføjer, at sulerne bar den vandrette ås under tagrygningen, og at spærene hang over åsen som hængeltræer. Sulehusene var frem til 1800-tallet almindelige på Fyn og i Nordvestjylland, men der er i dag kun ganske få tilbage. Samme bog nævner, at et heltag også kan være bygget af tagspær understøttet af åse, og at den konstruktion ses en del i sommerhusbyggeriet omkring 1900 til 1925, hvor loftet går til kip. Er loftet ført helt op, er der intet tagrum over det, og taget er derfor et paralleltag med hvad det medfører af krav til ventilation og dampspærre.

Åsen i pladetaget

I nyere byggeri betyder ordet noget andet. Her ligger åsene som vandrette bærelinjer, og bølgeplader eller profilplader skrues direkte fast på dem. Swisspearls montagevejledning for bølgeplader af fibercement viser åsekonstruktion med åse pr. 1070 mm som ét muligt underlag og lægter på 45 gange 73 mm pr. 1070 mm som et andet. Vejledningen forudsætter mindst 25 mm afstand fra top isolering til top ås, og den har en særlig tagskrue med borespids i 6,3 gange 95 mm og 6,3 gange 130 mm til montering på stålåse i godstykkelser fra 1,5 til 4,0 mm.

Åsen behøver altså ikke være af træ. Lindab Profil sælger stålåse i varmgalvaniseret stål som Z-profiler, C-profiler, CI-samleprofiler og U-profiler til tag-, væg- og gulvkonstruktioner. Det er den type ås, der bærer taget på de fleste landbrugs- og industribygninger herhjemme.

Ås eller lægte

De to ord bruges om noget, der kan ligne hinanden på et snit, og forskellen er statisk. Lægterne ligger på tværs af spærene og bæres af dem. Åsene ligger derimod i husets længderetning og spænder mellem spær, rammer eller gavle, og de er derfor en bærende konstruktionsdel. Det ses tydeligt i producentvejledningerne. Swisspearl angiver dimensionen på lægterne, altså 38 gange 73 mm eller 45 gange 73 mm, men for åsene angiver vejledningen kun afstanden mellem dem og ikke tykkelsen. Åsens dimension afhænger af spændvidden og skal fastlægges af den, der projekterer taget.

Byggeordbogens definition rummer begge betydninger på én gang, for den siger, at åsen bærer både spær og tagbeklædning. Det er ikke en unøjagtighed, men et udtryk for, at det samme ord har fulgt med fra det tømrede tag til pladetaget.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet siger ikke, om der er tale om træ eller stål. Skruen er forskellig. Swisspearl har en skrue til træ og en anden med borespids til stålåse, og de er ikke udskiftelige.
  • Isoleringen må ikke fylde helt op. Swisspearls vejledning kræver 25 mm mellem overkant isolering og overkant ås, og kravet står i vejledningens afsnit om ventilation.
  • På en fredet bygning er en ås ikke bare et stykke træ. Slots- og Kulturstyrelsen kræver, at defekt tagtømmer udbedres med tømmer af samme dimensioner og samme træsort, at samlinger udføres som oprindeligt uden beslag, og at der ikke anvendes trykimprægneret træ.

Se også

  • åstag. Tagkonstruktionen, der bæres af åse i stedet for af spær alene.
  • spær. Den skrå bærende del, som åsen i det tømrede tag ligger under.
  • taglægte. Den vandrette lægte på tværs af spærene, som åsen ofte forveksles med.
  • bølgeplade. Pladen, der i et åsetag skrues direkte fast på åsene.
  • trapezplade. Stålpladen, der oftest ligger på stålåse.
  • paralleltag. Tagtypen uden tagrum, som åskonstruktionen med loft til kip ender som.

Kilder