Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

åstag

Også kaldet åskonstruktion, åsekonstruktion

I et åstag ligger de bærende bjælker på langs af bygningen. Åsene spænder mellem gavle, tværvægge, rammer eller enkelte kraftige spærfag, og tagbrædderne, pladerne eller forskallingen ligger direkte på dem. Konstruktionen bruges, hvor loftfladen skal følge taghældningen, og på lader, haller og andre bygninger med store spænd. Ordet dækker både det gamle tømrede tag og nutidens pladetag på stålåse.

To konstruktioner med det samme ord

I det historiske tagværk er åsen ikke i stedet for spærene, men under dem. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver sulekonstruktionen som en bindingsværkskonstruktion, hvor spærene hviler på tagremmen forneden og på en åsbjælke foroven, og hvor åsbjælken bæres af suler, altså høje stolper på en stor sten eller sat i jorden. Styrelsens liste over typiske tagværkstyper rummer sule-, højrems-, styrtrums-, spærfags-, trempel-, københavner-, mansard- og gitterspærkonstruktion. Åstag står slet ikke på listen.

I nyere byggeri betyder ordet det modsatte. Her er spærene sparet væk, og åsene bærer selv tagfladen. Rockwool skriver om åsekonstruktioner, at de bruges, hvor loftfladen følger taghældningen, at taghældningen kan gå ned til 1:40, og at spændvidden er mellem 6 og 8 meter uden mellemunderstøtning. BYG-ERFAs byggeordbog rummer begge betydninger på én gang, for den siger, at åsen bærer spær og tagbeklædning. Den uenighed er ikke en fejl, men et spor af, at ordet er fulgt med fra bindingsværket til pladetaget.

Hvem bruger hvilket ord

Selve ordet åstag er mest et talesprogsord. BYG-ERFAs ordbog har opslag på ås og åsbjælke, men ikke på åstag. Isoleringsbranchen og producenterne skriver åsekonstruktion, som Rockwool og Swisspearl gør det. Byggeri og Energi skriver om skrå tagflader med bjælkespær, bjælker eller åse uden at samle det i ét navn. I Sikkerhedsstyrelsens materiale om tagkonstruktioner er lægter, åse og brædder eller plader sidestillet som underlag for tagdækningen, mens spær står som den bærende konstruktion. Hører du ordet af en håndværker, så spørg derfor, om åsene bærer spær, eller om der slet ikke er nogen.

Dimensioner, samlinger og storm

Åsens tværsnit kan ikke slås op i en lægtetabel, for det afhænger af spændet. Træinformations program ÅseDim 1.0 beregner åse i konstruktionstræ og limtræ samt den tilhørende gerbersamling til lader, haller og andre store tagkonstruktioner, og programmet er udviklet efter Eurocode 5 og de danske nationale annekser gældende fra 1. januar 2015. Swisspearls montagevejledning for bølgeplader viser åsekonstruktion med åse pr. 1070 mm som alternativ til lægter, kræver at åse samles i 1/7-punktet, og at stålåse sikres mod kipning. Til stålåse i 1,5 til 4,0 mm godstykkelse anvises en tagskrue med borespids, altså en anden skrue end den til træ.

Fastholdelsen er det, der svigter i en storm. BYG-ERFAs erfaringsblad (27) 97 11 28 om stormskader på tagkonstruktioner beskriver, at de store skader opstår, når tagdækninger, lægter, åse eller spær er utilstrækkeligt fastholdt til den underliggende konstruktion, og bladet viser en hal med limtræsrammer, der mistede tagdækningen, fordi forbindelserne ikke holdt.

Det skal du være opmærksom på

  • Et åstag med loft til kip er et paralleltag. Der er intet tagrum at gå op i, og en utæt dampspærre viser sig derfor først som skimmel eller råd i selve konstruktionen.
  • Isoleringen må ikke fylde spalten. Rockwool skriver, at der ved isolering mellem åsene skal tages hensyn til den nødvendige ventilation, at kravet afhænger af undertag og tagbeklædning, og at ventilationsspalten i et built-up tag mindst skal være 50 mm.
  • Der skal være isolering nok over dampspærren. Rockwools tabel er regnet ved minus 12 grader ude, og ved 20 grader og 60 procent relativ luftfugtighed inde kræves mindst 50 mm over dampspærren, når der ligger 15 mm under den, og 300 mm, når der ligger 100 mm under den.
  • Efterisolerer du udefra, skifter fugtforholdene. Byggeri og Energi anfører for sommerhuse en U-værdi under 0,15 W/m²K, hvilket svarer til omkring 250 mm isolering med lambda 0,037 til 0,038, og løsningen forudsætter en tæt dampmembran og nyt undertag.

Se også

  • ås. Selve bjælken, som konstruktionen har navn efter.
  • paralleltag. Det, et åstag med loft til kip ender som, med de krav det stiller.
  • spærfag. Det, åstaget er et alternativ til, nemlig tætsiddende spær.
  • bjælkespær. Spærtypen, der ligger nærmest åstaget, når loftet går til kip.
  • ventilation af tagrum. Fugtreglen, der er sværest at holde i et åstag.
  • trapezplade. Pladen, der oftest ligger direkte på stålåse.

Kilder