Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

fodrem

Fodremmen er det nederste vandrette stykke tømmer i en trævæg. Stolperne står på den, og gennem stolperne fører den lasten fra tagrem og tag videre ned i sokkel, fundament eller syldsten. Ordet kendes bedst fra bindingsværk, men bruges også om den nederste rem i nyere, lette trækonstruktioner.

Nederste led i tagets lastvej

BYG-ERFA definerer en rem som vandretliggende tømmer, der bærer en overliggende konstruktion, og placerer fodremmen i familie med murrem, tagrem, kiprem, trempelrem, toprem og skunkrem. I bindingsværk er sammenhængen tydelig. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver et enkelt stokværk som stolper, der går fra fodrem til tagrem, med vandrette løsholter imellem. Skråbånd, ranker og stormbånd tager udgangspunkt i fodremmen, og dokker sidder som korte lodrette stykker mellem fodrem og løsholt.

Taget hviler altså på tagremmen, tagremmen på stolperne, og stolperne på fodremmen. Svigter fodremmen, sætter hele tagkonstruktionen sig med. Det er grunden til, at et skævt tag eller en dør, der binder, ofte skal undersøges nede ved jorden og ikke oppe i spærfaget. Fodremmen er dog ikke givet på forhånd. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at man i træfattige egne kunne spare fodremmen helt væk, så stolperne står direkte på soklen.

Hvem bruger ordet om hvad

Kilderne bruger ikke ordet ens. Den ældre fagordbog fra Instituttet for Husbygning definerer fodrem snævert som det vandretliggende stykke tømmer, hvorpå stolperne i en bindingsværkskonstruktion står. BYG-ERFA udvider og skriver, at ordet også bruges om nutidige mindre konstruktioner som sommerhuse og havestuer, hvor fodremmen fastgøres til fundamentet med gevindstænger, der er delvist støbt ind i fundamentet. Bygningsreglementets eksempelsamling bruger fodrem om en nutidig let ydervæg ved fundamentet.

Bolius går den modsatte vej og kalder den samme del i et bindingsværkshus for bundremmen, også kaldet syld, med syldsten under. I dagligt tømrersprog hedder det nederste træ i en skeletvæg oftest bundrem eller bundskinne. Man kan derfor ikke slutte fra ordvalget til, hvor gammelt huset er. Bemærk også, at den brede formulering «vandret rem forneden i en konstruktion» stammer fra BYG-ERFA's generelle definition af rem og dækker mere, end ordet gør hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Derfor rådner fodremmen først

Slots- og Kulturstyrelsen peger på fodremmen, hjørnerne og den nederste del af stolpeenderne som særligt udsat for fugtskader, og skriver om et konkret hus, at fodremmen er det mest udsatte, især hvor den er halvt begravet i terrænet, hvor den så rådner hurtigt. Til gengæld kalder styrelsen selve udskiftningen forholdsvis enkel. Reparation sker enten ved udlusning eller påskarring af den skadede del eller ved at fjerne noget af fundamentet, skubbe en ny fodrem ind, løfte den på plads og fornagle den til stolpernes tapper. Bolius anbefaler for træfacader generelt, at træet holdes mindst 20 cm over terræn.

Det skal du være opmærksom på

  • Cementholdig puds, plastmaling og stenkulstjære ved fodremmen er ikke diffusionsåbne. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at de giver ophobning af vand i træet med skimmel og råd til følge, og at de skal fjernes ved restaurering.
  • Et tilbud på «udskiftning af fodrem» giver kun mening, hvis huset har en. I træfattige egne står stolperne direkte på soklen, og arbejdet er da en skarring af stolpefødder, ikke en ny rem.
  • Fodremmen er også et tæthedsproblem. Bygningsreglementets eksempelsamling kalder lækage ved fodrem et typisk problem, der giver fodkulde og træk, og anviser, at membranen føres fra fodremmen ned langs fundamentet og ud på gulvet. BYG-ERFA placerer desuden en fugtspærre mellem sokkel og fodrem i trækonstruktioner.

Se også

  • rem. Overbegrebet, som fodremmen er den nederste udgave af.
  • tagrem. Modstykket foroven, hvor stolperne ender og taget lægges af.
  • murrem. Remmen indlagt i murkronen, når væggen er muret i stedet for af træ.
  • skunkrem. Remmen i skunkvæggen, hvor skunkstolperne samles med spæret.
  • trempel. Den lodrette vægdel, hvis stolper står mellem en nedre og en øvre rem.
  • fugtspærre. Laget, der skal hindre opstigende fugt i at nå træet.

Kilder