Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion Kviste

rem

Også kaldet toprem

En rem er et vandret stykke tømmer, der bærer en overliggende konstruktion og samtidig binder den sammen på langs. Remme sidder overalt i et hus og får navn efter, hvor de ligger, for eksempel murrem, tagrem, fodrem, toprem og skunkrem. I taget er remmen typisk det, spærene lander af på og fastgøres til.

Remmen bærer og fastholder

BYG-ERFAs ordbog tager kun den ene halvdel af opgaven med og definerer en rem som vandretliggende tømmer, der bærer en overliggende konstruktion. Kilden er Ulrik A. Hovmands Illustreret byggeordbog fra 1998. Slots- og Kulturstyrelsen er mere fuldstændig i hæftet om reparation af tagværker og skriver, at remmenes opgave er at fordele trykket fra spærene ned på muren og at fastholde spærene indbyrdes. Den sidste del er den, folk overser. Rådner remmen op, mister spærene deres indbyrdes forbindelse i husets længderetning, også selv om muren stadig kan bære lasten.

Den ældre fagordbog fra Instituttet for Husbygning har begge dele med og deler ordet i to betydninger, dels et vandret gennemgående træstykke, der forbinder stolperne i en bindingsværkskonstruktion, dels et, der bærer en overliggende trækonstruktion.

Hvor hårdt remmen belastes, afhænger af tagværkstypen. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at der lægges en rem på tværs af bjælkelaget over ydermuren, når spærene ikke er placeret i samme takt som tagbjælkelaget, og at spærene sadles over remmen, så både lodrette og vandrette belastninger fordeles gennem remmen til bjælkelaget. I et trempeltag ligger mellemspærfagene af på en rem eller en stolpevæg, og kan remmen ikke tage imod de udskydende kræfter og føre dem videre til hovedspærfaget, får man store bøjningspåvirkninger i spærene og træk i hanebåndene.

Navnene følger placeringen, og de er ikke ens hos alle

BYG-ERFA nævner murrem, tagrem, fodrem, kiprem, trempelrem, toprem og skunkrem. Listen kan udvides, for Slots- og Kulturstyrelsen bruger også højrem om den langsgående rem i en højremskonstruktion, og i skeletvægge siger tømrere til daglig bundrem og toprem.

Kilderne peger ikke på det samme sted med det samme ord. I de faglige retningslinjer for tagværker bruger Slots- og Kulturstyrelsen konsekvent tagrem om remmen under spærfoden, uanset om den ligger på grundmur, trempler eller stolper. Samme hæfte skriver dog ét sted, at spærene forneden hviler på enten en toprem eller stolper. Spærfabrikker og byggemarkeder kalder den samme del murrem. Der er altså tre ord i omløb for remmen under spærfoden, og ordet rem alene i et tilbud fortæller ikke, hvilken af dem håndværkeren har regnet på.

REM er også et mærke på gitterspæret

I nybyggeri møder man ordet i en helt anden betydning. Spærfabrikkernes brugervejledninger skriver REM med versaler om en mærkning på selve spæret. Hjallerup Spærfabriks vejledning oplyser, at spærene kun må understøttes inden for de REM-markerede områder, at understøtning uden for områderne kan give store skæmmende nedbøjninger og i værste fald brud, og at eventuelle mellemunderstøtninger, som også er mærket REM, skal være etableret før rejsning. Roust Spær skriver det samme. Begge tilføjer, at REM-mærkerne ofte er bredere end de remme, der skal bruges, og at der er en tolerance på plus minus 10 mm på mærkningen, så mærkerne ikke kan bruges til at placere spærene nøjagtigt. Kip- og sternlinjer sættes i stedet efter en udspændt snor.

Det skal du være opmærksom på

  • En rådskade i en rem er sjældent lokal. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at svamp trives særdeles godt i remme, og at angrebet på kort tid kan brede sig langs remmen fra spær til spær, så hele remmen eller dele af den må skiftes.
  • Remmen kan i nogle tilfælde erstattes af andet. Styrelsen nævner, at den lodrette bærefunktion kan overtages af en udmuring, og at forbindelsen på langs mellem spærene så må etableres med en ny rem oven på bjælkelaget. Det er to adskilte opgaver, og en udmuring løser kun den ene.
  • Samme kilde vil have rem, bjælkeender og spærfod holdt mest muligt fri af murværket, mens nybyggeriets samling ved murkronen er tæt af hensyn til lufttætheden. Blandes de to principper, ender træet indelukket uden mulighed for at tørre.

Se også

  • murrem. Remmen på murkronen, som spærene lander på i et grundmuret hus.
  • tagrem. Slots- og Kulturstyrelsens ord for den samme rem under spærfoden.
  • fodrem. Den nederste rem i en trævæg, som stolperne står på.
  • toprem. Den øverste rem i en væg eller spærkonstruktion.
  • skunkrem. Remmen i skunkvæggen, hvor skunkstolpen samles med spæret.
  • tagværk. Hele den bærende trækonstruktion, remmene indgår i.

Kilder