Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

hanebåndsspær

Også kaldet A-spær

Et hanebåndsspær er et spærfag, hvor de to spær er bundet sammen af et vandret hanebånd i den øverste del af taget. Fordi der ikke sidder gitterstænger i vejen, kan rummet under hanebåndet bruges til beboelse, og det er derfor hanebåndsspæret er standardvalget i 1½-plans huse. Spærfabrikkerne kalder det også et A-spær. Til gengæld er hanebåndsspæret sjældent frit bærende på samme måde som et gitterspær.

Hvad spæret består af

Et hanebåndsspær sættes normalt sammen af et spærhoved, altså den skrå del, et hanebånd og som regel en skunkstolpe og en spærfod. Skunkstolpen står lodret mellem spærfoden og spæret og skaber overgangen mellem skråvæg og skunk. Hanebåndet ligger typisk 2,4 til 2,5 meter over spærfoden ifølge PRE, men både PRE og Palsgaard Spær skriver udtrykkeligt, at der ingen standard er for højden på hverken hanebåndet eller skunkstolpen. Fabrikkerne leverer spæret med løst topstykke eller delt lodret, fordi et helt hanebåndsspær ikke kan transporteres, og topstykket samles på pladsen med medfølgende hulplader.

Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer for tagværker bruger slet ikke ordet hanebåndsspær. Her hedder konstruktionerne styrtrums-, spærfags-, trempel-, højrems- og mansardkonstruktion, og hanebåndet omtales som det, der stabiliserer spærene i dem alle. Ordet hanebåndsspær hører altså til nybyggeriets fabriksfremstillede spær, mens bevaringsmyndigheden navngiver hele tagværket efter dets type.

Spændvidde og mellemunderstøtning

Her er kilderne direkte uenige, og det er værd at kende, før man bestiller. Rockwool skriver, at hanebåndsspær har en spændvidde mellem 7 og 12 meter uden mellemunderstøtning, og at taghældningen er mellem 40 og 50 grader. Hjallerup Spærfabrik skriver det modsatte, nemlig at hanebåndsspær i de fleste tilfælde kræver en mellemunderstøtning, fordi det ikke er frit bærende. Palsgaard Spær angiver spændvidder op til 14 meter og hældninger fra 30 til 60 grader, men tilføjer, at spæret med spærfod skal understøttes på en bærende væg eller bjælke. PRE angiver op til 12 meter, ligeledes med mellemunderstøtning, og 35 til 55 graders hældning. Både Palsgaard og PRE anbefaler under 5 meter mellem understøtningerne på bjælkelaget.

Uenigheden opløses ikke af en tommelfingerregel. Dimensionering af spær med hulplader sker efter Træinformations TRÆ 59 Træspær 1, der er regnet efter Eurocode 5 og dækker spændvidder fra 5 til 18 meter. Hvor understøtningen skal stå, afhænger af last, taghældning, træets styrkeklasse og spærafstand, og det er en beregning, ikke et katalogtal.

Ventilation af skunk og spidsloft

Et hanebåndsspær deler tagrummet op i skunke i siderne, den udnyttede tagetage i midten og et spidsloft over hanebåndene. Sikkerhedsstyrelsens materiale til beskikkede bygningssagkyndige beskriver, at ventilationen ved hanebåndsspær skal ske som i et uudnyttet tagrum, altså fra tagfod til kip, og at skunk og spidsloft derfor skal hænge sammen med den luftvej. Isolering, der propper skunken eller fylder spidsloftet helt, lukker den.

Det skal du være opmærksom på

  • Kravet om 2,3 meter lofthøjde findes ikke i BR18. Flere branchesider skriver, at hanebåndet skal sidde, så der er mindst 2,3 meter til loftet. BR18 § 205 stiller et funktionskrav og ingen mål. Beboelsesrum og køkken skal have en loftshøjde, der tilgodeser tilstrækkeligt dagslys, fastsat i forhold til rumdybder, rumstørrelser og vinduernes placering. De 2,3 meter er praksis og ældre regelarv, ikke gældende krav.
  • Kilderne oplyser forskellige spaltehøjder. Rockwool skriver mindst 70 mm ventilationsspalte ved undertag af banevare og mindst 50 mm ved fast undertag. Sikkerhedsstyrelsen skriver 70 mm ved banevarer, et krav indført i 1997, men nævner 45 mm som tilstrækkeligt ved faste undertage. Tjek hvad undertagets egen anvisning kræver, før du vælger isoleringstykkelse.
  • Understøtningen skal projekteres af nogen. Et hanebåndsspær afsætter last et sted inde i huset, typisk på en bærende væg eller et bjælkelag. I et almindeligt parcelhus er der ofte ingen projekterende ingeniør, og spørgsmålet om, hvorvidt skunkstolperne rækker, eller der skal bæres helt ned til fundamentet, bliver ikke stillet. Det er det samme spørgsmål, en bygherre stillede fagfolk på Ingeniørens debatforum om et spær med 9 meters spændvidde, og svaret var, at det ikke kan generaliseres og skal beregnes.

Se også

  • hanebånd. Selve tømmeret, spærtypen er opkaldt efter.
  • skunkstolpe. Den lodrette stolpe, der som regel indgår i hanebåndsspæret.
  • spærfod. Den nederste vandrette del, der bærer spæret ind over bjælkelaget.
  • spidsloft. Det trekantede rum over hanebåndene, der skal kunne ventileres.
  • hanebåndsloft. Loftrummet, når der lægges gulv oven på hanebåndene.
  • gitterspær. Alternativet uden hanebånd, der hviler på ydermurene alene.
  • saksespær. Spærtypen, der giver rumhøjde på en anden måde.

Kilder