Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

loftbjælke

Også kaldet tværbjælke

En loftbjælke er en af de vandrette bjælker øverst i huset. Den bærer loftet og loftisoleringen under tagrummet, og i de fleste tagværker er den samtidig det led, der holder de to spær sammen forneden. Flere bjælker ved siden af hinanden udgør et bjælkelag. Ordet loftbjælke hører hjemme i dagligsproget. I fagsproget har den samme bjælke flere andre navne, alt efter hvem der taler.

Bjælken arbejder i træk, ikke kun i bøjning

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver i hæftet om reparation af tagværker, at en hanebåndsspærfagskonstruktion består af spær, hanebånd i et eller to lag og et tagbjælkelag, bindbjælkerne. Under lodret last bliver hanebåndet trykpåvirket, mens tagbjælkerne trækpåvirkes, og styrelsen skriver derfor direkte, at samlingen mellem spær og bjælke skal kunne tage trækbelastninger. Spæret er i den klassiske konstruktion tappet med et skråt bryst ned i bjælken. Ligger spærene ikke i samme takt som bjælkelaget, lægges en rem på tværs over ydermuren, og spærene sadles over remmen, så både lodrette og vandrette kræfter fordeles gennem remmen til bjælkelaget.

Det er den detalje, der gør bjælken interessant. Holder trækforbindelsen ikke, presser spærene murene udad. Styrelsen nævner netop ændringer i det statiske system og dårligt udførte udvekslinger som en typisk årsag til skader, fordi der bagefter ikke længere er tværforbindelser i tagværket.

Hvem siger loftbjælke, og hvem siger noget andet

Bevaringsfaget siger tagbjælke og bindbjælke. BYG-ERFAs byggeordbog definerer bindbjælke som en loftsbjælke, der går på tværs af et bindingsværkshus fra langside til langside og binder de to modstående stolper sammen. Bemærk stavemåden med s, som er den, ordbogen bruger.

Spærbranchen og energivejledningerne siger spærfod. Energiløsningen om efterisolering af loft fra Videncenter for energibesparelser i bygninger taler konsekvent om spærfod og hanebånd og bruger slet ikke ordet loftbjælke, og det samme gør Rockwools arbejdsvejledning og branchevejledningen om opstilling af gitterspær fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, som desuden kalder gitterets skråstivere for tænger.

Her opstår en fælde. BYG-ERFA definerer spærfod som den nederste vandrette bjælke i et spærfag, altså hele loftbjælken, mens Slots- og Kulturstyrelsen bruger spærfoden om spærets nederste ende, det sted hvor spæret møder bjælken og remmen. Når en håndværker siger, at der er råd i spærfoden, kan det altså betyde to forskellige ting, og det er værd at spørge om.

Isolering, dampspærre og gangbro

Energiløsningen anviser, at hvis den eksisterende isolerings overflade ligger mere end 50 mm under spærfodens eller hanebåndets overside, isoleres der først op til bjælkens overside, hvorefter nye måtter lægges hen over bjælkerne med forskudte samlinger. Rockwool skriver i sin vejledning om loftisolering ovenfra, at en ny dampspærre lægges mellem spærene og hæftes og tapes til spærføddernes sider, så den højst går 20 til 30 mm op ad siden.

Gangbroen er ikke bare en gangbro. Rockwool skriver, at en eksisterende gangbro ikke må fjernes på grund af sin stabiliserende funktion, og anbefaler i stedet at hæve den, så der er 50 mm luft mellem ny isolering og ny gangbro. Videncentret formulerer det samme sådan, at eksisterende gangbroer kan være med til at afstive huset, så de ikke bare må sløjfes.

Det skal du være opmærksom på

  • Sav aldrig i en loftbjælke uden en beregning. Et trappehul, et ovenlys eller en ny loftlem kræver en udveksling, der fører både lodret last og træk uden om hullet. Er taget bygget med gitterspær, er bjælken en del af selve spæret, og Bolius skriver, at det generelt ikke er muligt at inddrage loftet til beboelse i den type tag uden at udskifte hele tagkonstruktionen.
  • Enden inde i muren er det svage sted. Slots- og Kulturstyrelsen kalder spærfoden den mest udsatte del af tagværket og skriver, at der ved angreb af ægte hussvamp skal fjernes det synlige angreb og yderligere cirka en meter. Styrelsen tilføjer, at selv om tappen eller træet bag tappen er rådnet bort, kan bjælken og spærenden stadig være stærke nok til de lodrette kræfter, hvis spæret samtidig fastholdes sideværts med et beslag.
  • Anvisningerne peger ikke samme sted hen. Branchevejledningen om opstilling af gitterspær henviser for det afstivende system til Træ 58, men Træinformation oplyser, at Træ 58 udgik i 2019 og er erstattet af TRÆ 75. Tjek nummeret, hvis en rådgiver henviser til den gamle anvisning.

Se også

  • bjælkelag. Rækken af bjælker, som loftbjælken er en enkelt del af.
  • spærfod. Ordet, der både bruges om hele bjælken og om spærets nederste ende.
  • hanebånd. Det vandrette tømmer højere oppe i spærfaget, som arbejder i tryk.
  • gitterspær. Spærtypen, hvor loftbjælken er en integreret del af spæret og ikke må røres.
  • udveksling. Konstruktionen, der bærer, når en bjælke skæres over.
  • loftisolering. Isoleringen, der lægges mellem og hen over bjælkerne.

Kilder