Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

udhængsbrædder

Også kaldet underbeklædning, sugbræt

Udhængsbrædder er de brædder, der beklæder undersiden af tagudhænget, altså den flade man ser, når man står under tagskægget og kigger op. De lukker af mod fugle, insekter og gnavere og giver udhænget en færdig overflade. Samtidig er de en del af tagets ventilation, for luftindtaget til tagrummet sidder som regel netop dér, enten som mellemrum mellem brædderne eller som en spalte ind mod sternbrættet. Beklædningen kaldes også underbeklædning, og i byggemarkedernes sprog optræder den som underbeklædningsbrædder.

Varen og de mål, den sælges i

BYG-ERFA definerer udhængsbrædder kort som beklædning af udhængets underside, med henvisning til Ulrik A. Hovmands illustrerede byggeordbog. STARK er mere konkret og skriver, at brædderne lukker af op til undersiden af taget, og at funktionen både er at holde fugle og andre dyr væk fra tagkonstruktionen og at skjule tagets underside. Katalogets to eksempler er 19 x 100 mm grundmalet gran monteret med afstand mellem brædderne, og en profilbræddeløsning i 19 mm grundmalet fyr med en indbygget ventilationsspalte på 12 mm. Målet på etiketten er nominelt, for STARK oplyser for det samme bræt en faktisk tykkelse på 15 mm og en dækbredde på 83 mm. Andre forhandlere fører gran i 15 x 95 mm og 16 x 95 mm, grundmalet hvid eller færdigmalet sort, og kalder varen underbeklædningsbrædder, udhængsbrædder og Anders And brædder i samme åndedrag. Det sidste er håndværkerslang og står ikke i nogen anvisning. Der findes også udhængsplader af fibercement, hvor BMC Danmark oplyser standardmålet 1200 x 600 x 4 mm og fremhæver en ventilationsspalte med net på bagsiden mod insekter og smådyr. At pladen i modsætning til træ ikke skal males, er leverandørens egen påstand uden sammenligningsgrundlag.

Spalten er tagets luftindtag

Det, der gør udhængsbrædder til mere end en pyntelist, er mellemrummet mellem dem. Bolius skriver, at udhæng skal sikres med ventilationsspalter mellem underbrædderne eller som en spalte i samlingen mellem udhængsbrædderne og sternbrættet, og at insektnettet ikke behøver at sidde i selve åbningen, men kan lægges over udhængsbrædderne inde i udhænget. Hvor meget der skal til, står i anvisningerne og ikke på brættet. PTM-anvisningen om undertage regner med et samlet ventilationsareal svarende til 1/500 af det bebyggede areal, jævnt fordelt så der ikke opstår uventilerede områder, og angiver arealerne som effektive arealer uden net. Bruges der insektnet, skal åbningsarealet mindst fordobles. En tæt beklædning er derfor ikke en æstetisk beslutning alene, og en tætning af et gammelt udhæng, lavet for at holde fugle ude, kan lukke tagrummets eneste luftindtag.

Når udhænget er et brandsted

I sammenbyggede huse er den samme åbning et brandproblem. PTM-anvisningen kræver for sammenbyggede enfamiliehuse og etageejendomme, at ventilationsspalten ved tagfoden er mindst 300 mm dyb og højst 30 mm høj, og skriver, at brandsikringen kan udelades for fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse. Ved brandvæg og brandsektionsvæg skal tagudhænget eller det blottede undertag beskyttes med mindst materiale klasse K1 10 B-s1,d0, altså en klasse 1 beklædning, en meter til hver side, og lukningen af hulrummet mellem spærene i udhænget, både ved bund og ved stern, skal ske med en klasse 1 beklædning. Fordi lukningen tager luftindtaget, skal ventilationen i stedet ske som tværventilation til nabospærfaget. Bygningsreglementets præaccepterede løsninger for enfamiliehuse formulerer det som et funktionskrav om, at branden ikke må kunne sprede sig uden om den brandadskillende bygningsdel via tagudhænget. Et grundmalet grantræsbræt fra tømmerhandlen er ikke i sig selv en klasse 1 beklædning.

Sugfjæl og de gamle ord

De historiske betegnelser dækker ikke det samme, og kilderne er uenige. BYG-ERFA fører sugfjæl som et vandret eller skråt monteret bræt mellem tagskæg og facade, som også kaldes skokbord. Den Store Danske definerer sugfjæl som et bræt opsat mellem tagrem og spær for at hindre sug eller træk under taget. Slots- og Kulturstyrelsen skriver om tegltage, at mellemrummet mellem tagskæg og murværk enten skjules af gesimsen eller typisk inddækkes med sugfjæl, så taget ventileres, og fugt ikke ophobes. Formen sugbræt bruges som synonym, men har ikke sit eget opslag hos BYG-ERFA. På et ældre eller fredet hus er sugfjæl altså ikke blot et finere ord for udhængsbrædder, og en beskrivelse bør sige, hvilken af de tre placeringer der menes.

Det skal du være opmærksom på

  • Rådne udhængsbrædder er sjældent et vedligeholdelsesproblem, men et symptom. STARK skriver, at brædderne ligger godt beskyttet under taget og normalt ikke har behov for jævnlig vedligeholdelse, med mindre utætheder i taget har givet anledning til indtrængning af vand, og at de kan nøjes med behandling hvert femte år, mens vindskeder og sternbrædder bør efterses mindst en gang om året. Er beklædningen blød, skal tagrende, undertag og tagfod undersøges, før der købes nye brædder.
  • Nye brædder kan kvæle taget. Sættes en tæt fer og not beklædning op i stedet for brædder med afstand, forsvinder luftindtaget, og fejlen kan ikke ses nedefra. Det samme sker, hvis et nyt sternbræt sluttes tæt til beklædningen.
  • Endetræ og skruehuller er indgangen for fugt. 10-4 skriver, at afskårne ender samt søm og skruehuller bør kantforsegles, og at der bør påføres et afsluttende lag maling efter montering. Grundmalet betyder ikke færdigmalet.

Se også

  • udhæng. Selve konstruktionen, som brædderne beklæder undersiden af.
  • sternbræt. Brættet i forkanten, som spalten ofte deles med.
  • udluftning ved tagfod. Luftindtaget, som beklædningen enten skaber eller spærrer.
  • insektnet. Nettet, der halverer gennemstrømningen og fordobler det nødvendige areal.
  • brandsikring ved tagfod. Kravene til spalten i sammenbyggede huse.
  • tværventilation. Løsningen, når udhænget skal lukkes af hensyn til brand.
  • tagskæg. Det gamle ord for tagets nederste udhæng, som sugfjælen hørte til.

Kilder