Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Undertag

brandsikring ved tagfod

Også kaldet brandkrav til tagfod

Brandsikring ved tagfod er den måde, ventilationsåbningen ved tagets nederste kant udformes på, så en brand ikke kan trækkes op i tagkonstruktionen gennem selve udluftningen. Åbningen bygges som en lang, lav kanal i stedet for et højt gab, sådan at flammen ikke kan nå undertagets underside og tagrummet. Detaljen knytter sig til rækkehuse og etageejendomme. I fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse kan den normalt udelades.

Målene tagbranchen regner efter

PTM-anvisning nr. 11, Faste undertage, 8. udgave 2026, skriver, at ventilationsspalten mellem undertag og vindafdækning ved tagfoden skal være mindst 300 mm dyb og højst 30 mm høj, både med og uden udhæng. Dybden måles i luftens retning, altså ind i taget, ikke langs tagfoden. Idéen er geometrisk. Flammer, der slår op ad facaden eller ind under udhænget, skal først igennem en smal og lang kanal, og den er svær at antænde igennem.

Anvisningen er ikke helt konsekvent med sig selv. Afsnittet henviser til figur 10.2.1, men det er figur 10.1.1, der bærer målene, og i afsnittet om brandkamserstatning står der «mindst 30 mm ventilationsspalte mellem undertag og isolering». De 30 mm er altså et maksimum ét sted og et minimum et andet, målt mellem forskellige lag. Samme anvisning tilføjer, at undersiden af tagudhænget ved rækkehuse og etageboliger skal være K1 10 D-s2,d2. Den oplysning findes ikke i den ældre PTM-anvisning Undertage, 3. udgave 2020, som ellers har samme afsnit. De to udgaver afgrænser også målgruppen forskelligt. 2020-udgaven skriver «sammenbyggede enfamiliehuse og etageejendomme», 2026-udgaven «rækkehuse og etageejendomme». Henvisningen til baggrundslitteraturen er samtidig skiftet fra et BYG-ERFA-blad om ventilation af tagrum til Træinformations TRÆ 67.

Hvor kravet står, og hvor det ikke står

Phønix skriver ved figuren, at dette er et krav i bygningsreglementet. Det holder ikke bogstaveligt. BR18 kapitel 5 stiller funktionskrav. Af § 115 følger, at en brand ikke må kunne sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, der passerer en brandadskillende bygningsdel, og af § 117, at ydervægge og tage skal udføres, så brandspredning mellem brandmæssige enheder ikke sker. Ingen af delene indeholder mål. Bilag 1a, de præaccepterede løsninger for fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, version 2.0 af 3. januar 2022, nævner hverken tagfod eller ventilationsåbning. Det skriver alene, at brandspredning uden om den brandadskillende bygningsdel via tagudhænget skal hindres, for eksempel ved at føre adskillelsen med ud i udhænget og afbryde sternbrædderne.

Målene stammer fra DBI vejledning 36, Undertage, sikring mod brandspredning, som udkom i 2007 på baggrund af forsøg med tagfodens udformning. Rettelsesbladet til vejledningens kapitel 5 er fra 2008 og henviser stadig til BR 95. Det er altså en brancheanvisning, der er ført videre fra et ældre reglement, og ikke en bestemmelse, en bygherre kan slå op i BR18.

De vejledninger, der slet ikke nævner det

Leverandørernes egne vejledninger gennemgår tagfoden grundigt uden at nævne brandsikringen af åbningen. Würths montagevejledning for undertag beskriver ventilation ved tagfod, kip og gavle og bruger slet ikke ordet brand. DAFAs montagevejledning for AirVent-systemet har et afsnit om brandkam, men ikke om tagfodens ventilationsåbning. Icopals arbejdsvejledning for undertage skriver direkte, at bygningsreglementet ingen bestemmelser har om undertagsprodukter, og henviser videre til TRÆ 67. Detaljen bæres i praksis af PTM-anvisningen, TRÆ 67 og DBI 36, ikke af den vejledning, håndværkeren har i lommen på taget.

Det skal du være opmærksom på

  • De 30 mm er et loft, ikke et mål. PTM foreskriver en spalte på 15 mm ved tagfod og en fordobling til 30 mm, når der lægges insektnet i. Med net rammer man altså præcis brandkravets maksimum, og yderligere ventilationsareal skal derefter findes i længden langs tagfoden, ikke i højden.
  • Detaljen bliver bygget om ved enhver tagrenovering. Får et rækkehus nyt undertag, laves tagfoden om, og det er her, brandsikringen typisk falder ud, fordi den ikke står i leverandørens montagevejledning.
  • Brandsikring ved tagfod er ikke det samme som sikringen ved boligskellet. Ud for en brandvæg eller brandsektionsvæg skal udhænget beskyttes særskilt, og dér lukkes tagfodsventilationen helt og erstattes af tværventilation til nabospærfaget.

Se også

  • tagfod. Selve tagets nederste kant, som brandsikringen udformes i.
  • udluftning ved tagfod. Den ventilation, brandkravet sætter en øvre grænse for højden på.
  • vindafdækning. Det lag under spalten, som sammen med undertaget danner kanalen.
  • insektnet. Nettet, der halverer luftmængden og presser spalten op mod de 30 mm.
  • brandkamserstatning. Sikringen ud for boligskellet, hvor tagfodsventilationen i stedet lukkes.
  • TRÆ 67 Undertage. Træinformations anvisning, som PTM i dag henviser til for detaljen.

Kilder