Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Undertag

åben tagdækning

Også kaldet åbent tag, mere åben tagdækning

En åben tagdækning er et tag, hvor de enkelte sten eller plader ikke er tætte over for hinanden i samlingerne. Regn, smeltevand og fygesne kan derfor komme ind under tagdækningen, og det er undertaget, ikke stenene, der holder huset tørt. Vingetagsten og diagonalskifer er de typiske eksempler. Modsætningen er den lukkede tagdækning, hvor falsen eller pladeoverlægget selv tætner.

Hvad der gør en tagdækning åben

Åbenheden sidder i samlingen mellem to sten. En falstagsten har et profil, der griber ind i nabostenen, mens en vingetagsten kun ligger hen over den. PTM-anvisningen om undertage regner falstagsten, bølgeplader af fibercement og stålplader for lukkede tagdækninger, og de fleste typer vingetagsten samt fibercementplader lagt som diagonalskifer for åbne. Anvisningen tilføjer en regel, der er værd at hæfte sig ved. Når der projekteres fast undertag, betragtes alt, der ikke kan klassificeres som lukket, som åbent.

DUKO deler i stedet tagdækningen i tre grupper, mere åben, mindre åben og lukket, og gruppen afhænger både af materialet og af taghældningen. I DUKO's værktøj er vingetegl med et nominelt overlæg under 70 mm mere åben ved enhver hældning, mens vingetegl med overlæg på 70 mm eller derover rykker fra mere åben til mindre åben, når hældningen når 35 grader. Teglfalstagsten er mindre åben under 35 grader og lukket derover. Bæverhaler og diagonalskifer er mere åbne uanset hældning. Jo mere åben tagdækningen er, jo højere anvendelsesklasse kræver taget af undertaget.

Hvad åbenheden koster undertaget

Undertaget under en åben tagdækning bliver belastet af tre ting, som det ikke ville få under et lukket tag. Det får vand direkte ned på sig, det får sollys gennem åbningerne, og det skal kunne lede vandet ud igen uden at samle det ved sømhuller og lister. BYG-ERFA formulerer det sådan i erfaringsbladet om traditionelt fast undertag under vingetagsten, at tagbeklædningen her nærmest er en klimabeskyttelse af det underliggende vandtætte lag tagpap.

Det slår igennem i monteringsvejledningerne. I Icopals arbejdsvejledning for fast undertag på brædder må den samme undertagsbane bruges ned til 25 graders hældning under en åben tagdækning og ned til 11 grader under en tæt. Inddækkes afstandslisterne med en tagpapstrimmel, flytter grænsen sig til 11 grader for åbne tagdækninger og 1,5 grader for tætte. PTM-anvisningen viser samme trappe med et lag tagpap mellem 11,1 og 25 grader og to lag under 11,1 grader ved åben tagdækning.

Åbenheden har også en fordel, som sjældent nævnes. TEGL 36 og PTM-anvisningen skriver begge, at vingetagsten anses for så åbne i samlingerne, at ventilationen mellem tagsten og undertag fordeler sig over hele tagfladen, og at tudsten ved kip derfor kan udelades.

Hvem bruger ordet

Ordforrådet er ikke fælles. Phønix Tag Materialer og DUKO sætter åben over for lukket, mens Icopal og BMI sætter åben over for tæt. Slots- og Kulturstyrelsen bruger slet ikke begrebet i de faglige retningslinjer for undertage og understrygning, men skriver, at tegltage i mange tilfælde ikke i sig selv er en tæt tagdækning. Der er også reel uenighed om skifer. Styrelsen skriver, at et skifertag i sig selv er en tæt tagdækning, mens DUKO placerer skiferplader af naturskifer i gruppen mindre åben, medmindre de er lagt i kit. Bolius, som skriver til husejere, bruger hverken åben eller lukket om tagdækningen.

Det skal du være opmærksom på

  • De 70 mm overlæg er en projekteringsstørrelse. DUKO understreger, at det nominelle overlæg beregnes som stenlængden minus lægteafstanden, og at det ikke er et udfaldskrav, man kan bedømme et lagt tag efter. Du kan altså ikke måle på det færdige tag og konkludere, at det er tæt nok.
  • Åben tagdækning og diffusionsåbent undertag er to forskellige ting. Det første handler om, at flydende vand kan komme ind, det andet om, at vanddamp kan komme ud. Et diffusionstæt undertag kan udmærket ligge under en åben tagdækning, og gør det ofte.
  • Synonymet åbent tag er upræcist og bør undgås i en beskrivelse. Det bruges i daglig tale også om et tagrum, der står åbent, og det er noget helt andet.

Se også

  • lukket tagdækning. Modsætningen, hvor falsen eller pladeoverlægget selv tætner.
  • vingetagsten. Den mest udbredte åbne tagdækning i Danmark.
  • undertag. Det lag, der overtager tætheden, når tagdækningen ikke selv har den.
  • anvendelsesklasse. Kravet til undertaget, som åbenheden er med til at bestemme.
  • DUKO. Ordningen bag inddelingen i mere åben, mindre åben og lukket.
  • inddækkede afstandslister. Det greb, der flytter den mindste hældning under en åben tagdækning.
  • understrygning. Den gamle måde at tætne en åben tagdækning på uden undertag.

Kilder