Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Undertag

brandklassificeret undertag

Også kaldet brandsikret undertag

Et brandklassificeret undertag er et undertag, der er dokumenteret til at kunne indgå som brandbeskyttende beklædning, typisk beklædning klasse K1 10 B-s1,d0. Ordet er ikke en myndighedsbetegnelse. Bygningsreglementet stiller ingen selvstændige brandkrav til undertaget, men når undertaget udgør den indvendige overflade i et tagrum, eller når det ligger ved en brandadskillelse, arver det de krav, der gælder for stedet.

Kravet følger af, hvor undertaget sidder

Træinformation formulerer hovedreglen sådan, at der normalt ikke er brandkrav til undertag og underlag, fordi undertaget er en membran, der er beskyttet udefra af tagdækningen og indefra af loftbeklædningen. Sagen vender, når beskyttelsen indefra mangler. Skiftes et gammelt tag uden undertag ud med en tagdækning med undertag over et udnyttet tagrum, bliver undertaget selv loftet i rummet. DBI skriver i «Gode og brandsikre tage», at overfladen så skal leve op til de samme krav som andre pulterrum og tørrelofter i bygningen, i praksis beklædning klasse K1 10 B-s1,d0, og at man enten skal vælge et undertag, der selv kan klassificeres sådan, eller bygge en beklædning op under spærene. I et uudnytteligt tagrum, for eksempel et spidsloft over hanebåndene, stilles der ingen overfladekrav, og et synligt undertag er acceptabelt.

Den anden situation er brandadskillelsen. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 skriver, at undertaget ikke må føres over eller gennem en brandsektionsadskillende væg, fordi undertaget kan medvirke til brandspredning, og at væggen derfor skal føres ubrudt gennem undertaget og videre op i tæt forbindelse med undersiden af den yderste tagdækning. PTM-anvisning 11 om faste undertage tilføjer, at tagudhænget eller undertaget, hvis det er blottet i udhænget, skal beskyttes med mindst materiale klasse K1 10 B-s1,d0 en meter til hver side af brandkamserstatningen. Ved tagfoden skal ventilationsspalten mellem undertag og vindafdækning ifølge samme anvisning være mindst 300 mm dyb og højst 30 mm høj i rækkehuse og etageejendomme, så røg fra en brand nedenunder køles af, inden den når undertaget. For enfamiliehuse og sommerhuse kan den brandsikring udelades.

Materialeklasse er ikke det samme som beklædningsklasse

Her er den fejl, der oftest bliver begået. En leverandør kan oplyse en brandreaktionsklasse for pladen eller dugen, for eksempel B-s1,d0 efter DS/EN 13501-1, og det lyder som en godkendelse. DBI's notat om træbaserede produkter til fast undertag siger direkte, at det ikke er tilstrækkeligt alene at dokumentere produktets reaktion på brand. Beklædningsklassen K1 10 handler om, at beklædningen kan beskytte det bagvedliggende brændbare materiale, og den skal prøves for den tykkelse, profilering og montering, produktet rent faktisk oplægges i. Samme notat skelner mellem gennembrandimprægnerede og overfladebrandimprægnerede produkter, og kun det gennembrandimprægnerede opfylder kravene i ethvert snit i pladen. Der findes begge dele på markedet, og forskellen kan kun læses i dokumentationen.

DUKO klassificerer undertagsmaterialer i anvendelsesklasserne H, MH, ML og L. Brand indgår ikke i den klassifikation, og en høj DUKO-klasse siger intet om, hvordan undertaget opfører sig i en brand.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne bruger ikke samme klasse om tagudhænget. PTM-anvisning 11 skriver, at undersiden af tagudhænget skal være K1 10 D-s2,d2 ved rækkehuse og etageboliger, og i afsnittet om brandkamserstatning skriver samme anvisning K1 10 B-s1,d0 en meter til hver side. Det er to forskellige situationer i samme kapitel, og de bliver ofte blandet sammen på byggepladsen.
  • Grundlaget er gammelt. DBI vejledning 36 «Undertage, sikring mod brandspredning» er 1. udgave fra juni 2007, og DBI's «Gode og brandsikre tage» fra 2014 henviser til Bygningsreglement 2010. Phønix Tag Materialers brandanvisning havde i 4. udgave fra 2020 et kapitel om brandsikring af undertage, der henviste til vejledning 36, men kapitlet er ikke med i 6. udgave fra 2023. Løsningerne bruges fortsat, men de skal holdes op mod BR18.
  • Et undertag, der er lagt op uden dokumenterede brandtekniske egenskaber, kan ikke bruges som indvendig overflade i et tagrum, der bruges til tørreloft eller pulterrum. Det er en typisk følgefejl efter en tagudskiftning, hvor tagfoden samtidig er blevet ventileret.

Se også

  • brandsikring ved tagfod. Selve spalten ved tagfoden, som skal køle røgen, før den når undertaget.
  • brandkamserstatning. Sikringen af tagfladen langs en brandsektionsvæg, hvor undertaget skal afbrydes.
  • fast undertag. Krydsfiner og brædder, hvor kravet om gennembrandimprægnering bliver aktuelt.
  • brandklasse 1. Den danske betegnelse bag K1 10 B-s1,d0.
  • DUKO. Undertagenes anvendelsesklasser, som ikke siger noget om brand.
  • uudnyttet tagrum. Rumtypen hvor der ikke stilles krav til de indvendige overflader.

Kilder