Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Undertag Tagkonstruktion Tagpap og membraner Renovering

fast undertag

Også kaldet brædder og pap, tagpapundertag, undertagsplade, tungt undertag

Et fast undertag ligger på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB-plader i stedet for at hænge frit mellem spærene. Oven på underlaget udlægges tagpap, og løsningen kaldes derfor i daglig tale brædder og pap, selv om underlaget lige så ofte er plader. Et fast undertag med tagpap er diffusionstæt og skal ventileres på undersiden. Det er trædesikkert, blafrer ikke og giver et robust underlag for skotrender, kviste og ovenlys.

Underlaget er det, der gør undertaget fast

PTM-anvisningen om undertage stiller krav til alle tre underlagstyper. Brædder skal være af fyr eller gran med fer og not, i kvalitet udskud eller bedre og i bredder på højst 115 mm, og fugtindholdet må ved oplægningen højst være 20 procent. Krydsfiner og OSB skal være CE-mærket efter DS/EN 13986 og mærket Roof eller Roofing, krydsfineren desuden efter DS/EN 636 type 2 eller 3. Skal der fræses rendejern ned i pladen, kræver anvisningen normalt mindst 18 mm tykkelse.

Fugeafstanden mellem brædder og mellem plader afhænger af fugtindholdet ved oplægningen, og en for lille fuge betyder, at materialet kvælder, rejser sig i samlingerne eller sætter sig i spænd mod gavlen. Af hensyn til arbejdsmiljøet må plader, der lægges op manuelt, ikke være større end 2,44 gange 0,61 m og ikke veje over 25 kg inklusive pålagt tagpap.

Ventilationsspalten opgives forskelligt

Fordi tagpappen er diffusionstæt, skal der luft under undertaget, og der skal være en tæt dampspærre længere nede i konstruktionen. Her er kilderne uenige om målet. PTM skriver, at ventilationsspalten mellem isolering og undertag i paralleltage skal være mindst 45 mm. DUKO skriver, at diffusionstætte undertage kræver mindst 50 mm i gennemsnit, og mindst 70 mm, hvis undertaget er en banevare eller blød plade, der hænger mellem spærene. Forskellen er lille i tal, men den, der projekterer med 45 mm, ligger under DUKO's anbefaling.

Oven på undertaget skal der afstandslister, både for at hæve lægterne fri af tagfladen og for at give ventilation under selve tagdækningen. DUKO sætter en nedre grænse på 25 mm tykkelse. PTM angiver 25 gange 45 mm og skelner efter hældning. Over 25 grader skal listerne være trykimprægnerede og inddækkes ikke. Under 25 grader bruges affasede, uimprægnerede lister, der inddækkes med tagpap.

Hvem kalder hvad et fast undertag

PTM bruger ordet snævert om tagpap på et fast underlag. DUKO bruger det bredere. I DUKO's klassifikation hedder anvendelsesklasse H direkte faste undertage, delt i H Ekstra, der i dag står tom, og H Normal. Klassen rummer også banevarer i udgaven på fast underlag, og DUKO har banevare på fast underlag som selvstændig produkttype ved siden af banevare og pladevare. En dug lagt på brædder er altså ikke automatisk et fast undertag i PTM's forstand, men kan godt være klassificeret som et i DUKO's.

Om levetiden er der grund til at se på afsenderen. PTM-anvisningen udgives af en leverandør af tagpap og opgiver en konkret mindstelevetid med henvisning til Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse. DUKO skriver uafhængigt af producenterne, at Byggeskadefonden og den tidligere BvB har dokumenteret omfattende problemer med undertage, især med lette banevarer, og at en reparation ofte kræver, at hele tagbeklædningen tages ned. Det ene udsagn er et salgsargument for pap, det andet en skadeserfaring om alternativet.

Det skal du være opmærksom på

  • Underlaget skal afdækkes hele byggeperioden, indtil tagpappen er monteret. PTM skriver, at brædder eller plader med skimmelvækst ikke må anvendes, og at OSB generelt er mere fugtfølsomt end krydsfiner.
  • Byggeskadefonden anbefaler ifølge PTM-anvisningen fast undertag med tagpap netop på komplekse tage med skotrender, kviste, ovenlys og tagspring. Det er der, forskellen på undertagstyperne betyder mest.
  • Navnet brædder og pap siger intet om, hvad der ligger under pappen. Få underlagstypen skrevet i tilbuddet, for krav til dimensioner, sømning og fugeafstand er forskellige for brædder, krydsfiner og OSB.

Se også

Kilder