Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Undertag Tagkonstruktion

krydsfinerunderlag

Også kaldet tagkrydsfiner, krydsfinerplade, konstruktionskrydsfiner, krydsfiner

Et krydsfinerunderlag er de plader, der danner det faste underlag under tagpappen eller under en inddækning. Pladen er ikke den krydsfiner, byggemarkedet sælger til alt muligt, men konstruktionskrydsfiner, der er dokumenteret og stemplet til netop tagunderlag. Tagdækkeren kalder den tagkrydsfiner, og i tilbud står den tit bare som finer med et mål, for eksempel 18 mm.

Roof-mærket adskiller pladen fra almindelig krydsfiner

Phønix Tag Materialer stiller i PTM-anvisning 11 tre krav på én gang. Pladen skal være CE-mærket efter DS/EN 13986 og det danske annex DS/EN 13986/NA, den skal være krydsfiner efter DS/EN 636 type 2 eller 3, og den skal være mærket Roof eller Roofing. Roof-mærket betyder, at pladen er deklareret som tagunderlag, og anvisningen bruger direkte den spændvidde, der står i CE-mærket, som indgang til sin egen tabel. Type 2 og type 3 handler om fugt. NPI beskriver i sin montagevejledning type 2 som ventilerede konstruktioner, der er beskyttet mod nedbør, og type 3 som blandt andet tagunderlag i uventilerede tage. Samme fabrik leverer normalt to overfladekvaliteter, C/C til tag og C+/C til gulv, så gulvkrydsfiner og tagkrydsfiner ikke er samme vare. Pladerne skal have fer og not på langsiden og lægges med stemplet nedad, så tagpappen kommer på den umærkede side.

Tykkelsen følger spændvidden, ikke tagtypen

I CE-mærket står spændvidden som tagunderlag, og PTM gengiver den som 600 mm for 12 mm plader, 800 mm for 15 mm og 1200 mm for 18 mm. NPI angiver næsten det samme som maksimal understøtningsafstand, nemlig 610, 815 og 1220 mm. Som undertag under en tagdækning må pladen spænde længere, og her deler PTM efter taghældning. En 15 mm plade må spænde 1100 mm ved hældninger til 25 grader, 1200 mm ved 25 til 35 grader og 1300 mm derover. En 18 mm plade når 1500 mm, men kun hvis pladen er 3 meter lang og spænder over mindst to fag. Tre andre forhold trækker tykkelsen op. NPI skriver, at tykkelsen bør øges et trin under synlig tagpapdækning på koldt tag, fordi byggefugtens bevægelser ellers tegner pladesamlingerne igennem pappen. PTM kræver mindst 18 mm, hvis der skal fræses rendejern ned i pladen. Og skal underlaget regnes med som stiv skive, der afstiver huset, kræver det en særskilt dimensionering, som anvisningen henviser til Træinformations TRÆ 60 for. Pladerne lægges med yderfinerens fiberretning på tværs af understøtningerne og med fuger, hvis bredde afhænger af træfugten ved oplægningen. Her er kilderne ikke enige. PTM regner 8 til 10 procent som normal leveringsfugt og lægger 2 mm fuge ved pladeenderne, NPI vil have pladerne konditioneret ved cirka 75 procent relativ fugtighed svarende til 15 procent træfugt og nøjes så med 1 mm hele vejen rundt, og BMI Icopal skriver, at fugtindholdet ved oplægningen bør være 12 til 14 procent og aldrig over 20.

Ved tagfod og skotrende under et tegltag

Krydsfiner optræder også, hvor resten af taget slet ikke har fast undertag. Wienerbergers Tegl 36 foreskriver en krydsfinerplade ved tagfoden, hvorpå fodblikket monteres med et skillelag imellem, og undertaget fuldklæbes til fodblikket. Hverken lægter eller krydsfiner må røre facademurværket. Brancheaftalen om taglægter undtager udtrykkeligt kantlægter langs skotrender og 2. lægte ved tagfod med krydsfinerunderlag fra sine dimensionskrav. Det er den slags lokale partier, tilbud beskriver som tagfod og skotrender i 18 mm finer. PTM tilføjer, at tagpap, der bliver liggende udsat for UV i en skotrende, skal opfylde de samme krav som en egentlig tagpapdækning.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om flyvestød. Phønix Tag Materialers Taghåndbog tillader i kapitlet om undertage flyvestød i de langsgående samlinger ved mindst 15 mm plader og spændvidder op til 1000 mm, hvis der indskydes en PVC-liste i et udfræset spor. PTM-anvisning 11 fra 2023 skriver i stedet, at pladerne skal stødes over understøtningerne. NPI er kategorisk og skriver, at flyverstød ikke er tilladt, når krydsfiner bruges som tagplader.
  • To vægtgrænser er i omløb. Brancheaftalen om træbaserede tagplader fra 2010 sætter grænsen for manuel håndtering ved en pladestørrelse på 650 gange 3100 mm og en vægt på 18 kg. PTM-anvisning 11 skriver 2,44 gange 0,61 m og 25 kg. Brancheaftalen er en aftale mellem organisationerne, ikke en regel i bygningsreglementet, og den gælder kun enmandshåndtering.
  • Skimmel på undersiden er et kendt problem, og de tre gode råd modvirker hinanden. BYG-ERFA behandler misfarvning efter skimmelvækst på krydsfinerunderlag i ventilerede tagrum og peger på utætte dampspærrer, byggefugt og nordvendte tagflader over 30 grader. Bolius skriver rent ud, at risikoen for skimmel er større med krydsfiner. PTM svarer, at nordisk gran erfaringsmæssigt er mindre udsat, og at pladerne kan fås skimmelimprægneret fra fabrik, men det fjerner ikke fugtkilden.

Se også

  • fast undertag om hele konstruktionen af tagpap på et fast underlag, som krydsfineren er den ene mulige bund i.
  • bræddeunderlag om alternativet af rupløjede brædder, som PTM foretrækker ved svaj i tagfladen og mange detaljer.
  • OSB-underlag om den anden pladetype, der er mere fugtfølsom og kræver understøttede samlinger.
  • flyvestød om den ikke understøttede samling, kilderne er uenige om for plader.
  • skivevirkning om den afstivende funktion, pladeunderlaget kan få, hvis det dimensioneres til det.
  • CE-mærkning om selve mærket og den ydeevnedeklaration, spændvidden læses af.

Kilder