Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Undertag

flyvestød

Også kaldet ikke-understøttet endesamling, flyverstød

Et flyvestød er en samling mellem to brædder, hvor samlingen ikke ligger oven på et spær, men hænger frit i luften mellem to understøtninger. Det bruges i faste undertage af brædder, så tømreren kan udnytte bræddelængderne uden at skulle skære alle ender af ved nærmeste spær. Til gengæld bliver tagfladen blødere, og derfor er det både begrænset, hvor mange flyvestød der må være, og hvor langt spærene så må stå fra hinanden.

Hvad et flyvestød koster i spændvidde

I PTM-anvisningen om faste undertage må flyvestød kun forekomme i hvert tredje bræt inden for samme spærfag, og alle brædder må ikke samles over det samme spær. Mindst hvert tredje bræt skal forskydes mindst ét fag. Prisen betales i spændvidde. Anvisningens tabel for brædder med fer og not i enderne tillader 900 mm for et 21 mm fyrrebræt ved hældninger op til 25 grader, mens den tilsvarende tabel for brædder uden fer og not i enderne kun tillader 700 mm. Reduktionen er 200 mm hele vejen igennem tabellen, uanset tykkelse og hældning.

Der er en uklarhed i anvisningen selv. Brødteksten skriver, at spændvidden afhænger af, om taghældningen er større eller mindre end 30 grader, mens tabellerne i samme udgave deler ved 25 og 35 grader. Den, der skal projektere efter den, bør bruge tabellerne og ikke brødteksten.

Fer og not på enderne er hele forskellen

Et bræt med fer og not på både sider og ender bærer over samlingen, fordi feren låser de to bræddeender sammen. Derfor skriver anvisningen udtrykkeligt, at fer/not-samlede flyvestød kan lægges uden reduktion af spændvidden, mens et rent stumpstød mellem to savede ender koster de nævnte 200 mm. På byggepladsen ser de to samlinger ens ud oppefra, når tagpappen er lagt, og det er en af de fejl, der først opdages, når tagfladen føles fjedrende at gå på.

Plader er en anden sag, og kilderne skifter mening

For OSB er meldingen entydig i teksten. Alle pladesamlinger skal understøttes, og der må ikke anvendes flyvestød. Samme udgave af anvisningen har dog en tabeloverskrift, der taler om OSB-plader lagt med fer/not-samlede flyvestød, så dokumentet modsiger sig selv på tværs af to sider.

For krydsfiner har anvisningen ligefrem skiftet standpunkt. I udgaven fra 2020 kunne mindst 15 mm plader lægges med flyvestød i de langsgående samlinger op til 1000 mm spændvidde, hvis der blev fræset et spor i pladekanten til en hård PVC-liste, eller hvis pladerne havde fer og not. I 2023-udgaven er den mulighed væk, og teksten skriver blot, at pladerne skal stødes over understøtningerne. Begge udgaver ligger tilgængelige, så en projekterende kan komme til at læse den forkerte.

Endelig er producenterne ikke enige med anvisningen om, hvor gerne man skal bruge metoden. Icopals arbejdsvejledning gengiver reglen om hvert tredje bræt og reducerede spændvidder, men tilføjer, at det anbefales at undgå flyvestød helt.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet staves både flyvestød og flyverstød, og begge former optræder i den samme PTM-anvisning, den ene i brødteksten og den anden i en tabeloverskrift. Søg efter begge, når du leder i en vejledning.
  • Flyvestød er ikke et tagord alene. Gulvbranchens Gulvfakta bruger det om bærende trægulve med samme grundregel om hvert tredje bræt inden for samme fag, og tilføjer to krav, som tagvejledningerne ikke har. Flyvestød må ikke forekomme i første og sidste række, og ikke i to nabofag i samme brædderække.
  • Byggemarkedernes gør-det-selv-tekster beskriver flyvestød som endesamlinger i fri luft og nøjes ofte med at kræve to hele brædder mellem hver samling. Det er den halve regel. Kravet om reduceret spændvidde, når enderne mangler fer og not, står sjældent med.

Se også

  • bræddeunderlag. Det underlag, flyvestødet optræder i.
  • tagbrædder. Selve brættet med fer og not, som samlingen sidder i.
  • spændvidde. Den afstand, der skal reduceres, når stødet ikke understøttes.
  • spærfag. Reglen om hvert tredje bræt gælder inden for ét fag.
  • osb-underlag. Her er flyvestød ikke tilladt.
  • krydsfinerunderlag. Materialet, hvor anvisningen har ændret holdning mellem to udgaver.
  • stød. Samme ord bruges om samlingen mellem to tagpapbaner.

Kilder