Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Undertag Tagpap og membraner Tagkonstruktion

OSB-underlag

Også kaldet OSB-plader, oriented strand board, pladeunderlag af OSB

Et OSB-underlag er et fast, gennemgående underlag af OSB-plader, altså plader af orienterede træspåner, som tagpap svejses eller sømmes fast på. Det bruges både som bærende fast undertag under tegl, skifer eller metal og som underlag for en egentlig tagpapdækning. OSB bruges til de samme opgaver som krydsfiner, men reglerne for de to plader er ikke ens, og OSB tåler mindre fugt.

To anvisninger, to sæt krav til pladen

Phønix Tag Materialers anvisning om undertage skriver, at OSB-plader til bærende undertage skal være CE-mærkede efter DS/EN 13986 og DS/EN 13986/NA og være af typerne OSB/2, OSB/3 eller OSB/4 efter EN 300, mærket Roof eller Roofing. Pladerne skal på langsiden have fer og not.

Tag- og facadehåndbogens kapitel om metaltage stiller et andet krav. Her skal pladerne være MK-godkendte som underlag for tagpap eller godkendt af Træpladekontrollen som tagplade. MK-ordningen er ikke afskaffet, ETA-Danmark beskriver den som en frivillig dansk ordning for materialer og konstruktioner, men den er noget andet end den CE-mærkning, PTM lægger til grund. Endnu mere håndfast er forskellen i klasserne. PTM tillader OSB/2, OSB/3 og OSB/4 til bærende undertage, mens Tag- og facadehåndbogens spændviddetabel for OSB under metaltage kun indeholder OSB/3 i 18 mm og OSB/4 i 18 og 20 mm, begge med 850 mm spændvidde. OSB/2 optræder slet ikke der. Håndbogen tilføjer, at OSB kun må bruges, hvis der er sikkerhed for, at pladernes fugtindhold ikke overstiger 16 procent træfugt i længere perioder og aldrig kommer over 20 procent, og at pladerne ikke må være imprægnerede.

Alle samlinger skal understøttes

Den vigtigste udførelsesregel er, at OSB ikke må stødes i luften. PTM skriver, at OSB-pladerne stødes over understøtninger, at alle pladesamlinger skal være understøttede, og at der således ikke må anvendes flyvestød. Det er en forskel fra krydsfiner, som samme anvisning netop viser oplagt med flyvestød i sine oplægningsmønstre. Pladerne sømmes med 2,4 x 40 mm kamsøm eller tilsvarende, korrosionsbeskyttede svarende til varmforzinkede Fe/Zn 40, med sømafstand 150 mm langs pladekanter og 300 mm langs mellemunderstøtninger.

Pladerne skal have plads til at arbejde. PTM oplyser, at OSB normalt leveres med et fugtindhold på 6 til 8 procent, og at plader ikke bør oplægges tørrere end det, fordi fugeafstanden ellers ikke passer. Tag- og facadehåndbogens tabel giver ved 7 til 8 procent træfugt en fugeafstand på 2 mm på siderne og 3 mm i enderne for OSB, mod 3 mm for krydsfiner, og ved 18 procent træfugt 0 mm for begge. Håndbogen skriver desuden, at pladerne lægges med den mærkede side nedad, så tagdækningen kommer på den umærkede side.

Selve tagpappen lægges også anderledes. Der bruges normalt en svejsepap, der punkt- eller stribesvejses til underlaget og fuldsvejses i overlæggene, men PTM kræver derudover en frilægning på 50 mm i første lag tagpap over alle samlinger i OSB-plader. Alternativet er at sømme tagpappen som på et bræddeunderlag. Kravet om frilægning står kun for OSB.

Fugtfølsomheden er indvendingen

PTM skriver direkte, at OSB-plader generelt er mere fugtfølsomme end krydsfinerplader, og at plader af nåletræ erfaringsmæssigt er mindre udsat for skimmelvækst end OSB af andre træarter. BYG-ERFAs erfaringsblad (47) 11 07 19 om misfarvning efter skimmelvækst er skrevet om krydsfiner, altså det mindst følsomme af de to materialer, og peger på utætte dampspærrer og loftlemme, uhensigtsmæssig ventilation af taghulrummet, byggefugt og underkøling som årsager. Skimlen optræder især på nordvendte tagflader med hældning over 30 grader, hvor solen næsten ikke tørrer fladen. Et fast undertag med tagpap er diffusionstæt og skal ventileres effektivt på undersiden, og PTM kræver samtidig en tæt dampspærre. Vælger man OSB, står og falder løsningen med de to ting.

Det skal du være opmærksom på

  • Spørg, hvilken OSB-type der leveres. OSB/2, OSB/3 og OSB/4 er ikke det samme, og de to danske anvisninger er ikke enige om, hvilke af dem der må ligge på et tag. Typen skal stå på pladen og i tilbuddet.
  • Byggefugt er den kritiske periode. Tag- og facadehåndbogens grænser på 16 og 20 procent træfugt gælder også, mens taget er åbent. Plader, der har stået i regn på pladsen eller ligget nogle uger uden tagdækning, er ikke nødvendigvis inden for kravet, når pappen lægges på.
  • En DUKO-klasse siger ikke noget om pladen. DUKO klassificerer produkttypen banevare på fast underlag uden at fastlægge, hvilket plademateriale det faste underlag er. Klassen dokumenterer altså banevaren og kombinationen, ikke at OSB er det rigtige valg det pågældende sted.

Se også

  • krydsfinerunderlag. Det andet pladeunderlag, som har lempeligere regler for stød.
  • bræddeunderlag. Det traditionelle faste underlag, hvor tagpappen sømmes.
  • pladeundertag. Det tynde asfaltimprægnerede pladeundertag, som ikke er det samme.
  • banevare på fast underlag. DUKO-produkttypen, et OSB-undertag med banevare hører under.
  • dampspærre. Forudsætningen for, at et diffusionstæt fast undertag ikke opfugtes indefra.
  • skimmelvækst. Den skade, fugtfølsomheden fører til, når ventilationen svigter.

Kilder