Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

skimmelvækst

Også kaldet skimmelsvamp, mug

Skimmelvækst er den vækst af mikrosvampe, der sætter sig på fugtige overflader i tagkonstruktionen. Den ses typisk som sorte, grå eller grønlige pletter på undertagets underside, på tagunderlag af krydsfiner, på spær og lægter og øverst i loftisoleringen. Væksten kræver ikke frit vand, kun at overfladen er fugtig nok længe nok. Fjernes fugtkilden ikke, vender væksten tilbage efter afrensning.

Kraftig skimmelvækst og fugtskader ses i et åbnet skunkrum ved en tagkvist, hvor beklædning er fjernet.
Kraftig skimmelvækst og fugtskader ses i et åbnet skunkrum ved en tagkvist, hvor beklædning er fjernet.
Loftrum med skimmelbegroet spær og loose isolering under tegltag uden undertag.
Loftrum med skimmelbegroet spær og loose isolering under tegltag uden undertag.

Foto: Compara

Hvorfor overfladen bliver fugtig nok

Bolius opdeler skimmelsvampene efter, hvor meget fugt de kræver ved materialets overflade. Opbevaringsskimmel kan vokse ved 75 til 80 procent relativ luftfugtighed, bladskimmel kræver 80 til 90 procent, og vandskadeskimmel over 90 procent. Det afgørende er altså fugten i overfladen, ikke fugten midt i rummet. En kold flade i et tagrum kan sagtens være fugtig nok, selv om luften i boligen nedenunder er tør.

I taget kommer fugten sjældent fra ét sted alene. BYG-ERFA peger i erfaringsbladet om misfarvning efter skimmelvækst på krydsfinerundertag, id-nummer (47) 11 07 19, på utætte dampspærrer og loftlemme samt dårlig ventilation af tagrummet som de hyppigste årsager, og nævner desuden underkøling af tagunderlaget, fugtomfordeling i tagrummet efter solpåvirkning, byggefugt, høj isoleringsstandard, der gør tagrummet koldt, samt forkert oplagring og håndtering af pladerne før montering. Bladet fremhæver særskilt nordvendte tagflader med hældninger over 30 grader, hvor solens tørrende virkning er lille om sommeren og fraværende om vinteren. Flere af årsagerne har intet med beboernes adfærd at gøre, og det er værd at holde fast i, når entreprenør og byggesagkyndig er uenige om ansvaret.

Ventilation af tagrummet er branchens standardsvar. Bolius angiver som tommelfingerregel, at ventilationsåbningerne skal udgøre 1/500 af det bebyggede areal, og for tage over 10 graders hældning mindst 150 kvadratcentimeter samlet åbning pr. meter ved tagfoden og 100 kvadratcentimeter ved kip. Isolering lagt helt op til undertaget lukker spalten og er en klassisk årsag til, at fugten bliver stående.

Hvornår væksten er en skade

Her er kilderne ikke enige om tonelejet. Brancheorganisationernes vejledning om fugt og skimmelsvamp, som Arbejdstilsynet har gennemset, skriver at synlig vækst af skimmelsvampe er et entydigt faresignal, og at skimmelsvampe altid er tegn på fugt og dårligt indeklima. Sundhedsstyrelsen skriver omvendt i sine anbefalinger om sundhedsfaglig rådgivning, at det ikke er muligt at angive grænseværdier for, hvornår fugt og skimmel er sundhedsskadeligt, hverken for art, luftkoncentration eller areal, og at mindre områder op til nogle håndfladers størrelse i rum uden ophold erfaringsmæssigt er bagatelagtige. Et uudnyttet tagrum er netop et rum uden ophold, men forudsætningen er, at sporerne ikke kan føres ned i boligen med en luftstrøm, og det er samme utæthed i loftet, der ofte er årsag til væksten i første omgang.

I praksis møder husejeren typisk ordet i en tilstandsrapport. Bolius' fagekspert beskriver, at banevareundertag har tendens til skimmelvækst på undersiden, at alvorsgraden svinger meget, og at nogle tilfælde kan vaskes ned, mens andre ender med udskiftning af undertaget.

Det skal du være opmærksom på

  • Afrensning uden at fugtkilden er fundet er spildt arbejde. Bolius skriver, at fugten og dens årsag skal væk først, ellers kommer væksten igen kort efter.
  • Klorin afbleger kraftigt, og Bolius skriver, at man kan lade det blive siddende, hvor misfarvningen er ligegyldig. En lys overflade efter afrensning er derfor ikke i sig selv bevis for, at fugtproblemet er løst.
  • Sundhedsstyrelsen bemærker, at der byggeteknisk er erfaring for, at tørre skimmelsvampe i lukkede konstruktioner normalt ikke generer brugerne, men at der ikke findes sundhedsfaglig dokumentation for det. Sælgere af tagrumssanering bruger den usikkerhed begge veje.

Se også

Kilder