Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

fugtophobning

Også kaldet skadelig fugtophobning, akkumulering af fugt, ophobet fugt

Fugtophobning er den tilstand, hvor en konstruktion optager mere fugt, end den afgiver, så fugtindholdet stiger fra år til år. I et tag sker det typisk, fordi fugtig rumluft trænger op i konstruktionen og kondenserer under den kolde tagdækning, uden at fugten kan slippe ud igen. Ophobningen er i sig selv usynlig. Den viser sig først som råd, skimmel, dryp fra loftet eller buler i tagpappen.

Reglen taler om akkumulering, ikke om ophobning

Bygningsreglementet BR18 § 335 kræver, at bygninger sikres mod skadelig akkumulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften, og at kuldebroer i klimaskærmen ikke må give problemer med for eksempel kondensdannelse og skimmelvækst. Ordet fugtophobning står altså ikke i reglen. Det er branchens ord, mens myndighedsteksten skriver akkumulering. Rockwool og Phønix Tag Materialer bruger begge formuleringen skadelig fugtophobning om nøjagtig det samme forhold.

Reglen er et funktionskrav uden grænseværdier, og bygningsreglementets vejledning til kapitel 14 udfolder ikke § 335 med tal. Vejledningen handler i stedet om kondens på kolde indvendige overflader og henviser for fugtindhold ved indbygning til SBi-anvisning 278. Hvornår en ophobning bliver skadelig, skal derfor afgøres ved en fugtteknisk vurdering af den konkrete konstruktion og ikke ved at slå et tal op i reglementet.

Fugten kommer sjældent ad den vej, man tror

Phønix Tag Materialers anvisning om fugt lister otte veje, fugt kan komme ind i en tagkonstruktion. Diffusion, konvektion gennem utætheder i dampspærren, kapillarsugning, kuldebroer, byggefugt, utætheder i tagbelægningen, indtrængende slagregn og sne samt kondens på undersiden af underafkølede tagflader. Anvisningen understreger, at konvektion er langt den vigtigste. I anvisningens eksempel med 20 grader og 50 procent relativ fugtighed inde og 0 grader og 100 procent ude transporteres 0,0024 liter i døgnet ved diffusion og 1,8 liter i døgnet ved konvektion. Fugtophobning alene på grund af diffusion er ifølge anvisningen sjældent den væsentligste årsag til fugtskader.

Der findes også en mekanisk vej ind. Ved løst udlagte, mekanisk fastgjorte tagpapdækninger kan vinden få tagdækningen til at bevæge sig og pumpe fugtig rumluft op i isoleringen. Anvisningen kalder det pumpevirkning og skriver, at den er mest kritisk for tynde tagdækninger.

Sæsonsvingning er normal, blivende stigning er ikke

Fugt i et tag svinger over året. I udeluftventilerede tagkonstruktioner kommer træfugten ifølge samme anvisning over 16 procent i vinterhalvåret, fordi udeluften typisk er 80 til 90 procent relativ fugtighed. Det er ikke i sig selv en skade. Problemet opstår, når fugten ikke tørrer ud igen om sommeren, så niveauet stiger år for år. Anvisningen angiver faregrænse 1 for trænedbrydende svamp ved over 20 vægtprocent og faregrænse 2 ved 15 procent, mens skimmelrisikoen begynder ved 16 procent træfugt svarende til 75 procent relativ fugtighed. Ophobet fugt behøver ikke nå de 20 procent for at genere. Anvisningen skriver, at der selv under den grænse kan drives så store fugtmængder ned gennem taget om foråret, at det giver dryp, altså sommerkondens.

Det skal du være opmærksom på

  • Ventilation fjerner ikke en ophobning, den forebygger den. Bolius og flere producenter fremstiller ventilation som svaret på fugt i taget, og Bolius nævner som tommelfingerregel ventilationsåbninger på 1/500 af det bebyggede areal samt mindst 1,5 cm luftspalte langs facaden ved tage over 10 graders hældning. Phønix Tag Materialers anvisning er mere forbeholden. Den skriver, at ventilation med kold udeluft kun kan fjerne små fugtmængder, at der skal ventileres med cirka 10 kubikmeter kold udeluft for at fjerne fugten fra 1 kubikmeter varm rumluft, og at øget ventilation i nogle tilfælde kan forværre kondens på undersiden af tagfladen. De to fremstillinger står ved siden af hinanden i markedet, og forskellen er værd at kende, før man borer flere hætter i et tag.
  • Taghætter i stedet for udluftning fra stern til stern frarådes. Anvisningen skriver direkte, at løsningen må frarådes, fordi der kan trækkes varm og fugtig rumluft fra de underliggende rum op i tagrummet med kondens til følge. I mange huse fra 1960'erne og 1970'erne er den udskiftning netop foretaget.
  • Lukker man et gammelt tag, kan man spærre ophobningen inde. Ved udvendig merisolering af et koldt tag anbefaler anvisningen at bevare den oprindelige ventilation det første år og først lukke den i juli eller august, hvor fugtindholdet er lavest, samt at undersøge konstruktionen for skimmel ved stikprøver.

Se også

  • kondens. Den fysiske hændelse, som fugtophobningen består af.
  • konvektion. Den fugttransport, der ifølge anvisningen flytter langt mest vand op i taget.
  • diffusion. Den langsomme vandring af vanddamp, som sjældent er hovedårsagen alene.
  • sommerkondens. Dryppet fra loftet, som ophobet fugt ofte viser sig som om foråret.
  • kritisk fugtindhold i træ. De grænser, en ophobning måles op imod.
  • fugtteknisk vurdering. Den dokumentation, funktionskravet i praksis kræver.
  • 1/500-reglen. Tommelfingerreglen for ventilationsåbningernes areal.

Kilder