Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

kondens

Også kaldet kondensation, dug

Kondens er vanddamp, der bliver til flydende vand, fordi luften møder en overflade, der er koldere end luftens dugpunkt. Det er ikke en egenskab ved materialet, men et møde mellem fugtig luft og en kold flade. I et tag sætter kondensen sig typisk på undersiden af tagdækningen, på undertaget, på oversiden af dampspærren eller på kolde rør og kanaler i tagrummet. Vandet kan dryppe ned og ligne en utæt tagdækning, selv om taget er tæt.

Set indefra loftrum viser to ovenlysvinduer med kraftig kondens og isdannelse langs kanterne.
Set indefra loftrum viser to ovenlysvinduer med kraftig kondens og isdannelse langs kanterne.

Foto: Compara

Fugten kommer oftest indefra

PTM-anvisning 4 om fugt lister otte veje, fugt kan komme ind i en tagkonstruktion. De fire første kommer fra bygningen selv, nemlig diffusion, konvektion gennem utætheder i dampspærren, kapillarsugning og kuldebroer, hvor indeluftens vanddamp kondenserer på den indvendige overflade. Resten er byggefugt, utæt tagdækning, indtrængende slagregn og sne samt fugt fra udeluften, der kondenserer på underafkølede tagflader.

De to indendørs veje er ikke lige store. Anvisningen regner et eksempel igennem med 0 °C og 100 procent relativ fugtighed ude og 20 °C og 50 procent inde. Her fører diffusion 0,0024 liter vand i døgnet op i konstruktionen, mens konvektion gennem utætheder fører 1,8 liter. Konvektion er derfor ofte den væsentligste årsag til fugtskader, når dampspærren ikke er tæt. Rockwool beskriver det samme krav den anden vej og skriver, at dampspærren skal udføres med tætte samlinger og tilslutninger og være lufttæt, så fugttransport ved konvektion undgås.

Kondens der ikke kommer fra indeluften

Kondens kan også dannes uden hjælp fra beboerne. BYG-ERFA beskriver i erfaringsblad (47) 11 07 20, at der på oversiden af næsten alle tagdækninger kan ses fugt eller rim om morgenen efter en skyfri nattehimmel, og at det samme sker på undersiden, når tagdækningen ventileres kraftigt med udeluft og er kølet ned af varmeudstråling mod himlen. Bladet nævner også tøvejr, hvor smeltende sne holder tagpladens underside på omkring 0 °C, mens den ventileres med luft over frysepunktet. På metal, plast og malede træplader kan det blive til dryp, fordi undersiden ikke suger vand.

Om sommeren går fugten den modsatte vej. BYG-ERFA kalder i erfaringsblad (27) 24 10 08 fænomenet sommerkondens. Solen opvarmer tagfladen, fugt i konstruktionen vandrer nedad og kondenserer på oversiden af dampspærren, dækket eller loftet og løber ud gennem sømhuller og revner. Bladet vurderer, at generne er mest udtalte i paralleltage med hældning.

Hvad reglerne kræver

Bygningsreglementet bruger ordet i § 335. Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften, og kuldebroer i klimaskærmen må ikke medføre problemer med for eksempel kondensdannelse og skimmelvækst. Kravet er en funktion og ikke et måltal. Vurderingen sker ved at sammenholde overfladetemperaturen med dugpunktet for den luft, der er det pågældende sted, og PTM-anvisningen henviser til metoden i DS/EN ISO 13788 med kritiske indvendige overfladetemperaturer for hver fugtbelastningsklasse.

Ordforrådet skifter med afsenderen. Bygningsreglementet skriver kondensdannelse, BYG-ERFA og fagfolk skriver kondensdryp, og pladeleverandørerne markedsfører modtrækket som antikondens, kondensbeskyttelse eller under handelsnavne som Dripstop og non-drip. Det er det samme fænomen.

Det skal du være opmærksom på

  • Kondensdryp forveksles rutinemæssigt med en utæt tagdækning. BYG-ERFA skriver direkte, at undersøgelserne ved dryp fra pladeoverdækkede tage ofte rettes mod utætheder, selv om årsagen er kondens på pladens underside. Vand på undersiden af tagsten har flere mulige forklaringer, og Bolius nævner både hurtige temperaturfald, kraftigt regnskyl, indtrængende fygesne og kondens i samme svar.
  • Mere ventilation er ikke altid svaret. PTM-anvisningen skriver om kondens på undersiden af tagplader, at man kan øge ventilationen eller kondensisolere underlaget udvendigt, men tilføjer, at øget ventilation i nogle tilfælde kan forværre problemet. BYG-ERFA peger samme vej og beskriver gener på tage, der ventileres for kraftigt med udeluft. Samtidig kan ventilation med kold udeluft kun fjerne små fugtmængder, for ifølge PTM skal der ventileres med cirka 10 kubikmeter kold udeluft for at fjerne fugten fra 1 kubikmeter varm rumluft.
  • Producenter og rådgivere er uenige om, hvor langt en antikondensbelægning rækker. Bolius stiller i et svar om dryppende carporttage undertag og kondensabsorberende plader op som to ligeværdige løsninger, mens Profilmetal skriver, at der skal være sikkerhed for god ventilation bag pladen, og at et diffusionsåbent undertag bør vælges i stedet, hvis der isoleres under taget. Plannja beskriver to varianter, filt der opsuger og ventilerer fugten væk, og fiber der leder vandet ned til tagfoden, og gør god ventilation ved rygningen til en betingelse for begge.

Se også

  • dugpunkt. Temperaturen, en overflade skal under, før kondensen dannes.
  • kondensdryp. Vandet, der falder ned, når kondensen ikke kan blive siddende.
  • kondens på tagplader. Den udgave, der giver dryp i carporte, haller og stalde.
  • sommerkondens. Kondens den anden vej, hvor solen driver fugten ned mod dampspærren.
  • konvektion. Den fugttransport, der flytter langt mere vand end diffusion.
  • antikondensfilt. Filten på pladens bagside, der opsuger vandet i stedet for at fjerne årsagen.

Kilder