Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

antikondensfilt

Også kaldet kondensfilt, antikondensdug, mikrofiberbagside

Antikondensfilt er et lag filt eller mikrofiber, der er klæbet fast på undersiden af en tagplade af stål, som regel allerede på fabrikken under profileringen. Filten suger det kondensvand, der dannes på pladens kolde bagside, og holder på det, indtil det fordamper igen, i stedet for at lade det dryppe ned. Løsningen hører til i uisolerede bygninger med god ventilation, og den er ikke et undertag.

Sådan virker filten

Kondens opstår på undersiden af en ståltagplade, når pladen om natten køles ned under dugpunktet for luften under taget. BYG-ERFA behandler problemet i erfaringsbladet «Kondens på tagplader af metal, plast og malede træmaterialer», nummer (47) 11 07 20, som særligt peger på carporte, oplagspladser og parkeringsanlæg. Filten løser ikke kondensen. Den flytter den i tid, ved at holde vandet i materialet, til luften igen kan optage det.

Derfor er ventilation en betingelse og ikke en anbefaling. DS Stålprofil skriver i sin montagevejledning for trapezplader, at der altid skal etableres udluftning ved både tagfod og rygning, og at behandlingen kan mættes ved stor belastning. Firmaets egen filt beskrives som en acrylpolyesterdug på cirka 1,00 mm. Lindab kalder i sin brochure det samme lag en mikrofiberbeklædning, der fungerer som en svamp, og fremhæver, at den er antibakteriel og dæmper støjen i bygningen. Ingen af kilderne oplyser et måltal for støjdæmpningen.

Uisoleret bygning, og ikke sammen med undertag

Lindabs montageanvisning fra marts 2017 er kort for hovedet. «Bemærk: LP Antikondens anbefales kun til uisolerede bygninger.» Skal stålprofiler bruges på en isoleret bygning, anbefaler samme anvisning i stedet et godkendt undertag, blandt andet fordi slagregn og fygesne kan finde vej gennem pladesamlingerne. Profilmetal skriver tilsvarende, at man ikke kan isolere op mod en antikondensbelægning, at den ikke erstatter et undertag, og at undertag og antikondens ikke bør kombineres.

Filten har ingen DUKO-klasse. DUKO klassificerer undertagsmaterialer i anvendelsesklasserne H, MH, ML og L, og et lag på pladens bagside er ikke et undertag i den forstand. Bolius nævner i et svar om dryppende carporttage begge veje, altså enten undertag eller plader med kondensabsorberende belægning, men behandler dem som to forskellige løsninger.

Tallene for vandoptagelse passer ikke sammen

Hvor meget vand filten kan holde, oplyses meget forskelligt. DS Stålprofil angiver cirka 700 til 900 g/m² målt på Teknologisk Institut. Profilmetal angiver op til 1.430 g/m² ved vandret plade og cirka 1.058 g/m² ved 45 graders taghældning. Vorhjem skriver, at en filtbaseret belægning typisk kan holde på op til 800 gram vand pr. m². Tallene gælder hver sit produkt, målt på hver sin måde, og de er derfor ikke sammenlignelige. Det brugbare i dem er den fælles pointe, at kapaciteten falder, jo stejlere taget er, fordi vandet løber, før filten har suget det.

Det skal du være opmærksom på

  • Filten må ikke suge regnvand op ved tagfod og samlinger. Lindab leverer pladen med cirka 180 mm afmaskning uden filt i den ene ende og langs pladens højrekant, og pladerne skal derfor monteres fra venstre mod højre. DS Stålprofil skriver, at de nederste 200 mm skal forsegles, hvis profilen ikke har afmaskning, og Profilmetal skriver, at de skal lakeres.
  • Støv og snavs sætter filten ud af drift. DS Stålprofil skriver direkte, at ophobning af snavs, smuds eller støv oven på belægningen nedsætter absorberingsevnen, og at overlæg skal tætnes i bygninger med meget støv, for eksempel korntørringsanlæg.
  • Producenten skriver, at filten øger pladernes korrosionsbeskyttelse. Vi har ikke fundet uafhængig dansk dokumentation for det, og et fugtholdigt lag hen over stålets bagside trækker i den modsatte retning, hvis ventilationen svigter. Regn ikke med, at filten forlænger tagets liv.

Se også

Kilder