Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Renovering

pandeplade

Også kaldet jernplade, bølgeformet jernplade

En pandeplade er en profileret metalplade, der skrues eller sømmes fast på lægter og efterligner et tag af tagsten. Den er kendt fra udhuse, udlænger og landbrugsbygninger, hvor den i mange tilfælde afløste stråtaget, og den sælges i dag som et fabriksfremstillet stålprofil til både nybyggeri og renovering. Profilen giver pladen stivhed nok til at spænde fra lægte til lægte, så der skal ikke bræddeunderlag under.

Fra galvaniseret jernplade til fabriksprofil

Ordbogen Danske bygningsudtryk beskriver pandepladen som tagdækningsmateriale bestående af galvaniserede jernplader med opvalsede vulster i længderetningen som afstivning. Samme ordbog har opslaget «Pande. Tagsten», og deri ligger navnet: pladen trådte i stedet for tagpanderne. BYG-ERFAs ordbog går skridtet videre og kalder pandeplade en ældre betegnelse for tagplade af galvaniseret jern, med henvisning til Illustreret byggeordbog fra 1998.

Slots- og Kulturstyrelsen fortæller historien fra bygningssiden. Bølgeformede jernplader blev brugt på lette bygninger som lagerhaller og perronhaller i sidste del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og på udhuse har jernplader, altså pandeplader, i mange tilfælde erstattet de brandfarlige stråtage. Styrelsen tilføjer den sociale detalje, at pandepladen især blev brugt på landbrugets udlænger, mens stuehuset skulle have tegltag. Pladerne har ved deres form så stor stivhed, at de kan oplægges uden bræddeunderlag.

Ordet lever videre, men det betyder ikke helt det samme. Bolius skriver, at den bedst kendte tagplade af stål i Danmark er en såkaldt pandeplade, og hos leverandørerne er pandeplade i dag et bestemt profil med et bestemt varenummer, ikke en samlebetegnelse for bølgeblik.

Sådan ligger pladen på taget

Profilmetals monteringsvejledning for pandeplade angiver en dækbredde på 1080 mm, når pladerne er lagt en bølge ind over hinanden, og en maksimal lægteafstand på 0,75 m ved en pladetykkelse på 0,5 mm. Mindste anbefalede taghældning er 5 grader. Endeoverlæg skal være mindst 200 mm og ligge over en understøtning, sideoverlæg samles med overlapskruer for hver højst 400 mm, og ved taghældninger under 15 grader lægges der tagfugemasse i både side- og endeoverlæg. DS Stålprofil angiver for sit pandepladeprofil DS-TP 22-270 en anbefalet mindste taghældning på 5 grader for at opretholde garantien, med dobbelt sideoverlæg, og samme dækbredde på 1080 mm.

Selve håndteringen er lige så vigtig som målene. Profilmetal advarer mod at bruge vinkelsliber, fordi varmen i snittet og gnisterne brænder ned i pladens overfladebelægning og giver rust, og anbefaler i stedet pladenipler, stiksav, elpladesaks, pladestanser eller håndpladesaks. Jernspåner fra savning og boring skal fjernes omhyggeligt, for de ruster, hvor de bliver liggende.

Kondens er pandepladens svaghed

En metalplade er tæt og kold, og derfor dannes der kondens på undersiden. Profilmetal gør opmærksom på, at skumklodser i profilåbningerne lukker for ventilationen gennem profilen, og at det i mange bygninger er uden betydning, for eksempel i en åben lade eller en carport, hvor plader med antikondensfilt på undersiden også kan bruges. I en bygning med isolering op til lægterne anbefaler leverandøren derimod altid, at der monteres et godkendt diffusionsåbent undertag, og at der etableres luftindgang ved tagfoden og luftudgang ved tagryggen. Antikondensbelægningen skal lakeres på de øverste og nederste 200 mm og ved overlæg, så belægningen ikke trækker regnvand med tilbage.

Det skal du være opmærksom på

  • Producenterne skruer ikke det samme sted. Profilmetal anviser en skrue i hver bølgetop langs pladeender og på midten af pladen, hvor bølgetoppen understøttes med pandepladeklodser. DS Stålprofil anviser en skrue i hver bølgebund ved tagfod, endeoverlæg og kip og derefter forskudt i hver anden bølgebund. Følg vejledningen for netop det profil, du har købt, og bland ikke de to metoder.
  • Levetidstal og garantital er ikke det samme. Bolius skriver, at stålpladetage holder omkring 50 år. DS Stålprofils egen tabel over overfladebehandlinger giver garanti mod gennemtæring på 30 år for Pural og Mat Pural, 25 år for Purex, 20 år for polyester og 15 år for aluzink. Belægningen afgør altså mere end materialet, og garantien er kortere end den levetid, der tales om.
  • Pandeplader oven på et gammelt eternittag kræver omtanke. DS Stålprofil skriver, at pladerne er velegnede til at lægge oven på eksisterende eternit-, skifer- og tagpaptage, og Profilmetal viser detaljer for netop den løsning. Er de gamle plader asbestholdige, gælder asbestreglerne dog stadig. Bolius skriver, at det er tilladt at bore huller i et asbesttag, men at man ikke må skære, ridse eller knække pladerne.

Se også

  • profilplade. Fællesbetegnelsen, pandepladen er én af flere varianter af.
  • trapezplade. Det kantede søskendeprofil uden tagstensudseende.
  • bølgeplade. Den tilsvarende plade i fibercement, som pandepladen ofte lægges over.
  • aluzink. Belægningen med den korteste gennemtæringsgaranti i producentens tabel.
  • tagskrue. Skruen, der holder pladen fast i lægten.
  • kondens på tagplader. Den skade, ventilation og antikondensfilt skal forebygge.

Kilder