Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

profilplade

Også kaldet ståltagplade, stålprofil

En profilplade er en tynd metalplade, der er valset i et profil, så pladen bliver stiv nok til at spænde mellem lægterne eller åsene uden fast underlag. Profilet kan være trapezformet, bølget eller formet som tagsten. Materialet er som regel tyndpladestål med en belægning af zink og lak, men profilplader findes også i aluminium, zink og kobber. Pladen bruges både på tag og facade.

Profilet er ikke pynt

Det er profilet, der bærer. Fremstillingen hedder profilvalsning. Stålbåndet rulles af en coil, rettes op og føres gennem en række valsestole, hvor det gradvist ændrer form fra fladt bånd til profil, hvorefter det klippes i længder. Pladen presses altså ikke i en form, den valses, og det er den valsning, der gør en tynd plade stiv nok til at spænde frit.

Profilet bestemmer også, hvor langt pladen kan spænde. Lindabs gør det selv-vejledning til Coverline LP 20 angiver, at taglægterne monteres med en afstand på højst 110 cm, men at afstanden ved taghældninger under 14 grader ikke må være større end 70 cm. På facade er den vandrette lægteafstand højst 100 cm.

Skruen sidder i bunden

Her adskiller stålpladen sig fra den fibercementbølgeplade, den ellers ligner på afstand. På profilplader af stål sættes de selvborende skruer i profilbunden, altså i bølgedalen, hvor pladen ligger an mod lægten. Lindab anviser skrue i hver profilbund ved øverste og nederste pladekant og i hver anden profilbund på resten af tagfladen, forskudt én profilbund for hver lægte op ad taget, samt overlapsskruer i sideoverlægget med højst 400 mm afstand. På fibercementbølgeplader skrues der derimod i bølgetoppene.

Tilskæringen er en tilsvarende fælde. Lindab skriver, at pladerne skæres på jorden med rundsav med højst 2400 omdrejninger og specialklinge, og at der aldrig må bruges vinkelsliber eller rundsav med skæreskive, fordi det kan ødelægge pladerne. Swisspearl anviser omvendt vinkelsliber med diamantklinge til fibercementbølgeplader. Værktøjet, der er rigtigt på den ene plade, er forkert på den anden. Lindab tilføjer, at metalspåner skal fjernes straks, da de vil oxidere og misfarve pladen, og at alle snitflader bør efterlakeres under 5000 meter fra kysten.

Hældning, kondens og levetid

Om den mindste taghældning siger kilderne ikke det samme, blandt andet fordi profilerne er forskellige. Bolius skriver om metaltage generelt, at hældningen kan være helt ned til 5 grader, mens samme udgivers artikel om stålplader, der ligner tegl, skriver 12 til 14 grader. Lindab regner 14 grader som skillelinjen for sit LP 20-profil, kræver tætningsbånd og større endeoverlæg mellem 5 og 14 grader, og kræver under 5 grader, at pladeenden mod tagfod bukkes om, så vandet frit kan løbe af.

Metal er fuldstændig diffusionstæt. Bolius skriver derfor, at metaltagdækning kun må anvendes, hvis tagkonstruktionen er tilstrækkeligt ventileret, da der ellers kan komme kondens og fugt på undersiden med råd og svampeskader til følge. De fleste producenter anbefaler ifølge Bolius undertag under ståltaget, men det er ikke et krav, og nogle leverer plader med antikondensbelægning på undersiden, hvilket dog stadig forudsætter god ventilation.

Levetiden opgiver Bolius forskelligt to steder. Artiklen om metaltage sætter ét tal på, hvor længe et stålpladetag holder, mens artiklen om stålplader, der ligner tegl, sætter et højere. Ordbogen gengiver ikke tallene, fordi de er erfaringstal for en tagflade i almindelighed og ikke siger noget om det, der afgør, hvornår stålet begynder at ruste, nemlig belægningens type og tykkelse, afstanden til kysten, om snitflader er efterlakerede, og om tagrummet er ventileret. Samme artikel oplyser, at producenterne yder 20 til 40 års garanti ved korrekt montering. En garanti er ikke en forventet levetid. Den er den periode, hvor producenten hæfter for et bestemt forhold, oftest gennemtæring, og den forudsætter, at monteringsvejledningen er fulgt.

Det skal du være opmærksom på

  • Pandeplade er husejerordet. Bolius skriver, at den bedst kendte tagplade af stål i Danmark er den såkaldte pandeplade. Producenterne skriver profilplade, stålprofilplade eller tagstensprofil om det samme.
  • Tag på tag er den almindelige måde at lægge pladerne på. Bolius skriver, at stålpladetegl i langt de fleste tilfælde lægges oven på et eksisterende tag, men også at et gammelt tag ikke er beregnet til at fungere som undertag, og at dobbelttaget ikke uden videre kan anbefales, blandt andet fordi brandvæsenets vand ikke kan ramme en brand mellem de to tagbelægninger.
  • Vægten er pladens vigtigste egenskab. Bolius opgiver et stålpladetag til cirka 5 kg pr. kvadratmeter mod cirka 9 for tagpap, 19 for bølgeplader og 40 for tegl. Det er derfor pladen kan lægges på de fleste eksisterende tagkonstruktioner uden forstærkning, og derfor befæstelsen mod vindsug bliver det afgørende.

Se også

  • trapezplade. Profilpladen med kantede folder, som er den mest udbredte til tag.
  • bølgeplade. Den bølgeformede plade, som i fibercement skrues i toppen og ikke i bunden.
  • ås. Den vandrette bærelinje, profilpladerne ofte skrues fast på.
  • BROOF (t2). Brandklassen, som metaltagdækninger vurderes efter.
  • undertag. Laget, de fleste producenter anbefaler under et ståltag mod kondens og fygesne.
  • taghældning. Den størrelse, der afgør, hvilket profil og hvilke overlæg der kan bruges.

Kilder