Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

drueknæ

Et drueknæ er en dekorativ udformning af nedløbsrøret, hvor et parti af røret er trykket eller loddet op i en form, der ligner en drueklase. Det er lavet af blikkenslageren i zink eller kobber og sidder på ældre bygninger, hvor nedløbet skulle være mere end bare et rør. Drueknæet har ingen afvandingsteknisk funktion. Det er pynt.

Hvad kilderne siger, at det er

Slots- og Kulturstyrelsen nævner drueknæ i informationsbladet om metaltage, hvor det står side om side med svanehalsen som eksempel på, at blikkenslageren kan bygge tagrender og nedløbsrør «på særlige steder med dekorative elementer». Blikkenslager Bjarne Ørbekker, der har dokumenteret drueknæ i mange år, kalder det kortere «en ekstra udsmykning af et nedløbsrør». Hos leverandørerne bliver ordet brugt lidt anderledes. Metalindustrien beskriver drueknæ som «mere dekorative nedløbsrør, ofte udsmykket med detaljer som drueklaser» og sætter det op som et stilvalg over for bajonetknæet, altså som en type knæ blandt andre. Metaltrykkeriet sælger drueknæ i højder fra 610 til 780 mm til rør på 76, 87 og 100 mm.

Forskellen er ikke ligegyldig. Navnet siger knæ, men det, der bærer navnet, er dekorationen, ikke knækket. De rent tekniske anvisninger for tagafvanding kender ikke ordet. Byggebogsbladet om tagrender og nedløbsrør fra 1948 opregner skrå tilslutning, bajonetknæ, svanehals, stikrende og indvendigt nedløb som overgangene fra rende til nedløb, og TEKNIQs anvisning om tagafvanding gentager de samme typer. Drueknæ optræder ikke i nogen af dem. Vil man beskrive, hvordan vandet føres forbi en gesims eller et udhæng, skal man derfor bruge et af de ord. Drueknæ beskriver, hvordan det ser ud.

Alder og svendeprøve

Kilderne er uenige om, hvor gammel skikken er. Metaltrykkeriet fører historien tilbage til Københavns brand i 1795 og de rejsende tyske blikkenslagere og skriver, at man har udsmykket tagrender og nedløb med drueknæ, lige siden de blev lavet i metal. Ørbekker er mere forsigtig. Han daterer valsede zinkplader til Belgien i 1812, men det ældste fotografi af et drueknæ, han har fundet, er fra 1890, og han lægger udbredelsen i provinsborgerskabets huse i årene fra 1870 til 1925. Med andre ord rækker den dokumenterede alder kortere end den fortalte.

Begge kilder skriver, at drueknæet var svendeprøve i blikkenslagerfaget, og Metaltrykkeriet henviser til en svendeprøvetegning fra 1947. Det er en fortælling om faget i fortiden, ikke en beskrivelse af uddannelsen i dag. Ordet drueknæ står hverken i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen i vvs-energi fra 2019 eller i den fra 2025, hvor specialet hedder blikkenslager og vvs, og hvor den afsluttende prøve består af en praktisk prøve, en fejlfindingsprøve, en skriftlig prøve og et projekt.

Det skal du være opmærksom på

  • Bland ikke metallerne. Slots- og Kulturstyrelsen opstiller spændingsrækken kobber, bly, tin, jern, zink og aluminium og skriver, at et kobbertag ikke må afvandes til en zinktagrende. Et drueknæ i kobber på et nedløb i zink er den samme fejl i mindre målestok, mens den omvendte kombination er uproblematisk.
  • På en fredet bygning kræver udskiftning af materiale tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Styrelsen regner udskiftning af enkelte tagsten som almindelig vedligeholdelse, men nævner udtrykkeligt udskiftning af materiale som noget, der går ud over det. Tager håndværkeren et zinknedløb med drueknæ ned og sætter plast op, er det ikke vedligeholdelse.
  • Et drueknæ afvander ikke bedre. Både 1948-bladet og TEKNIQ noterer, at afrundede kurver giver mindre modstand for vandet end skarpe knæk. Der findes ingen tilsvarende dokumentation for, at en drueform gør noget godt for vandet.

Se også

  • svanehals. Det andet dekorative stykke, blikkenslageren laver på nedløbet, og et af de knæ, anvisningerne faktisk kender.
  • nedløbsrør. Røret, drueknæet sidder på.
  • bøjning. Det almindelige vinkelstykke fra tudstykke til nedløb, som drueknæet ofte erstatter visuelt.
  • blikkenslager. Håndværkeren, der fremstiller drueknæ i plade.
  • lodning. Den traditionelle samling i zinkarbejde, som drueknæet er sat sammen med.
  • zink. Det materiale, de fleste drueknæ er lavet i.

Kilder