Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

fikspunkt

Også kaldet fasthaftezone, fasthafteområde, fastholdt punkt

Et fikspunkt er det sted, hvor metallet ikke må bevæge sig. Zink, aluminium og stål bliver længere i varme og kortere i kulde, og på et falset tag styres den bevægelse ved at låse banen fast ét sted og lade den glide alle andre steder. Fikspunktet er ikke nødvendigvis et punkt. På tagbaner er det en zone på flere meter, og i tagrender er det et formstykke.

Fasthaftezonen på det falsede tag

RHEINZINKs falseteknik-håndbog skelner mellem glidehafter, der sikrer banernes temperaturbetingede længdeændringer, og fasthafter, der låser banen. Glidehafter bruges ved banelængder over 3 m og til og med 16 m. Fasthafterne samles i en fasthaftezone på 1 til 3 m, og zonens placering afhænger af taghældningen. Ved 3 grader ligger den midt på banen med halvdelen af længden til hver side, ved over 3 til 10 grader deles banen i to tredjedele nedad og en tredjedel opad, ved over 10 til 30 grader i tre fjerdedele og en fjerdedel, og ved over 30 grader placeres zonen øverst. Banelængder på op til 16 m er efter håndbogen kun mulige indtil 30 graders taghældning.

Placeringen bestemmer, hvor meget metal der arbejder hver vej. Håndbogen regner med en udvidelseskoefficient på 2,2 mm pr. 10 m pr. 10 kelvin og et teoretisk arbejdsområde fra minus 20 til plus 80 grader. I håndbogens eksempel B, et pulttag med 9 graders hældning, 16 m banelængde, 3 m fasthafteområde og en monteringstemperatur på 15 grader, bliver der 9,2 m fri bane mod tagfoden og 3,8 m mod rygningen. Den lange del regnes at udvide sig 13,2 mm og trække sig 7,1 mm sammen, den korte 5,4 mm og 2,9 mm.

Det samme ord i tagrenden

I afvandingen bruges ordet om noget andet fysisk, men med samme logik. RHEINZINKs tabeller over maksimale afstande mellem ekspansionsstykker slutter med, at den halve afstand altid skal overholdes ved fikspunkter, altså hjørner, tilslutninger og lignende. Plastmos supportside om ekspansion nævner geringer, tudstykker og endebunde som fikspunkter og kræver ekspansionsstykke, når der er mere end 10 m mellem fikspunkter i Stål Plus Arkitekt og mere end 7,5 m i Retro Zink. Her er fikspunktet altså en enkelt samling, ikke en zone.

Et sted, hvor fagfolk let bliver snydt, er tværfalsen. RHEINZINK skriver, at en tværfals ikke altid sikrer ekspansions- og bevægelsesmulighed, og at hvert banefelt ved en forskudt tværfals har sit eget fikspunkt omkring falsen, som de sideliggende banefelter skal arbejde igennem. Alle bånd over og under en forskudt tværfals skal derfor fastgøres med glidehafter, for tværfalsen kan ikke optage ekspansionen.

Det skal du være opmærksom på

  • Håndbogen modsiger sig selv på siden om fasthafter. Første punkt siger, at fasthafterne ved banelængder til og med 10 m placeres mellem 1 og 3 m, og tredje punkt siger, at man ved banelængder under 10 m bør tage fat i en RHEINZINK-konsulent. De to punkter kan ikke begge passe, og alt tyder på, at det tredje punkt skulle have handlet om banelængder over 16 m. Er banen usædvanlig, så spørg leverandøren i stedet for at læse videre.
  • Ikke alle leverandører bruger ordet. VMZINCs danske tekniske vejledning beskriver ekspansion og nævner fast- og glidehafter, men bruger ikke ordet fikspunkt. Står ordet i en beskrivelse, så få afklaret, om det betyder en fasthaftezone på flere meter eller en enkelt låst samling.
  • Taggennembrydninger skal placeres i forhold til zonen. Efter håndbogens skitse 7 kan et taggennembrud inden for fasthaftezonen udføres uden ekspansionslister, mens et uden for zonen kræver dem, og ved gennembrydninger over 3 m bredde, for eksempel kviste og skakte, skal der placeres en ekspansionsliste på begge sider.

Se også

Kilder